… Jeg har ingen ide om, hvordan jeg nogensinde skal kunne komme til at skrive en blog om de sidste to uger. Det ville vaere en eksplosion af information, billeder og waaay to many thoughts.

Naar jeg taenker tilbage, er der dog oplevelser der er printet fast med endnu staerkere farver og meget stoerre bogstaver end andre. Der imellem staar Mary og hendes familie, som vi var saa heldige at faa lov at bo hos en dags tid. En virkelig vidunderlig ung kvinde, aaben og nysgerrig, der inviterede os ind I hendes hjem og gjorde os til en del af familien. Gennem de fire timer, det tager at lave mad over et enkelt lille chakobaal, fik jeg laert meget om kenyanske kvinders vilkaar I de rurale omraader. I Marys lerhytte sov vi paa gulvet (dvs. jorden) hele familien, fik besoeg af fremmede dyr om natten og I det hele taget levede vi med meget primitive midler. Alligevel er Mary en moderne kvinde, der oplyser lokalomraadet I praevention, koenssygdomme og kvinders rettigheder. Hun demonstrerede gerne et femi-dom (kvindeligt kondom), og fortalte aabent om hendes meget afslappede holdning til skilsmisse og hendes faste mening om flerkoneri. Det lyder maaske meget normelt, men i det omraade, hvor vi bor er flerkonneri, omskaering, giftemaal foer teenagestadiet, kort levetid, patriarki og traditionelle ritualer utrolig dominerende.
Derfor var det saa inspirerende og opvaekkende at moede Mary, se hendes 7-aarige datter vaere ligesaa aktiv I det huslige som sin mor - uden at blive bedt om det, og bare maerke den umiddelbare kaerlighed og aere, de viser, naar vi er gaester I deres hjem. Boernene er vilde med os, klatrer ti op paa os ad gangen, fletter vores haar og river i vores ansigter for lige at finde ud af, hvordan de der hvide fungerer. Der findes ingenting saa fint som de smaa moerke oejne og stoevede haender, der griber fat om én - saa bliver alt det haarde og beskidte lige pludselig lidt ligemeget.

Loevernes Konge IRL!

I vores eneste friweekend besluttede vi os for at tage den lange og dyre tur til Masai Mara - et af verdens syv vidundere. Et omraade paa stoerelse med Sjaelland og som rummer 95 dyrearter og 450 fuglearter. Her kunne vi vaere sikre paa at se "the big five", altsaa de fem store jagtdyr som kun findes smalet meget faa steder i verden. Det handler om elefanten, leoparden, boeflen, loeven og naesehornet. Udover dem kom vi ogsaa helt taet paa antiloper, flodheste, krokodiller, zebraer, smukke, elegante giraffer og ikke mindst aber, der stjal vores frokost og desuden mange, mange andre imponerende dyr i det utrolige landskab. Jeg har lagt en lille broekdel af de flere hundrede billeder, jeg tog, naar man gang paa gang tabte kaeben og klatrede oven paa hinanden for at faa det perfekte shot. Det er lidt en ubeskrivelig foelelse at se store flokke giraffer gaa paa lange raekker, saa stolte og paa en maade klodsede i deres gang kan de alligevel se elegante ud og ligne savannens rolige herskere.

Historien om gadedrengene

Siden den weekend har dagene vaeret lidt hektiske. Baade fordi vi nu har saa lidt tid tilbage til at vaere sammen og naa alle de ting vi bare vil naa - som eksempelvis at lave arrangementer med Darajapigerne, bage chapati selv (det fik vi dog gjort her til aften - mmmm, det skal jeg nok lave til jer, naar jeg kommer hjem), og saa liiige saadan nogle ting som at vaske toej og skrive blog og alle de der lidt mere personlige ting. Men ogsaa fordi vi i programmer faar nogle ret ansvarsfulde opgaver. I sidste uge fik vi lov at foelge nogle af Nanyukis gadedrenge. En laerer fra USA her paa skolen har opstartet et projekt, der handler om at hjaelpe de meget fattige og ofte ogsaa lim-afhaengige boern til en baeredygtig fremtid. For selvom grundskolen er obligatorisk i Kenya, kommer man ikke langt, hvis man ingen skoleuniform har og man er afhaengig af at bruge hele dagen paa gaden, hvis man skal have noget at spise. Min gruppe og jeg fik lov at foelge en af disse gadedrenge, der blev sponsoreret og nu har faaet en plads paa en kostskole - et kaempe oejeblik i Davids liv, som kommer til at have al betydning i fremtiden. Opgaven for os, var at lave en film om David, som kan bruges til at skaffe nye sponsorer til de mange magtesloese boern. Det var en meget roerende oplevelse, hvor forstaaelsen for at leve paa gaden virkelig har aendret mit forhold til de boern, der som regel griber mig i skjorten med en limflaske i haanden.

De naeste skridt

Nu er jeg kun lidt bekymret for de naeste maaneder. Om en uge forlader vi platformens trygge, vante og planlagte dagligdag, tager flyet til Accra, og saa staar en hel ny hverdag foran os. Her har vi selv ansvaret for at skabe netvaerk, aktiviteter og integrere os uden vejledning. Jeg tror, det vil blive min stoerste udfordring, og det buldrer lidt I min bevidsthed. Ikke mindst fordi, jeg nu skal undvaere en masse mennesker, jeg har skabt naere band til.

I morgen skal jeg afproeve mine laererkunskaber paa den lokale Primary School som Ms. Emilie. Senere er der tutoring med Darajapigerne (mmm, og chapati til aftensmad). Onsdag staar den paa globaliseringsundervisning og Masai-dans med de lokale Masai'er og saa koerer programmet ellers videre derfra til loerdag. Inden vi flyver fra Nairobi, er vi saa heldige at besoege nogle af Kiberas unge beboere . Kibera bliver omtalt som Afrikas stoerste slum, hvor blikskurer staar stuvet op af hinanden og gaden fungerer som kloak. Kibera har et areal paa ca. 2,5 kvadratkilometer og regnes med at vaere bosat af ca. 1 mio. Mennesker. Jeg tror, vi skal regne med en kombination af Christiania, red-light district og Roskildefestivalen i en endnu mere primitiv og uciviliseret form. Men den historie maa i faa senere.

Nu vil jeg med knaldroed naese, sorte taaer og en chapatifyldt mave krybe under myggenettet. I baggrunden hoerer vi skud fra de gevaerer, der proever at skraemme elefanterne vaek fra Daraja-omraadet. Med den toerke vi oplever i oejeblikket vandrer de fra vandhul til vandhul og kommer nu til vores mudrede flod. Stjernerne er flere og klarere end jeg nogensinde har oplevet foer, og du skal ikke staa laenge for at se klare, lange stjerneskud. Man foeler sig lidt taettere paa himlen hernede (med risiko for at lyde som Burhan G.).

Lala Salama