Efter en lang rejse ankom vi til Kuala Lumpur loerdag aften, hvor vi blev transporteret af vores "onkel" til midtbyen. Paa en halv time fortalte han os alt om byen, men vi forstod desvaerre kun en tiendedel af hvad han sagde. Han satte os af paa en gade fyldt med Guest Houses og vi fandt hurtigt et sted at sove. Allerede dagen efter var vi paa benene med en franskmand, Damien, som tog os med til Batu Caves. Batu Caves er store limstensgrotter, der er en kendt hinduhelligdom paa toppen af en 272 trins trappe. Langs trappen var der vilde (eller lokalbefolknings-traenede) aber og bitte smaa babyaber der tiggede om mad. Vi hoerte de ogsaa kunne finde paa at gaa helt taet paa og stjaele folks ting, men det oplevede vi intet af. Desvaerre begyndte det at regne inden vi tog hjem derfra, saa busturen ind til byen blev kold og vaad.

Vejret her er desvaerre meget regnfyldt. De fleste dage har der om formiddagen og starten af eftermiddagen vaeret dejlig sol, men som dagen skrider frem goer regnen det samme. Sent paa aftenen/natten regner det oftest heller ikke. Naar regnen fylder gaderne har vi opfundet en genial sportsaktivitet: Restaurantsbesoeg. Maden her er utrolig laekker og mindst lige saa billig. Den er krydret perfekt til at give smagsloegene lidt variation, men kan til tider ogsaa opstarte en brand. Dog havde vi et uheldigt moede med den kinesiske te, der var krydret med aeg, tang, ris og diverse uidentificerbare ingredienser (blandt andet sort slim). Foej for helvede! Deres drinks er ret saa meget i overkanten naar det gaelder maengden af alkohol - udmaerket! Soendag aften gik vi i byen med vores franskmand. Foerst paa Shishabar og dernaest Reggae bar, der er kendt blandt backpackere. Det var en underholdende oplevelse, specielt da to lokale kastede rundt med alle lemmer saa det lignede at de fik 5 milliarder volt gennem kroppen. Det var en sjov aften men desvaerre hjalp den ikke paa vores ikke-eksisterende evne til at komme os over jetlag'et. Dog er vi blevet bedre til at komme op om morgenen, da den gratis morgenmad lukker kl.11!

Forleden gik vi til vablerne fyldte vores foedder. Vi startede med at bruge timer paa at finde den internationale moskee, men det skyldtes blandt andet, at vi paa vejen faldt over det centrale marked. Det resulterede i et laaangt besoeg fyldt med Pashmina toerklaeder, silke haandlavede puder og en hel del kokos/trae-ting. Det var tungt da vi maatte fortsaette eftersoegningen af moskeen. Efter at vaere blevet sendt i 15 forskellige retninger (vi har endnu ikke faaet det samme svar fra forskellige malajere omkring beliggenheden af attraktionerne!) fandt vi endelig moskeen. Vi maatte ikke komme ind da ikke-muslimske turister ikke er velkomne. Saa vi fortsatte vores trampen mod verdens stoerste free-flying bird park. Det var fedt indtil regnen (igen) meldte sin ankomst. Mens det regnede hoppede vi paa en taxa hen til Mid Valley Mega Mall - og mega mall kunne ikke vaere en bedre beskrivelse af de kaempestore bygninger der var sat sammen til et stort shoppingcenter. Vi travede hjemad, men vidste ikke hvor vi var havnet, saa vi besluttede os for at tage en taxa til en gade taet paa hvor vi bor. De andre gange vi har koert i taxa har vi enten koert paa taxameter eller ogsaa har de haft en label i ruden, hvor man kan se hvad prisen er alt efter hvor laenge man har koert. Ofte har taxachauffoererne proevet at aftale en (langt) hoejere pris end hvad taxameteret eller de lokale priser siger, men det gaelder bare om at vaere staedig. Det gik dog ikke denne gang. Vi satte os ind i taxaen, som ville have 10 ringgits (ca. 13-15 kr). Maja naevner saa at hun tror han vil snyde os. Derefter spoerger Emilie om han ikke har et taxameter, for det er hvad vi vil betale for turen. Han siger nej og spoerger saa hvor meget vi da vil betale (dette med et lidt haardere toneleje). Emilie begynder saa at naevne de priser vi har set i nogle af de andre taxaer, hvor en tur kan komme helt ned paa 2 ringgits, men det mener han bestemt ikke er muligt. Det er faktisk helt sikkert loegn. Og saa taender han det taxameter (som han jo ikke havde) for at vise, at hvis man koerer paa taxameter starter man paa 3 ringgits og kan derfor ikke betale mindre end dette for en tur. Saa spoerger Emilie hvordan han kan taende et taxameter han paastod ikke at have. Han bliver helt vildt sur og spoerger hvor meget vi da vil betale og siger selv "5 ringgits". Paa dette tidspunkt er vi i en gade vi kender og Maja siger saa, at vi bare staar af nu. Efter Maja er gaaet ud af taxaen, siger Emilie, at det er noget fusk at han siger, at han ikke har et taxameter naar han har det. Han faar alligevel de 5 ringgits for turen, selvom Emilie fortaeller at hun ville have givet de penge taxameteret sagde, men at det var ligemeget nu. Han bliver mega sur, taender taxametert og begynder at raabe: "saa du vil betale 3 ringgits? Hvor billigt tror du lige det er?", hvorefter han raekker pengene tilbage med en meget aggressiv bevaegelse. Emilie siger nej og skynder sig ud af taxaen for at komme vaek fra den rasende taxachauffoer. Han stopper trafikken, aabner doeren og er paa vej ud af taxaen, mens han raekker pengene mod Emilie og raaber "I don't even wanna look at them", som skynder sig at tage pengene og forsvinde. Det var egentlig en rigtig ubehagelig oplevelse af lokalbefolkningen, oven paa alle de goder.. Det sker selvfoelgelig, men vi vil ikke snydes og vi proever at foelge de lokale regler!

Nu er det endelig lykkes os at faa billetter til Kota Kinabalu, som er en by der ligger paa halvoeen Malaysia (Borneo). Vi tager afsted og vaek fra storbyen i morgen for at moedes med en regnskov og en masse aber.