Hej alle... igen.

Efter en 6 timers laaaang bustur i bjergene, op og ned, til venstre, til hoejre, skraat ned, skraat op, ned, op, ned, endnu mere og saa et par sving til siden, kom vi endelig til Sandakan.. Her var planen, at vi skulle se jungle, skildpadder og aber. Men, men, men prisen paa turen til Turtle Islands var umaadelig hoej og der var kun 50 % chance for rent faktisk at se en skildpadde laegge aeg eller bare vaere der. Saa det maatte vi desvaerre droppe, selvom det kunne have vaeret rigtig fedt. Til gengaeld tog vi en tur i Sepilok Orang Utan Sanctuary, som er et rehabiliteringscenter for skadede orangutaner. Det var vildt fascinerende og vi var endda saa heldige at komme helt taet paa en af de store bamser. Orangutanerne var dog ikke de eneste aber i reservatet. Den gratis foede medarbejderne serverede for orangutanerne tiltrak ogsaa macaques, som er en mindre, ret saa naergaaende abe. Vi gik rundt paa gangstier i reservatet, og kunne paa et tidspunkt ikke komme videre, da en stor flok macaques spaerrede vejen. Vi var dog nogenlunde sikre paa, at aberne da maatte vaere vant til mennesker, men vi valgte alligevel at vende om, da vi synes de saa lidt barske ud. Det var ogsaa heldigt nok, da det viste sig, at de stjaeler, bider, angriber og slaar, hvis man kommer for taet paa. Flokken fulgte efter os tilbage til en platform, hvor aberne faar serveret maden. Her stod en stor flok turister og haabede paa at se orangutanerne (som ikke altid dukker op). Specielt et koreansk ungt par blev voldsomt chikaneret af macaques'ne, der proevede at hive rygsaekken af pigens ryg, tage papirer op af sidelommerne og satte taenderne i de boetter og dunke de ellers kunne se i taskens sidelommer. En af arbejderne paa stedet proevede at faa aberne vaek og lavede derfor en truende bevaegelse mod den. Den reagerede ved at slaa ud efter ham, dog uden held.

Sandakan er en betydeligt mindre civiliseret by end Kuala Lumpur, hvilket tydeligt kunne maerkes. I Kuala Lumpur er man vant til mange turister, men saadan virkede det ikke til i Sandakan. Her kontaktede selv kvinderne os ligemeget hvor vi gik hen. Normalt har det vaeret maendende der har hilst paa os, men her saa selv kvinderne paa os som om vi var aliens - paa en god maade dog. Det var lidt fascinerende. Desuden er vi blevet saa meget bedre til staatoiletter, da man meget faerre steder har faaet skiftet disse ud med "alm." siddetoiletter... Vi skal dog altid have en serviet paa os.

Dagen efter tog vi med et hold andre turister ind i junglen, hvor vi skulle tilbringe 3 dage og to naetter. Paa selve turen skulle vi paa en del safaris, hvor vi kunne spotte orangutaner, naeseaber, krokodiller, froer, fugle, slanger, kaempefirben og macaques (long tail og pig tail). Vi koerte foerst i bus i et par timer med palmeplantager paa begge sider hele vejen og for at komme hen til campen i junglen skulle vi det sidste stykke med baad. Allerede paa vej til campen fik vi set en del af dyremangfoldigheden. I campen sov vi i smaa aabne hytter, der bestod af tre vaegge og et tag. Inde i hytten var der placeret tre dobbeltmadrasser paa gulvet, hver isaer omgivet af myggenet - det blev vores senge de naeste to naetter. Desvaerre var vi ikke de eneste beboere i hytten. Udover et hollandsk par havde en kaempe edderkop indfundet sig paa vaeggen. Dens ben var ligesaa lange som Emilies langemand og kroppen paa laengde med hendes tommeltot (edderkoppen var bare lidt federe). Som aftenen skred frem blev vi enige om, at vi altsaa ikke kunne sove med saa klam en edderkop lige foran vores myggenet, saa vi fik en af guiderne til at fjerne den med et blad. Paa dette tidspunkt havde den fanget en natsvaermer og var ikke just begejstret for hans indbryden i aftensmiddagen. Kort fortalt angreb edderkoppen ham bagfra, da han paa vej vaek fra hytten tabte den paa jorden. Heldigvis fik Maja advaret manden om angrebet: "FROM BEHIIIIND" og sammen med Emilies skrig, fik dette alligevel manden til at hoppe, som legede han jorden er giftig. Han undgik med noed og naeppe edderkoppen, men proevede bagefter at lade som om han ikke var blevet bange.

Senere samme aften tog vi paa aftensafari i baad. En time inden afgang begyndte lynene at fylde himmelen og bragene blev hoejere og hoejere. Vi tog alligevel afsted, da regnen var overskuelig. Kort efter vi var taget afsted og sad vaadt i baadene tog regnen til og blev helt sindssyg. Efter 5 minutters tid var vi fuldstaendig gennembloedte paa trods af de fine ponchoer vi havde koebt for en femmer. Det var utroligt fascinerende, at sejle i komplet moerke. Var man taet paa den ene bred kunne man ikke se den anden. Men i naeste sekund kom et lyn og oplyste hele floden i faa sekunder, for efterfoelgende at efterlade alting i komplet moerke igen. Vi sejlede i to baade, men den ene baad var vaek bag os. Vi maatte holde ind til en bred for at toemme baaden for vand, da den var for tung. Emilie skovlede som en vanvittig, mens Maja knugede sit kamera til sig under det gennembloedte toej. Men ligesaa snart vandet var skovlet vaek, steg hoejden med flere centimer igen. Vi holdte et godt stykke tid, foer vi kunne vende snuden hjemad igen. Paa et tidspunkt kom to gigantiske lyn, som skraemte alle baadens passagerer - det foeltes som om de var lige over vores hoveder, aldrig har vi vaeret saa taet paa saa voldsomt et lyn. Heldigvis naaede vi i det mindste at se en ugle paa turen. Da vandstanden under campen steg, fik vi besoeg af en baby python, der snoede sig frem paa campens fodboldbane. Campens staff tog bare slangen op, som var den en lille missekat - den er selvfoelgelig heller ikke giftig, men vi syens alligevel det var ret vildt, da den stadig kan gaa til angreb og bide haardt.

Naeste morgen blev vi vaekket kl 6 om morgenen for at tage paa morgensafari. Dette bestod af endnu en sejltur. Da vi kom hjem herfra spillede hele staffen fodboldkamp mod alle turisterne. Foerst mod drengene, senere alle pigerne. Det endte med at der stod 3-3, saa kampen blev afgjort ved straffe. Maja fik twistet en perfekt stolpe-ind og Emilie plantede bolden praecist i hjoernet - dette overraskede fyrene og vi fik en del komplimenter resten af opholdet. (vi sagde selvfoelgelig ikke noget om, at vi knap nok kunne gaa dagen efter pga smerter). Saa tog vi paa jungletrekking. Her saa vi mest krybdyr og Emilie holdte et millionben, som lugtede (og aabenbart ogsaa smager) af julekage...mums. Efter dette tog vi paa fisketur, men inden dette skulle vi lige samle orme i mudder der gik os til knaeene. Vi fangede hver en syngende babyfisk og Emilie fangede ogsaa en stor, der blev tilberedt til aftensmaden. Ellers proevede vi at bruge et kaste-fiskenet, men dette lykkedes overhovedet ikke for os. Senere tog vi igen paa baadsafari og om aftenen tog vi paa nattrekking omkring campen. Her saa vi mange kaempe edderkopper, froeer og en enkelt farverig fugl. Naeste morgen vaagnede vi inden 6 af et voldsomt spetakel. En gruppe aber sloges lige over vores hytte og brugte baade taget og stien foran vores hytte som kampplads. Vi blev faktisk skide bange, da vi havde faaet at vide, at de aggresive pig tail aber nogle gange laegger vejen forbi campen. De rejser ofte i grupper paa 10-20 stykker og ser de en, vil de uden tvivl gaa til angreb, og saa er der altsaa ikke andet at goere end at tage benene paa nakken. Heldigvis forsvandt aberne efter lidt tid, saa vi kunne komme ud paa den aller sidste morgensafari. Derefter gik turen tilbage til Sandakan, hvor vi tilbragte 6 timer inden vi skulle til lufthavnen for at komme tilbage til Kuala Lumpur.