Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle. Her er nyt fra pokhara nordvest for Kathmandu! Vi er allerede ret forelskede i byen der er støj- og forureningsfrit i stærk modsætning til Kathmandu. Det er simpelthen skønt at have et par dage hvor vi bare tuller rundt og nyder den fantastiske udsigt til søen og bjergene der omkranser byen. Vi ankom søndag eftermiddag efter en syv timers bustur hvor vi to af timerne bare ventede på at fylde bussen op, ret skønt når temperaturen ikke er under 30 grader. Emilie nød desuden den ekstra oplevelse at sidde ved siden af konduktøren der stank af ged.
Anyway så sidder vi og venter på frokosten mens vi kigger ud over byen eneste turistgade. Vi har netop betalt for et seksdages trek der hedder Mardi Himal som vil tage os rundt ved den sydøstlige del af Annapurna bjergområdet. Vi måtte droppe Annapurna rundt da vi ikke har nok tid og da regnen ødelægger vejene rundt i området, vi havde ellers satset på at kunne blive kørt noget af vejen og så gå resten, 'men massive mudderskred udelukker den mulighed. Vi glæder os enormt meget til trekket imorgen og har lige været ude at købe og leje det sidste gear vi mangler. Fleece, handsker, regnponcho og trekkingsokker så vi kan holde varmen 4500 m oppe hvor temperaturen er på frysepubktet om natten og gletsjer om dagen. Vi har valgt et forholdsvist nyt trek som ikke er så overrendt og vi håber det giver trekket den ro og eventyrligstes vi håber på oven på månederne i Kathmandu. Vi har fundet et godt bureau at tage med, så vi føler os i gode hænder.
Vi nåede desværre aldrig ud at bungeejumpe, da de to læger vi havde en aftale med begge måtte aflyse, så den oplevelse må vi gemme til en anden god gang. Måske når vi vender tilbage til Kathmandu senere, men nu må vi se. I stedet tog vi til fest med alle sygeplejeskerne i oversygeplejerskens hjem. Det var rigtig hyggeligt, om end lidt af en hønsegård, navnlig for Tobias, da festen involverede to timers dansefest (pinligt ædru kl halv tre om eftermiddagen vel at mærke). Tobias stod klinet op af væggen undtagen når han hevet ud på dansegulvet blev tvunget udi at svinge sine nepalesiske hofter og løse håndled. Et par af sygeplejerskerne var da også lidt tipsy efter halvandet glas sød rødvin. Efter dansen gik vi alle en tur rundt i området der minder om en dansk forstad med haverne udenfor husmurerne og adskillige crickethold i alle aldre i gang.
Vi fik også sagt farvel til vores medvoluntører og vores vært mr. Arjun og selvom vi ses igen var det da lidt mærkeligt at skulle pakke alle vores ting sammen og lukke døren til det værelse vi har boet i i to måneder. Men kun indtil vi kom til pokhara, sikke en oase :)
Vi tager afsted imorgen kl otte og er hjemme igen d. 6 maj, vi skal nok give en fyldestgørelsende rapport om trekket dér.
Efter trekket skal vi tilbage til kathmandu for at tage til rukum og vi gruer lidt for det, da vi hører at området hører til det mest primitive i nepal. Dette indebærer nær-horrible toiletforhold samt højrisiko-mad og vand beriget med mikroorganismer og orme, "Hej igen Giardia". Men forhåbentligt også skøn natur og enestående oplevelser hvor ingen andre turister sætter deres fødder.
Vi håber alt er vel i dk og sender jer de bedste hilsener herfra :)
Emilie og Tobias
- comments
Georg Hej Børnier! Spændende at høre om jeres ture og planer. Husk at et lille Trangia-sæt til kogning af vandet og opbevaringsflasker antageligt kan spare jer for mulige kvaler. God fortsat rejse! Kærligst fra Georg