Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par gode dage ved Franco i La Plata gik turen til Puerto Madryn, som er en halvstor by i det nordlige Patagonien. Da vi havde overstaaet en lang bustur ramte vi et fint lille hostel, hvor 3 knaegte fra England, Fred, Charlie og Kit, tog imod os, og agerede bedste venner den naeste uge. Udenfor Puerto Madryn ligger halvoen Peninsula Valdez, hvor vi brugte en dag paa at spotte pingviner, soeelefanter, soeloever, pokèmon lignende amarillios, strudse, lamaer, oerne m.m. Dagen var dog praeget af, at Anders og Emil var haardt saarede efter en dag paa stranden uden solcreme ("jamen det er jo ikke varmt nede sydpaa" sagde Anders mens det dryppede med vaeske fra hans betaendte ansigt). Vi erfarede desuden at jo laengere du kommer fra Buenos Aires jo daarligere bliver argentinernes engelskfaerdigheder, og jo mere eksperimenterende bliver vores spansk. Et fint eksempel var da vi skulle forklare en rar pizzamand (der lavede usandsynligt daarligt mad) hvorfra vi kom. Emil ville beskrive at Danmark var et lille land, og tog ordet "pito" i sin mund. Derefter stemmede Anders i med "pequeño". Groft oversat betyder det "lille penis" - saa var den sprogbarriere ligesom brudt, og tjeneren gik storgrinende og hovedroestende derfra.
Efter et par gode dage i Puerto Madryn, fulgtes vi med de tre engelske drenge til Bariloche ved Andesbjergene. Byen er kendt for de mange muligheder for trekking og ekstremsport, saa det var vi noedt til at preove kraefter med. Her fejrede vi Emils 21 aars foedselsdag med stil. Vi startede dagen med en solid omgang hostel-morgenmad bestaaende af sukkerhorn og dulce de leche (karamel-snask) - et godt stykke fra de Danske Foedevaremyndigheders anbefalinger. Resten af dagen tilbragte vi i en gummibaad (for vores vedkommende naermest liggende i gummibaaden, klamrende til den soede argentinske guide Sabrena) ned af en niveau 4 flod, i de paeneste omgivelser. Vi sluttede dagen af med en gang boef (tak Bente) og en tur paa byens reggae-bar. Naeste dag stod programmet paa diciplinen Canopy (2 km lang svaevebane imellem traerne paa et bjerg). Emil maatte desvaerre blive hjemme paa grund af "sygdom" - vi mistaenker ham for en pjaekkedag, da Canopy foregaar i hoejderne. Derfor maatte Anne Sofie traekkes med Anders og hans hoejdeskraek alene. Naeste dag stod den paa trekking. Vi havde aftalt at bestige bjerget Cerro Lopez, og tilbagelaegge cirka 1200 hoejdemeter. Dagen skulle vise sig at blive en af de absolut haardeste dage paa turen. Det tog godt 4 timer at naa toppen hvor en lille gletchersoe laa placeret, og vi naaede punkter hvor det tenderede "rock climbing" og snevandring. Den haarde tur blev dog beloennet med en af de flotteste udsigter vi har set til dato, hvor vi kunne se ud over hele bjergomraadet der omkredser Bariloche.
Igaar lejede vi tre mountainbikes lidt uden for Bariloche, for at cykle omraadet tyndt. Vores planlagte rute maatte dog jaevnligt korrigeres, da Emil og Anders (som de absolut eneste i Argentina) foelte sig forfulgt af de talloese VILDE hunde, der render rundt hernede. I starten var vi nogenlunde jaevnbyrdige mht cyklingen. Dagen endte dog med at knaekke Anders´ tour-de-france droemme, da han flere kilometer bag Emil og Anne Sofie bogstaveligt talt graedende maatte traekke cyklen op af samtlige bjergsider (smaabakker, red.). I dag gaar turen saa videre mod Mendoza, og forhaabentlig et varmere klima. I Mendoza er det indtil videre vinsmagning der staar oeverst paa to-do listen.. Det ser vi frem til! :)
- comments
Conny Feddersen Hej! Spændende og sjov fortælling. det lyder til, at i har nogle rigtig gode oplevelser. Måske skulle du have lært lidt spansk på dine cykelture mellem Haderslev og Starup :o). Gode billeder på FB. Glæder mig til at høre mere fra jer. Kærlig hilsen Rasmus, Willy og Conny
Anni Oksen Dejligt at læse nyt fra jer om jeres spændende oplevelser - jeg er glad for at jeg først hører om jeres udfoldelser - efter at i er kommet helskindet igennem :-) Nyd fortsat turen - og pas godt på hinanden - og jeres hævekort - jeg kan regne ud, at det efterhånden kun er Anders , der har kortene i behold. Mange knus fra mor
Jørgen Kjer Hej Anne Sofie, dejligt at høre at du stadig har styr på knægtene.
Bente Brudsgård Ja, godt at du er med AS:) og rigtig synd for Anders og Emil at deres mødre IKKE har sørget for at de fik solcremen med.. :-) Glæder os til at se billeder fra bjergene. Hvordan går det med de 100 spanske ord???