Profile
Blog
Photos
Videos
G'day mates!
Der rapporteres nu fra Australien. Det er ved at vaere et par uger siden sidst, saa for ikke at skrive en roman, bliver denne omgang uden dikkedarer.
Vi spoler tiden tilbage til d. 3. marts, hvor vi befandt os i den noget regnfulde, koelige kystby Kaikoura, NZ. Formaelet med at vaere der, var som sagt, at vi ville paa Whale Whatch, men paa grund af 'rough sea' blev turen desvaerre aflyst. Da vores tid paa NZ saa smaat var begyndt at rinde ud, var der ikke andet for end at dreje rattet mod Christchurch. Paa trods af den aflyste hvaltur, var det ikke helt forgaeves at vaere taget til Kaikoura, da koereturen derfra til Christchurch var utrolig smuk i sig selv. Da vi ankom til Christchurch blev vi noget forvirrede. Vi blev moedt af et jaevnt anderledes bybillede, end hvad vi havde forestillet os. Til at begynde med, forstod vi intet af, hvorfor alt var afspaerret og gaderne "pyntet" med tusindvis af orange kegler. Det var foerst, da vi saa mindeblomster og fotografier paa diverse lygtepaele og stolper, at en svag erindring om noget med et jordskaelv sidste aar opstod. Der var dog ingen af os, der havde forestillet sig, at jordskaelvet i februar 2011 havde vaeret saa voldsomt, at byens centrum praktisk taget stadig laa i ruiner lidt over et aar senere, for ikke at naevne det trafikale helvede det var at komme rundt. De sidste par dage paa New Zealand blev altsaa ikke den byoplevelse, vi havde forestillet os, men det var okay. Vi brugte istedet dagene paa at pakke stille og roligt, faa vasket vores toej, lalle lidt rundt i et outletcenter, hvor der tilfaeldigvis var mega udsalg paa Abercrombie & Fitch (ups...) samt nyde den sidste tid med vores to jyske rejseveninder. Den sidste aften inden afsked med toeserne og NZ stod den paa gourmetmiddag, hvor Emilie kokkerede lammesteaks, Pelle lavede fabolous pastasalat med flere ingredienser i end vi nogensinde foer har oplevet siden vi tog afsted og vi tillod os at koebe en cola. Wow! Mens de andre piger havde brugt dagen paa at forsoege at saelge deres bil paa Backpacker's Car Market, havde de stiftet bekendtskab med en israelsk specialitet - Tim Tam -, som de proevede af paa os til dessert om aftenen. Tim Tam er en slags kiks med chokoladeovertraek, som man dypper ned i en kop kaffe - man suger saa kaffen op igennem kiksen og spiser den, naar den er blevet helt bloed af kaffen. De er meget maerkelige henne i Israel...
Flyveturen til Melbourne gik straalende. Den tog fire timer, men naar man flyver med Air New Zealand er fire timer hverken for kort til mad eller film, saa det var bare at laene sig tilbage i saedet og nyde servicen, saa laenge det varede. I Melbourne lufthavn blev vi moedt af vores nye reservefar paa ugebasis, Terry. Vi havde hjemmefra faaet arrangeret, at vi kunne faa lov at bo hos Louises fars venner Terry og Lou i Melbourne, naar nu vi alligevel lagde vejen der forbi. Efter en maaned i vores elskede, men skramlede campervan, var det ren luksus at blive koert ud til en forstadsvilla i en lydloes Lexus, faa serveret aftensmad og sove i en rigtig seng. Den foerste dag i Melbourne vandrede vi rundt inde i centrum og bare kiggede. Efter at have befundet sig en maaned paa NZ er det utroligt fascinerende ligepludselig at befinde sig i en vaske aegte storby. Torsdag tog Terry fri for at lege chauffoer for en dag. Vi blev koert hele vejen ned af Great Ocean Road, hvor le grand finale er det storslaaede syn af The Twelve Apostles og London Bridge. At solen skinnede fra en skyfri himmel gjorde det kun endnu flottere. Udsigten var mildest talt breathtaking. Fredag lagde vi vejen forbi Chapel Street. Fed fed fed fashion og cafegade lidt uden for centrum. Det var stegende hedt, saa vi blev desvaerre noedt til at koebe noget mere luftigt toej at tage paa. Senere gik vi en tur i botanisk have og mega userioest blev vi spurgt af en fuldt bevaebnet vagt, om han skulle tage et billede af os ude foran Melbournes krigsmemoire. Af en eller anden grund gaar de i Australien sindssygt meget op i deres ofre for foerste og anden verdenskrig. Der er stort set ikke den by, hvor der ikke er en mindeplade af en slags. Loerdag var det Pellepigens foedselsdag. Hurraaaaa. Endnu engang tog vores private chauffoer os paa koeretur. Denne gang til Heallesville Sanctuary, der er en dyrepark kun for australske dyr. Vi tilbragte dagen blandt naebdyr og koalabjoerne og fik ogsaa klappet et par wallabies (smaa kaenguruer). Hvis I vil vide det, var der ogsaa wombats, dingoer, kaenguruer, emuer, kaempeflagermus, tasmanske djaevle samt en bred varietet af slanger, kryddyr og fugle og nogle andre dyr, vi har glemt. Da vi kom hjem hoppede vi i vores stiveste puds og tog mascara paa (saa er det altsaa vildt!) og bithday kid blev overrasket med kage og foedselsdagssang (paa engelsk selvfoelgelig). Efter to stykker kage til hver, tog vi sporvognen ind til byen for at spise noget mere. Paa mystisk vis lykkedes det os at finde tilbage til en lille gyde med smaa italienske restaurenter, som vi havde fundet tidligere paa ugen, hvor maden var delicioso! Her kommer aftenens menu:
Forret - Bruschetta med graeskarpurre
Hovedret - Gnocchi med mozzarella, tomat og basilikum (Emilie) og risotto med tigerrejer (Louise)
Dessert - Den mest guddommelige chokoladesnaskekage verden nogensinde har set (Emilie) og berry cheesecake med levende lys og hjertemoenster paa tallerkenen fra tjeneren (Louise).
Dertil kommer rigelige maengder af hvidvin... Det var dog intet at sammenligne med damen ved bordet bag os, der gik doed med hovedet i bordet efter et par eller seks for mange glas roedvin.
Aftenens middag kostede os en hel uges madbudget, men heldigvis havde vi modtaget et nydeligt sponsorat fra Torben B A/S. Tusind tak!
Loerdag morgen stod vi op klokken lort for at flyve til Alice Springs, Center Australia. Dagene i Melbourne var nice og Terry og Lou var nogle af de soedeste fremmede mennesker, vi nogensinde har moedt. Cheers to them!
Fra Alice Springs tog vi paa en tredages tur med Adventure Tours, hvor vi besoegte en kamelfarm, vandrede langs Kings Canyon, var paa culture walk ved Uluru, gik hele vejen rundt om Uluru i 42 graders varme (11 km), saa solnedgang over Uluru og Kata Tjuta, indtog en aegte Aussie BBQ (kamelpoelser og kaengurusteaks), saa solopgang over Uluru og Kata Tjuta og afsluttede turen med endnu en vandretur ude ved Kata Tjuta. Begge naetter blev tilbragt i swags (et hylster med madras i, hvor man kryber ned med sin sovepose) direkte paa jorden under aaben stjernehimmel. Citat Emilie: "Jeg ville hellere springe ud fra Nevi's platformen tre gange i traek end at ligge mig til at sove her" (den anden aften, vi skulle laegge os til at sove, vrimlede campingomraaedet med mus...). Wow for en oplevelse. Det var nogle fede oplevelses- og laererige dage og vores guide var awesome. Det skal dog lige tilfoejes, at selve byen Alice Springs ikke ligefrem er noget at raabe hurra for. Der er saadan cirka ikke andet end et supermarked, en haandfuld souvenirbutikker, en KFC og en masse lidt uhyggelige aboriginals, der render spritstive rundt i graesset ved siden af gaderne og efterlader spor af en usandsynlig klam kropslugt, som de af en eller anden grund allesammen har. Derefter floej vi til Sydney.
Som to idioter, satte vi os til at bladre i Lonely Planet, da vi ankom til Sydney Airport for at finde et sted at bo. Efter at have ringet et par steder hen og faaet mere og mere nedtur paa, fordi alt var fuldt booket, indsaa vi, at vi nok liiiiige skulle have overvejet boligsituationen et par dage i forvejen. Vi havde intet held, men gad tilsidst ikke at vaere stuck i lufthavnen mere, saa vi besluttede os for at proeve lykken i Kings Cross, der er et godt miks af stripklubber, prostituerede, backpackere og festaber generelt. Oftest associeres dette omraade af byen med Red Light District. Det var for fedt. Vi fandt det sejeste hostel at bo paa, der var fest hver aften og gratis morgenmad. Bonus! Uden det var meningen, endte vi med at blive i Sydney en uge. Det bedste, vi gjorde for os selv var at starte med at deltage i en Free City Walk. Det var tre timers gaatur med en guide, der ikke kun viste os vejen hen til Operahuset og Harbour Bridge, men ogsaa fortalte os, hvor vi kunne finde gratis internet, billige oel og at der fandtes en gratis citybus. Mega brugbart til at danne sig et hurtigt overblik over byen og alle de vigtige backpackerting, som vi aldrig selv ville have fundet ud af. Perfekt. De foelgende dage gik med at se Operahuset, gaa paa Harbour Bridge, tage ud til Bondi Beach, sejle til Manly Beach, koebe rigtige haandlavede boomeranger, chille i solskinnet i Hyde Park, se paa flagermus i botanisk have, slendre rundt i gaderne og kigge paa byen generelt, forkaele os selv med middag paa Hard Rock, feste og foere krig mod en gruppe franske fyre fra vores hostel, der havde boet i Aussie i et aar og stadig ikke kunne snakke engelsk. Derudover oplevede vi enhver backpackers mareridt: at staa i et vildt fremmed land paa den anden side af jorden med to spaerrede dankort og to mastercard, der havde naaet forbrugsgraensen. f***... Ekstra f***, naar man lige har booket resten af sin rejse og skylder 5000 kr til rejsebureauet. Der kom heldigvis styr paa det, selvom det var med noget nedtrykte miner, vi kom igennem de ca 7 timer, vi skulle vente paa at kunne ringe til banken hjemme i Danmark. Vi afsluttede vores uge i fantastiske Sydney paa den eneste rigtige maade: en forestilling i operaen, som vi havde vaeret saa heldige at faa billetter til ved at moede op i vores brandert kl. 9 om morgenen, da billetsalget aabnede. Det var ikke bare en opera, men den verdenskendte "Tryllefloejten" (musikken er komponeret af Mozart).
Fra Sydney tog vi med bus til Spot X surfcamp, hvor vi tilbragte to dage med at surfe og solbade. Den foerste surflektion var kl. 7 om morgenen. Det koerte med klatten for Pelle, mens man ikke rigtig kunne sige det samme om Emilie for hvem det lykkede at blive uvenner med baade instruktoeren og hjaelpeinstruktoeren, fordi de proevede at laere hende, hvordan man rigtig kom op og staa paa boardet. Den stakkels ikke engang uddannede hjaelpeinstruktoer endte tilsidst med at faa tyret et "go away, you're stressing me" i ansigtet. Om eftermiddagen lejede vi to boards og tog ud og oevede for os selv og maaske var der alligevel noget om, at instruktoerene var stressfremkaldende, for der var vi begge to oppe og staa adskillige gange. Det fede ved surfing er, at det ikke kraever mere end en kort instruktion i, hvordan man kommer op og staa og saa er det ellers bare ud og oeve loes indtil man bliver god, hvilket man sagtens kan goere uden en instruktoer. Da vi moedte op til naeste dags lektion var der pludselig dobbelt saa mange paa holdet, hvilket betoed dobbelt saa mange paa det samme antal meter i vandet. Stakkels Pelle blev gang paa gang udsat for tosser, der lagde sig ind foran hende i vandet og forhindrede hende i at fange boelgerne, mens Emilie af ukendt aarsag pludselig godt kunne finde ud af det og red staaende afsted paa boelgetoppene og blev gode venner igen med hjaelpeinstruktoeren fra dagen foer. Vi blev hentet af bussen sent om eftermiddagen efter at have stegt i solen og gaaet en lang tur paa stranden. P.s. Det (naest)bedste ved surfcamp var, at alt mad i overfloedige maengder var inkluderet. Ifoelge Emilie var det allerbedste dog synet af den overdrevet snack surfinstruktoer Tom, men han var desvaerre ikke inkluderet...
Vi ankom til Byron Bay igaar aftes. Desvaerre missede vi vores bus til Nimbin (Australiens svar paa Christiania) i formiddags, men det gav os jo masser tid til at faa skrevet lidt paa bloggen, saa det haaber vi, I saetter pris paa
Vi savner jer hver dag, men vi har det godt (gaet en sang - der er premie til den foerste, der skriver navnet paa kunstneren og sangen)
C YA
- comments
Stine D Rasmus seebach - den jeg er! Bum bum! Glæder mig til premie!! <3 savner jer! Godt i nyder turen! Kys
Klaus Øv øv.. Jeg vil også have en premie. :( men det er godt at høre, at I to har det godt downunder ;)
Georg Hej mille og pelle! Tak for jeres meget malende beskrivelser:) Det er godt at høre at I har det godt og får oplevet en masse, planlagte såvel som ikke planlagte "events". Glæder mig til at høre fra jer næste gang;) Kh far/Georg
Sigrid Hallo, Emilie og Pelle, tusinde tak for en fantastisk blog, hvor jeg levende kan forestille mig jeres superoplevelser. Hvor fantastisk!!! Ønsker jer fortsat en super tur og glæder mig til at læse mere fra nye himmelstrøg! Alt godt. Knus og kram fra mm.
Louise Kragh Hej Louise (og Emilie) Dejligt at høre, at I har det godt og tusind tak for jeres mange indlæg. Jeg glæder mig personligt til at høre den ucensorerede udgave af jeres mange oplevelser, når I kommer hjem... Louise, jeg savner dig sindsygt meget, men håber selvfølgelig at I får nogle fantastiske sidste 4 uger. Nyd det nu og husk at tage masser af billeder. Kæmpe KNUUUS Louise