Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det blevet tid til det naeste blogindlaeg. Ligesom sidst er utrolig meget haendt. Som vi naevnte i sidste blogindlaeg skulle vi til carneval om aftenen i Dolores. Det var dog ikke et professionelt carneval, men derimod et carneval skabt af indbyggerne i Dolores. Det bestod af flere hold der havde hvert sit tema saasom sailors, gnomer, disney osv., der i et jaevnt langsomt tempo bevaegede sig igennem Dolores' hovedgade - hele optoget tog omkring 3 timer. Lidt forfejlet skrev vi at vi skulle deltage i dette optog, hvilket vi ogsaa troede. Men det blev dog ikke til. Istedet placerede vi os paa hovedgadens fortov ved et bord, sammen med Francos venner, og noed optoget med et par oel eller en whiskey, imens smaa moegunger kylede konfetti i hovedet paa os saa snart vi saa ud til at have et fredfyldt oejeblik. Meget fin oplevelse :) Bagefter slentrede vi ned paa byens mest besoegte diskotek "JiJiJi", hvor vi med store armbevaegelser belaerte vilkaarlige argentinere om alt fra verdenssituationen til dansetrin. Som naevnt tidligere kan de faerreste argentinere hernede jo engelsk, saa samtalen kan godt nogen gange blive lidt primitiv i vendingen, og emnerne kan ind imellem forekomme at vaere ret ligegyldige - vi naaede dog et lavpunkt da vi begyndte at snakke om froer, da det tilsyneladende var det eneste dyr, Emil uden problemer, og accent, kunne sige paa spansk.. Det viste sig desuden, at flere af byens indbyggere havde bemaerket, at fremmede var kommet til byen, og kom derfor gladeligt hen for at hilse paa "los daneses blanco".
Dagen efter laa vi ved poolen. Hernede forholder det sig saadan at stort set alle indbyggere er tilknyttet en klub i byen (der er i alt 6 klubber), hvor de kommer for at moede venner, familie og bekendte. I de forskellige klubber er der en masse udendoersaktiviteter som fx. tennis, en pool, basketball og fodbold. Saa moedes man i disse klubber efter skole eller arbejde, og holder siesta (i mange timer) og hygger sig. Familien er dog ikke noedvendigvis tilknyttet samme klub. Franco var medlem af Club Social hvor vi opholdte os i mandags, og hans mor var medlem af en klub hvis navn vi ikke kan huske, hvor vi opholdte os i tirsdags :) Tirsdag aften var vi ude at spille fodboldkamp med Francos venner paa Club Socials fodboldanlaeg. Vi var i alt 17 drenge. Vi havde naturligvis hoeje forventninger, og haabede vi kunne prygle dem. Emil gjorde det som saedvanligt fantastisk, og de var vidst ret imponerede, men Anso var nok den der overraskede mest. De er ikke vant til at piger kan spille fodbold. saa da hun toerrede en lidt "smart" fyr, saa de alle sammen maabende til. Anders' praestation har vi valgt ikke at kommentere - teknikken er vidst ikke hvad den har vaeret.
Efter kampen tog vi hjem til vores gode ven Fran's foraeldre som havde inviteret os og familien paa Asado. Asado er en argentinsk specialitet som man faar hernede til hoejtiderne. Den enkle forklaring, der ikke helt yder Asado retfaerdighed, er, at det er et faar stegt over et baal :) Aftenen udviklede sig hurtigt til en af de haardeste aftener for os.. Fran er bestemt ikke karrig med koedet og skovlede (tilsyneladende) utraetteligt mere koed op paa vores tallerkner. Til sidst maatte vi droppe tilbehoeret og fokusere udelukkende paa det kilo koed som laa paa vores tallerkner hvis vi skulle spise op :) Dette maaltid medfoedte alt fra koedsved til mavepine, men var en fantastisk oplevelse.
Naeste dag tog vi afsked med familien og begav os mod Buenos Aires for at faa ordnet Emils pas paa den danske ambassade. Det gik rigtig fint, om end det blev en noget dyr oplevelse, idet den rare konsulent forlangte 900 kroner for nyt pas :( Om aftenen tog vi til La Plata hvor Franco studerer og har lejlighed, hvor vi havde en stille aften. Vi ladede op til naeste dag som stod i fodboldens tegn.
Igaar skulle vi nemlig ind at se fodboldkamp i den Sydamerikanske Championsleague "Copa Libertadores". Kampen stod mellem Estudiantes og et hold fra Peru, vi stadig ikke ved hvad hedder. Det var en fantastisk oplevelse. Meget af den europaeiske fankultur stammer her fra Sydamerika, og der var en ret medrivende stemning paa stadion, der kunne rumme 30.000 mennesker. De gik helt amok, og sang uafbrudt.. Estudiantes vandt 5-1, saa det var en perfekt oplevelse :)
I dag gaar turen saa imod Puerto Madryn der ligger sydpaa ud til havet. Vi har hoert at man paa denne aarstid kan se delfiner, soeloever og pingviner. Desuden er der 3 % chance for at se en spaekhugger pelse en sael - det er en chance vi er villige til at tage, selvom turen derned er 19 timer i bus :) Vi skriver herinde igen saa snart tiden er til det....
- comments
Bente Brudsgård Super at høre fra jer igen. Det var vist et godt sted at komme lidt til hægterne igen... hos Franco´s familie. Dejligt at møde en sådan gæstfrihed, når man er på rejse! Mange tanker og knus fra Signe, Lars og Bente
Jørgen kjer Dejligt at høre fra jer. Fortsat god tur.
Anni Oksen Dejligt at høre nyt fra jer - og godt at snakke med dig i telefonen i søndags, Sofi. Det er spændende at følge jeres oplevelser... og absolut også humoristiske indlæg. Pas godt på hinanden. Stort knus fra Anni