Hey alle sammen.
Som I kan se på billedet holder jeg en lille nyfødt, vi var selv med til at hente hende til verden. Vores torsdag morgen startede med, at vagten kom løbende ind i skadestuen og råbte højt at vi skulle komme, i hvert fald var dét det eneste vi forstod. Ude foran holder så en taxi med to kvinder på bagsædet, hvoraf den ene ligger ovenpå den anden og er ved at føde. Babys hoved titter frem under skørterne og mor er meget træt, så vi får hevet den lille ud og Efter klip af navlestreng løber vi så til føde afdelingen hvor vi undersøger den lille og får den holdt varm, mens moderen efter noget tid føder moderkagen. Efter en lettere dramatisk start på livet er alt i skønneste orden som I ser på billedet. Ellers går det godt på hospitalet, hvor vi pendler mellem skadestue, ambulatoriet og operationsgangen, hvor Tobias er blevet med glad for at klipse sårene sammen til ortopæd operationerne og jeg assisterer ved mave-Tarm operationerne. I skadestuen synes vi det er svært at overkomme sprogbarrieren, men vi forsøger at tale så godt vi kan med patienterne. Nogle gange kan vi også forstå hvad de svarer os :)
Imorgen er det Holi festival, hvilket er en farvefest ren bogstaveligt talt idet der kastes med vandballoner indeholdende farve. Det bliver en særdeles spændende udfordring at komme helskindede på arbejde imorgen uden at ligne folk af avatar-afstamning. Vi regner med at holde tidligt fri og så tage ind til Thamel (turistdelen) og derefter deltage i kaosset.
Ellers forsøger vi at planlægge en tur ud af Kathmandu, så vi kan se andet end trafik og måske indsnuse lidt bedre luft. Vi vil gerne tage til nationalparken chitwan der ligger syd i Nepal og er ca 7 timers kørsel herfra. Det kræver dog at vi tage fri fra hospitalet og det er de helst ikke glade for, samtidigt får vi konstant planlagt arrangementer på vores eneste fridag i ugen. Vi har netop været med på en Health Camp udenfor Kathmandu hvor vi sammen med tidligere nævnte dr. Rajesh og hans hustru Sabina tog imod patienter i gratis åben konsultation. Der undersøgte vi og Snakkede med patienterne og gav dem recepter de kunne indløse. I byen Tali vi besøgte har de ingen læger overhovedet og de må selv tage til Kathmandu for at tage på hospitalet, derfor så vi en del skader og tilstande der bar præg af at folk ikke liige prioriterer den tur så højt. Selvfølgeligt er der også det økonomiske aspekt idet hospitalerne jo ikke er gratis. Apropos at folk ikke går til lægen hernede: vi var med til en operation af en gigantisk tumor i Colon Simoideum, rektum og anus. Det var reelt et appelsinstort blomkålshoved der kiggede ud af den nepalesiske stakkel. Det er svært at forstå hvordan han i mere en ti år bare har levet med det. Yikes!
Næste weekend skal vi så på endnu en Health Camp 4 timer væk fra byen, vi tiger afsted fredag morgen og er nok hjemme søndag afhængigt af antallet af patienter. Vi glæder os begge meget da vi både for mulighed for at se masse forskellige patienter, men også opleve fantastisk countryside som vi lidt længes efter. Der er en grund til at det er ok at pille næse meget åbenlyst her, bussemænd i grå nuance kommer ikke af al den friske luft der er i kathmandu :)

Det var alt for denne gang. Husk at tjekke den nepalesiske kørestol ud

<3lig hilsen Tobias og Emilie