Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag aften hoppede vi paa en bus i Kuala Lumper, faldt i soevn, og
vaagnede brat ved lyden af vores buschauffoer der raabte;
LANGKAWIIIIII. Saa vi fik pludselig meget meget travlt, floej ud af
bussen og maatte loebe efter en lille pige der kunne vise os vejen til
faergen. Her havde vi ca. halvanden times ventetid og den gik med ikke
at foretage sig noget som helst. Vi sad i en ventehal og midt i vores
sudoku-loeseri fik vi besoeg af en ikke-normal fungerende lokal mand.
Han stillede sig lige foran os og vinkede en hel del gange uden at sige
et ord. Vi nikkede hoefligt og smilede for at hilse, men da han efter
laengere tid blev staaende begyndte vi at halv-ignorere ham. Da han saa
satte sig ved siden af os og gloede direkte paa os, ignorerede vi ham
fuldstaendigt. Efter et stykke tid, valgte han heldigvis at daffe af.
Kort efter kom en lokal kvinde over til os og stak en sammenfoldet
seddel i haanden paa Maja. Paa sedlen havde hun skrevet:
BE CAREFULL
HE'S CRAZY
HE LIKE TO FOREIGN
Da vi havde laest beskeden var hun forsvundet (helt uden at kigge sig
tilbage). Heldigvis skulle vi gaa ombord paa faergen, og her moedte vi
vores naeste heldige bekendskab. Endnu en lokal mand satte sig ved
siden af Emilie i faergen og fik hurtigt indledt en samtale. Kort efter
kom to svenske fyre der havde faaet pladserne ved siden af os, eftersom
pladserne var nummerede. Men den lokale mand naegtede at flytte sig -
selv da en af faergearbejderne sagde, at han skulle flytte, blev han
siddende. Saa det endte med, at den ene svensker maatte tage et andet
saede. Det tog en time foer vi ankom til Langkawi og hele den (meget
meget meget meget meget lange) time fik Emilie forklaret, hvordan man
bliver pilot, hvilke spoergsmaal man bliver stillet til en flyveproeve
- hun saa billeder af ham da han var i 30'erne og sad i cockpittet og
ogsaa af alle de forskellige fly han havde floejet, hvor han havde
floejet henne - alt sammen var blevet kopieret og sat i raekkefoelge i
hans lille hjemmelavede bog om hans karriere. Ikke nok med at han meget
ivrigt fortalte om alt hvad han viste, saa formaaede han ogsaa at
spytte Emilie i ansigtet og ud over troejen hver gang han aabnede
munden. Han formaaede endda, at spytte et stykke vingummi ud paa hendes
troeje, da han naesten sad over hende og slog om sig med armene i sin
meget spaendende fortaelling om hvor mange grader en pilot kan have, og
at han havde den hoejeste, saa han kunne rejse over hele verden og
komme med VIP-billetter. Hun saa endda ogsaa hans koerekort, flykort og
diverse indkoebskort han havde i baglommen.
Da vi kom frem viste det sig, at paa grund af skoleferie, var de fleste
hostels fuldstaendig booket, og vi havde selvfoelgelig ikke faaet
booket et vaerelse inden vi tog afsted. Til vores held fandt vi et
eneste firemandsvaelse paa Gecko og indloggerede os med de to
svenskere. Hver morgen er vi blevet vaekket kl. 7 om morgenen af hane
der gaar amok. Efter junglen har vi set aber overalt.. Oeen er fuld af
dem og da vi en aften gik hen af hovedgaden hoppede en lille babyabe
pludselig over paa Emilie og lidt efter videre til Maja. Den var saa
mega soed, men desvaerre var der en mand der "ejede" den, hvis man kan
kalde det det.. Den hed Mary Jane og var fantastisk. Til dem der ikke
troede det, saa kan vi fortaelle, at babyaber sutter tommelfinger inden
de skal sove - det goer hun i hvert fald.. Hun proevede ogsaa ihaerdigt
at aabne Emilies taske, men det lykkes ikke.
Dagen efter lejede vi en bil med svenskerne, der godt turde koere rundt
her. Vi ville koere rundt om oeen, men endte i stedet med at koere i en
kaempe ring vaek fra de steder vi gerne ville hen.. Men vi fandt dog
frem til et vandfald vi gerne ville se. Taet ved vandfaldet var en
trekking-sti op ad et bjerg, og der skulle vi da op, saa vi kunne faa
et flot udsyn over oeen. Paa vej op ad bjerget holdte vi flere
stop/korte pauser, hvor Maja fik givet udtryk for, hvor lidt hun havde
lyst til at fortsaette - hvilket faktisk var overhovedet ikke. Vejen
var stejl og fuld af forhindringer og det sidste stykke til toppen blev
man noedt til at knuge sig fast til et reb, der var sat op mellem
traeerne. Det var haardt og sveden piblede af os, desuden var de
klipklappere vi havde paa nok ikke det bedste fodtoej til et par timers
trekking op ad et bjerg, men turen var ikke planlagt. Da vi endelig
naaede maalet, dvs. toppen, vil Majas beskrivelse af denne vaere:
absolut ingenting. Der var ingen udsigt, vandfald eller badesteder, som
vi havde regnet med, blot et skilt skrevet paa malaysisk og et billede
af et u-turn. Men vi naaede da toppen! Paa vej ned kom vi til The Seven
Wells, der er en naturlig vandrutschebane lavet af sten, der gennem
mange aar er slebet helt glatte af det vand der loeber fra bjerget og
ud i et stort vandfald laengere nede. Det var enormt sjovt og laekkert
at komme i det kolde vand efter den lange og ekstremt varme tur op og
ned ad bjerget.
Senere koerte vi videre til stranden der er kendt som The Beach of
Black Sand. Det lyder umiddelbart meget fascinerende, men da vi kom var
det ikke helt hvad vi havde regnet med. Faktisk er det bare en strand
med sand, der visse steder er lidt smaa-sorte striber i (ligner til
forveksling olie)!
Dernaest koerte vi videre til Oriental Village, der egentlig bare er et
omraade med restauranter, hoteller og Langkawis Cable Car, som
desvaerre har vaeret lukket alle de dage vi har vaeret her paa oen. Vi
ville ellers gerne have haft en tur, da man tager med en lift op paa
toppen af et bjerg, hvorfra man kan se udover hele oeen og de
omkringliggende mindre oeer. Derudover kunne man faa lov til at holde
en stor klam slange og efter kort tids overvejelse, overvandt Emilie
frygten, og fik slangen om halsen. Det var utroligt fascinerende at
maerke dens kaempe kraefter, naar en bevaegede sig, men hovedet var nu
alligevel ret saa frygtindgydende.
Dagen efter var der heldigivs godt vejr og med oemme muskler fik vi
slebt os ned til stranden hvor vi laa det meste af dagen og fik badet
en hel del. Det var saa skoent, og vi er nu hver isaer blevet
indehavere af hver vores saet hvide balder - men det er nu ok!
I aften tager vi tilbage til Kuala Lumpur og skal muligvis moedes med
Thea og Sofie som vi moedte i Kota Kinabalu. Ellers skal vi bare goere
klar til Australien!
- comments