Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi endelig tilbage med lidt nye overgangshandlinger til alle jer der snart skal til at laese/arbejde igen. Rejsetempoet er faldet hurtigt efter at vaere kommet til Australien. Vi har faaet den triste nyhed, at New Zealand bliver knaldhamrende dyrt, så vi har besluttet os for at spare mest muligt i Australien, saa vi kan opleve New Zealands skønne natur. Alligevel blev vi dog nødt til at tage til Fraser Island, som er verdens største sandø. Vi tilbragte 3 dage og 2 nætter paa øen, hvor vi skulle rundt og se og høre om den unikke natur.
Vi skulle køre fra Brisbane til Fraser og på vej derop, så vi vores første kænguru - dog på lidt lang afstand. Vi gjorde holdt ved et af de steder på kysten, hvor sandet er farvet af forskellige stoffer. Så der var nogle utrolig flotte farvede klippe/sand-formninger. Så gik turen videre til Fraser Island hvor vi indloggerede os i et værelse, som vi skulle dele med et brasilliensk par - enormt rare mennesker. I alt var vi 13 i gruppen; os, det brasillienske par, et par fra england, en irsk pige, nogle fra Taiwan, en fra Korea og så nogle andre asiatere, som vi aldrig rigtig fik snakket med. Vi fik et stort chok, da vores guide på turen nævnte den Australske havnepolititserie "Water Rats" - og efter kort tid gik det specielt op for Maja, at ham guiden faktisk havde en rimelig stor rolle i den serie der blev sendt i DK mens vi gik i folkeskole. Han prøvede stadig et leve højt på hans korte skupespillerkarriere og troede helt sikkert ogå det ville give på nogle point hos de danske turister. Men nej. Han blev mere og mere belastende for hver gang han åbnede munden, men det var da alligevel lidt sjovt sådan at løbe ind i en gammel "celebrity" som ingen kender.
Senere samme dag kørte vi ud til Lake Wobby, som er en helt ren ferskvandssø der er opvarmet af den stegende sol. Vandet er flere steder så rent, at man kan fylde sine vandflasker med det (det smager bedre end det fra hanerne). Søen flytter sig på grund af vandrende sand (som Råbjerg Mile i DK). På vej tilbage til hotellet havde vi vores første møde med dingoer, som - ifølge os, er en smule overvurderede. Faktisk er det bare små tynde hunde, der ser meget sultne ud og følger efter specielt fiskere for at score noget gratis mad.
I et stort sandområde prøvede vi at udfordre boomerangens evner, og vandt rent faktisk en konkurrence, hvor vi konkurrerede imod de forskellige lande. Så måtte vi jo synge den danske nationalsang, som vi desværre ikke helt kunne udenad, men folk overlevede dog vores ret så forfærdelige sangstemmer. Senere på dagen vandt vi endnu en konkurrence, da vi havde muslingekapløb. Alle fandt hver sin musling i sandet og så gjaldt det ellers om at se, hvem der først gravede sig ned igen. SÅDAN! 2-0-0-0-0-0-0 til DK!! Vi besøgte det mest østlige punkt på øen: Indian Head, som er en klippe, hvor man kan se ud over øen og evt. spejde noget af dyrelivet i vandet. Emilie var så heldig at se en stor haj, kun 20 m fra stranden og det overbeviste os om, at man i hvert fald ikke skulle hoppe i vandet. Derudover måtte man nøjes med at bade i nogle af de mange søer rundt på øen. På vejen derhen passerede vi et skibsvrag, hvis captajns efternavn man har opkaldt øen efter, nemlig Fraser.
Om aftenen tog vi ned på den eneste bar i hele resortet, hvor de forskellige guider underholdte med karaoke. Udover dem, var der kun 2 andre der turde stille sig op i rampelyset - og det var IKKE os! Vores sangkvote var blevet brugt op dagen før. Efter denne fantastiske underholdning, gik hele flokken ned på stranden for at høre nogle af aboriginerenes nathistorier om de forskellige stjerner. Fraser var sgu flot!
- comments