Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kom vi til New Zealand. I to hold. Foerst Emilie og Maja, og senere samme aften ankom Helena ogsaa til Auckland. Den foerste dag brugte vi paa, at finde en camper der var til at betale. Vi ledte og ledte og endelig, efter 70 minutter paa et turistkontor, havde vi fundet vores camper. Og hvilken en af slagsen. Da vi var meget sent ude (vi skulle bruge den dagen efter), maatte vi "noejes" med en seks-personers camper paa 6,5 meter.
Vi var blevet lovet, at vi kunne hente bilen kl.8, og da vi var klar til en hente bilen og komme afsted, skulle de liiige ordne det sidste med bilen, saa i mellemtiden laandte vi en mindre bil og fik handlet lidt mad, og var ved 12-tiden helt klar til at komme afsted. Men det var bilen ikke helt. Den skulle lige have skiftet radiatoren (og det tager aabenbart lang tid), saa halv-mugne maatte vi vente og vente. Og vente. Og da bilen endelig var klar og vi havde indlogeret os, skulle den da lige have skiftet daek. Sa vores allerede stramme tidsplan blev endnu strammere. Heldivis naaede, som planlagt, til Goat Island hvor vi snorklede rundt i 18 graders koldt vand, men vi fik set en del store og flotte fisk. Efter et hurtigt bad hoppede vi tilbage i camperen og koerte mod Rotorua, hvor vi fandt en fin lille rasteplads bag en masse traer hvor vi kunne sove i ro og fred.
Dagen efter koerte vi ned til Wai-O-Tapu, som er et omraade med gejsere .... Efter det koerte vi til Taupo og fandt en lille campingsplads. Naeste morgen stod vi tidligt op da Helena og Maja ville kaste sig ud i det vilde og proeve at bungy jumpe. For at dulme nerverne lidt, hoppede de foerst ud i en bridge swing, som egenlig bare er en tgynge, der falder ca. 40 meter i frit fald og derefter gynger lidt frem og tilbage. Herefter foelte de sig nogenlunde klar til at bungy jumpe de 47 meter. De havde valgt at hoppe sammen i et tandem hop, og med lidt hjaelp fra en mand (der maatte skubbe dem ud over kanten) fik de overvundet deres frygt. Og det var virkelig fedt, vildt og graenseoverskridende.
Senere samme dag tog vi paa kajaktur, hvor vi sejlede ud til nogle carvings, der er indgraveringer i klipper som det lokale Maori folk havde lavet. Meget imponerende syntes vi, lige indtil vi fik at vide, at det blev lavet for 31 aar siden, og vist nok af haandkraft. Men det var da en dejlig kajak tur, og efter de 9 kilometer paa vandet var vi helt faerdige. Men, pga. vores stramme tidsplan maatte vi videre til Taihape, hvor der igen naeste morgen skulle krydses endnu flere graenser. Emilie og Helena sprang ud i en Flying Fox, der er en slags svaevebane der starter lidt over 100 meter over jorden og flyver med en lille haeldning nedad med 160 k/h. Herudover proevede Emilie ogsaa en bridge swing med 50 meters frit fald, og Helena og Maja kunne ikke dy sig for de 80 meters bungy jump. Denne gang skulle det dog proeves alene, og det var om muligt, endnu mere sindsygt end tidligere. Det var fedt at vi alle tre fik overskredet et par graenser og vi var nok lidt oppe at koere over det.
Efter vi var faldet ned igen, koerte vi mod Wellington, hvor vi om aftenen skulle med faergen til sydoeen. Efter tre timers sejllads og et par (eller fire) timers koersel, var vi ved Abel Tasman, som er en utrolig flot national park i den nordvestlige del af sydoeen. Naeste morgen fik vi vi bestilt billetter til en baadtur op langs noget af oestkysten som indkluderede en vandretur. Paa vejen saa vi bitte smaa sorte saeler og bare kysten i sig selv er imponerende og flot. Vi stog af og tog en vandre tur paa et par timer, for igen at blive hentet af baaden. Hurtige som vi jo er, naaede vi vandreturen paa halvanden time, saa der var da lige tid til lidt strandbadning.
Efter at have samlet kraefterne igen (og spist burgere), begyndte vi den lange koeretur mod Franz Josef, hvor vi havde bestilt en guided gletsjertur et par dage efter. Paa vejen stoppede vi ved Pancake Rocks, der er nogle pandekage-lignende klipper, der egentlig ikke rigtig minder om pandekager, men bare underligt-formede klatter der ligger oven paa hinanden. Men det var da flot!
Dagen efter skulle vi ud og vandre paa gletsjeren, og vi blev udstyret med kaempe stoevler (med aftagelige metal-taender under) og regntoej. Efter ca. 30-40 minutters gaatur, var vi endelig foran gletsjeren og klar til at bestige. Det var fascinerende flot og det gav maaske en lille ide om, hvad I gaar i gennem derhjemme for tiden. Saa fik vi ogsaa lidt isvinter! Efter en halv dag paa og omkring gletsjeren hoppe vi i nogle hot pools og fik varmet taeerne, saa vi var klar til endnu en lang koeretur, denne gang til Christchurch. I dag (fredag) har vi afleveret bilen og Helena er taget tilbage til Australien.
Nu skal vi saa til at planlaegge resten af turen her i NZ og maaske (helst) begynde at planlaegge Mexico, hvor vi skal moedes med Joachim (Emilies kaereste, til dem der ikke ved det) og det glaeder vi os allesammen til.
Hav det godt derhjemme og hyg jer alt hvad I kan i sneen. Drik en masse varm kakao!
- comments