Hej igen. Her lidt nyt fra Kathmandu.
Siden sidst er der sket en del. Vi har fået set en del til Johanne og Anja, som vi begge to kender fra medicinstudiet. De har været her i nepal i forbindelse med at skulle starte en oplysningskampagne om prolaps af kvinders underliv, (der efter sigende skulle være stort problem blandt nepalesiske kvinder) sammen med en gruppe nepalesiske medicinstuderende. De havde lidt travlt med møder, men der var heldigvis tid til at tage ud og spise med dem et par gange. Kronen på værket var, at vi blev inviteret med dem til nepalesisk "culture night". Hvad det dækkede over fandt vi først ud af, da vi mødtes med dem på Kathmandus univrsitetshospital. Her blev jeg pænt sat til at vente ude foran damernes kollegie, hvor der er adgang forbudt for drenge. Da pigerne kom ud var de helt dressed up i klassiske nepali outfits på nær stakkels Emilie, der var for lang til at passe noget af tøjet. Vi blev dernæst vist hen til et helt hotel deres organisation havde lejet for at holde arrangementet til ære for Johanne, Anja og os. Lidt en speciel oplevelse, da alt foregik meget formelt og deres show bestod af optrædender af de andre studerende med et publikum på ca 100, der ikke alle var lige så opsatte på at se de traditionelle danse, så der var desværre en del snak. Efter showet var der lagt op til dansefest. Det var et nega hit blandt nepaleserne, der gik helt amok til bollywoodnumrene. Det var en ret vild oplevelse, da de virkelig havde nogle moves. Der er en helt anden kultur omkring dans hernede og det er et normal aftenunderholdning i mange familier at danse nogle af dansene de ser i bollywoodfilmene. Gangnamstyle kunne vi heldigvis alle sammen danse med til.
Sidste søndag ankom der to nye voluntører til huset. Line og Caroline, der begge to er på rejse i Asien under deres sabbatår efter gymnasiet og skal være her de næste to uger, hvor de skal undervise på et kloster.
Ellers har ugen været usædvanligt stille og rolig. I søndags var der igen strejke, hvilket betød at byen var mere eller mindre død, lige på nær turistkvarteret Thamel, hvor vi tog ind for at drikke en kop kaffe. Lidt efter at vi var ankommet ringede vores overlægeven Rajesh og spurgte om vi havde lyst til at komme og se en hofteoperation. Emilie følte ikke for det, så jeg endte med at tage gåturen til hospitalet selv.
Gåturen var egentlig rigtig dejlig, da der under strejker også bliver lukket ned for trafikken. Så jeg slap for den fuldstændig sindssyge traffik, der normalt præger gadebilledet. Alene det at slippe for smoggen var en virkelig skøn oplevelse.
På hospitalet blev jeg forklaret, at strejken blev afholdt af det maoistiske parti forud for det, endnu ikke proklamerede valg, med det formål at bevise partiets magt. Ikke noget der gav meget mening efter min og mange af lægernes mening.
Emilie fik nydt dagen med shopping sammen med pigerne og har både købt speciallavede øreringe og en hesteknagerække. Jeg kan næsten ikke vente med at få den op i lejligheden.
De sidste par dage er for mit vedkommende gået med at ligge syg med forkølelse i dag ledsaget af Emilie. Ret ironisk eftersom det er 29 grader i skyggen det meste af dagen. Men sådan kan det jo gå - vi satser på at være tilbage på hospitalet i morgen.
Det var alt for denne gang.
Over and out!