Profile
Blog
Photos
Videos
Jordomrejse 2010
Foerste moede med en samoriansk kvinde var ved at slaa mig i gulvet. Jeg var ved at gaa ind i hende. De er meget volumioese, og saa er samoianerne bare bygget store. Perfekt, naar man selv skal foere sig frem for sin kaereste i bikini de neaste tre-fire uger :) Men de er ligesaa rare og aabne, som de er store, saa det tager lidt af det skraemmende ved de store naever og kranier.
Efter lidt mere end bare et par timers rejse, bl.a. paa foerste klasse, kom vi over Singapore, Malaysia og NZ til dejlige Samoa. Samoa er tropisk og frodig, ligger langt ude i Stillehavet og bestaar af to oeer, der hedder Upolu og Savaii. Hovedstaden, som ligger paa Upolo hedder Apia, og der brugte vi en del tid paa jetlag inden, vi tog os sammen til en ordentlig omgang tropeferie. Jeg var stadig ret smadret (maaske fordi jeg havde drukket af vandet!?), saa det var Morten, der stod for at faa en taxa til doeren - den tog os til den yndigste lille "fale" paa sydkysten. En fale er en lille hytte lavet af palmeblade og vores var placeret i sandet ca. 3 m fra vandkanten og havde egen terasse. Tsunamien ramte kysten i 2009, saa det var imponerende, at den familie, vi boede hos, saa hurtigt havde faaet bygget deres lille hotelvirksomhed op igen. Det var meget spaendende og skraemmende at gaa rundt i omraadet. Det var tydeligvis ikke mange, der havde valgt at vende tilbage efter at vaere flygtet op i hoejlandet og rester af huse laa spredt rundt i omraadet langs kysten. Familien, vi boede hos, var meget aabne og fortalte os baade deres egne og flere af naboernes voldsomme historier.
En af de sidste dage koerte de os til en trench (et hul, der er dybere end det er bredt - bare saaden midt i jorden). Vi kravlede ned ad en lang traestige til bunden og badede med de smaa blaa fisk, til vi havde juletraer over hele kroppen. Utrolig smukt! - og en oplevelse, som vi var heldige at have helt for os selv.
Da vi efter et par dage nogenlunde havde laert at staa op inden kl. 16, lejede vi en bil. Det kan sagtens lade sig goere at se Upolo paa en dags tid, men vi flottede os og brugte TO dage. Det er den eneste maade, man rigtigt kan komme rundt paa Samoa paa i det hele taget. Buschauffoererne er selvstaendige og koerer gangske simpelt ikke, hvis ikke de gider. Efter kl. 14 er der sjealdent nogen, der gider. Det var ogsaa en fed maade at goere det paa, og inden de to dage var gaaet, havde vi badet under mange dejlige vandfald, gledet med floder ud over "sliding" rocks, dykket ad underjordiske gange mellem grotter (nynnende mission impossible temaet) og meget andet laekkert, der involverede ekstremt frodig natur og hjemmebraendte hallucinerende drikke.
Jeg var stadig groggy (men laekkert brun), saa pa vej til Savaii var vi lige forbi en laege, der gav mig en roevfuld antibiotika, oeredraaber og prikkede hul paa en vabel paa min trommehinde. Rart at kunne hoere lidt igen. Da vi kom til Savai, havnede vi i en luksussuite paa et hotel med koeleskab og lavede straks vores egen minibar i det dertil meget egnede koeleskab. Da vi gerne ville paa stranden, ville ejerens soen personligt koere os - naar vi da lige havde smagt deres soendagsfrokost. Hold da op - det kan man saa ogsaa faa ud af at vaelge det billigste hotel, man kan finde :) Saa vi kom paa stranden med chaperone. Jeg sad paa et tidspunkt og talte med ham paa stranden, og da han spurgte, om jeg havde smagt oeens kokosnoedder, svarede jeg nej. Uden at sige mere gik han, og jeg gik ud fra, jeg kunne sole mig lidt igen. Men da jeg kiggede bagud for at se, om han snart kom tilbage, var han klatret op i en palme! En meget hoej palme. Og kun ved hjaelp af bare haender og foedder. OK, saa smager vi da lige paa den kokosnoed... Igen lejede vi en bil. Denne gang for at se Savai. Vi saa smaa klikkende fugle i grotter, det famoese Moses foodprint (..tjah, der er uploadet et billede), og gik paa en haengebro mellem traetoppene. Det var en haengebro, der foerte hen til toppen af et kaempe, gammelt bannantrae. Her kunne man kravle resten ad vejen op ad nogle traetrin til en platform helt oppe i oeverste del af kronen. Det var vores plan at sove der, men det var virkelig kun en lille gennembloedt pladtform uden overdaekke, saa vi valgte, med udgangspunkt i at det var regnsaesson, at droppe planen. I stedet tog vi videre til verdens ende, hvor vi saa ind i imorgen. Vi sov i en fale i naerheden og kunne om aftenen ligge og se verdens sidste solnedgang med et superflinkt par af to mandlige stewardesser og en udemaerket lunken, men stor, oel. 2. dag med bil oplevede vi "blowholes". De var i et vulkanlandskab bestaaende af helt sorte og bare lavaklipper. Naar de store boelger slog ind mod klipperne, var der huller inde paa land, hvor vandet blev skudt op til ca 30 m op i luften. Det var en vild foellelse at se det turkise vand hamre ind mod klipperne og 1 sek. sennere at blive blaest tilbage af vandsprojt fra alle mulige sider. Hvor vandet pludselig skoed op i mange meters hoejde, kunne vaere ret uventet og afhang af, hvordan boelgen ramte det underjordiske system af gange - saa vildt!! Om aftenen valgte vi en lille fale paa stranden, der var ejet af en mormonsk familie. De var virkelig soede, og morgenmad og middag var inkluderet. Om natten naar vi sov, kom vandet helt op under vores fale, og man kunne se maanen spejle sig helt ind under faleen. Det var foerst meningen kun at blive der et par dage og saa tage ud paa en soed miniversion af en oede oe og bo der - som kompenasation for at Tokelau blev aflyst. MEN mutter syntes, vi var ynkeligt tynde og fodrede os fyrsteligt tre gange om dagen (i stedet for de to, som vi betalte for), saa det var simpelthen for nemt at blive. Saadan endte vores tur med 8 fantastiske dage (og ca. 8 ekstra kilo) fladt paa stranden med friske kokosnoeddedrinks i haenderne. En stor event paa Samoa er den 1-2 gange aarlige palolo-dag. Vi proevede baade foer vi tog afsted, og efter vi ankom til Samoa at finde ud af datoen for palolo, men der var, til trods for at det saetter landet paa den anden ende, ikke nogen, der kunne svare os... lige indtil dagen inden!! Familien lod sig overtale til at tage os med i deres bil kl. 4.00 om morgenen til en anden del af kysten. Sammen med resten af landsbyen (virkelig mange mennesker!) gik vi ud i havet i tusmoerket med smaa lygter. Vi havde stadig alt vores toej paa og fodtoej for at beskytte os mod koralrevet. Overalt omkring os var smaa lysende prikker i moerket, hvor folk stod med lygter og deres smaa hjemmelavede fiskenet. Og bare rolig, mor, selvom vi gik omkring en kilometer ud, naaede vandet os kun ca. til navlen det meste af vejen. Palolo er en lille orm, der lever i vand og kun kommer frem paa den 7. dag efter fuldmaane en eller to gange om aaret, og det er virkelig en delikatesse paa Samoa. Naar de kommer er alle i vandet for at fange dem. Morten og jeg havde fat i hver sit hjoerne at noget, der lignede et myggenet. En klokke loed fra en af baadene langt ude, og da vi vendte vores lommelygter mod vandet, var det pludseligt fyldt med orme. Hver gang vi hev nettet gennem vandet, fik vi lange tynde orme i nettet, der var saa skroebelige at de gik i stykker, naar man ville forhindre dem i at ryge ud af nettet igen. Man kan vel godt sige, at det gjorde vores fangstteknik mindre effektiv, at der var et stort hul midt i nettet... de havde ogsaa kun haft et aar til at faa det syet :P Vi kunne tydeligt maerke dem sno sig om vores bare ben i vandet, men saa snart det blev lyst, forsvandt de. I loebet af faa minutter fra solopgang, blev de oploest til groenligt grums i vandet! Og alle gik ind paa land. Slut prut meget pludseligt og lidt forvirrende, naar man ikke lige havde set det komme..! Det hoerer lige med at de baade kan spises stegte og raa, saa selvfoelgelig guffede vi da lidt orm undervejs - uhmmm :) Vi fik dejlig soendagsfrokost med familien med delikatesser som blade i jordovn, kogte groenne bannaner og frugtsalat med aebler(!?). Saa var det tid til at sige paent farvel til troperne og tage videre.
Jeg var stadig groggy (men laekkert brun), saa pa vej til Savaii var vi lige forbi en laege, der gav mig en roevfuld antibiotika, oeredraaber og prikkede hul paa en vabel paa min trommehinde. Rart at kunne hoere lidt igen. Da vi kom til Savai, havnede vi i en luksussuite paa et hotel med koeleskab og lavede straks vores egen minibar i det dertil meget egnede koeleskab. Da vi gerne ville paa stranden, ville ejerens soen personligt koere os - naar vi da lige havde smagt deres soendagsfrokost. Hold da op - det kan man saa ogsaa faa ud af at vaelge det billigste hotel, man kan finde :) Saa vi kom paa stranden med chaperone. Jeg sad paa et tidspunkt og talte med ham paa stranden, og da han spurgte, om jeg havde smagt oeens kokosnoedder, svarede jeg nej. Uden at sige mere gik han, og jeg gik ud fra, jeg kunne sole mig lidt igen. Men da jeg kiggede bagud for at se, om han snart kom tilbage, var han klatret op i en palme! En meget hoej palme. Og kun ved hjaelp af bare haender og foedder. OK, saa smager vi da lige paa den kokosnoed... Igen lejede vi en bil. Denne gang for at se Savai. Vi saa smaa klikkende fugle i grotter, det famoese Moses foodprint (..tjah, der er uploadet et billede), og gik paa en haengebro mellem traetoppene. Det var en haengebro, der foerte hen til toppen af et kaempe, gammelt bannantrae. Her kunne man kravle resten ad vejen op ad nogle traetrin til en platform helt oppe i oeverste del af kronen. Det var vores plan at sove der, men det var virkelig kun en lille gennembloedt pladtform uden overdaekke, saa vi valgte, med udgangspunkt i at det var regnsaesson, at droppe planen. I stedet tog vi videre til verdens ende, hvor vi saa ind i imorgen. Vi sov i en fale i naerheden og kunne om aftenen ligge og se verdens sidste solnedgang med et superflinkt par af to mandlige stewardesser og en udemaerket lunken, men stor, oel. 2. dag med bil oplevede vi "blowholes". De var i et vulkanlandskab bestaaende af helt sorte og bare lavaklipper. Naar de store boelger slog ind mod klipperne, var der huller inde paa land, hvor vandet blev skudt op til ca 30 m op i luften. Det var en vild foellelse at se det turkise vand hamre ind mod klipperne og 1 sek. sennere at blive blaest tilbage af vandsprojt fra alle mulige sider. Hvor vandet pludselig skoed op i mange meters hoejde, kunne vaere ret uventet og afhang af, hvordan boelgen ramte det underjordiske system af gange - saa vildt!! Om aftenen valgte vi en lille fale paa stranden, der var ejet af en mormonsk familie. De var virkelig soede, og morgenmad og middag var inkluderet. Om natten naar vi sov, kom vandet helt op under vores fale, og man kunne se maanen spejle sig helt ind under faleen. Det var foerst meningen kun at blive der et par dage og saa tage ud paa en soed miniversion af en oede oe og bo der - som kompenasation for at Tokelau blev aflyst. MEN mutter syntes, vi var ynkeligt tynde og fodrede os fyrsteligt tre gange om dagen (i stedet for de to, som vi betalte for), saa det var simpelthen for nemt at blive. Saadan endte vores tur med 8 fantastiske dage (og ca. 8 ekstra kilo) fladt paa stranden med friske kokosnoeddedrinks i haenderne. En stor event paa Samoa er den 1-2 gange aarlige palolo-dag. Vi proevede baade foer vi tog afsted, og efter vi ankom til Samoa at finde ud af datoen for palolo, men der var, til trods for at det saetter landet paa den anden ende, ikke nogen, der kunne svare os... lige indtil dagen inden!! Familien lod sig overtale til at tage os med i deres bil kl. 4.00 om morgenen til en anden del af kysten. Sammen med resten af landsbyen (virkelig mange mennesker!) gik vi ud i havet i tusmoerket med smaa lygter. Vi havde stadig alt vores toej paa og fodtoej for at beskytte os mod koralrevet. Overalt omkring os var smaa lysende prikker i moerket, hvor folk stod med lygter og deres smaa hjemmelavede fiskenet. Og bare rolig, mor, selvom vi gik omkring en kilometer ud, naaede vandet os kun ca. til navlen det meste af vejen. Palolo er en lille orm, der lever i vand og kun kommer frem paa den 7. dag efter fuldmaane en eller to gange om aaret, og det er virkelig en delikatesse paa Samoa. Naar de kommer er alle i vandet for at fange dem. Morten og jeg havde fat i hver sit hjoerne at noget, der lignede et myggenet. En klokke loed fra en af baadene langt ude, og da vi vendte vores lommelygter mod vandet, var det pludseligt fyldt med orme. Hver gang vi hev nettet gennem vandet, fik vi lange tynde orme i nettet, der var saa skroebelige at de gik i stykker, naar man ville forhindre dem i at ryge ud af nettet igen. Man kan vel godt sige, at det gjorde vores fangstteknik mindre effektiv, at der var et stort hul midt i nettet... de havde ogsaa kun haft et aar til at faa det syet :P Vi kunne tydeligt maerke dem sno sig om vores bare ben i vandet, men saa snart det blev lyst, forsvandt de. I loebet af faa minutter fra solopgang, blev de oploest til groenligt grums i vandet! Og alle gik ind paa land. Slut prut meget pludseligt og lidt forvirrende, naar man ikke lige havde set det komme..! Det hoerer lige med at de baade kan spises stegte og raa, saa selvfoelgelig guffede vi da lidt orm undervejs - uhmmm :) Vi fik dejlig soendagsfrokost med familien med delikatesser som blade i jordovn, kogte groenne bannaner og frugtsalat med aebler(!?). Saa var det tid til at sige paent farvel til troperne og tage videre.
- comments