Profile
Blog
Photos
Videos
Ked af det Elisabeth - men fra nu af maa du altsaa finde dig i at dele. Jeg er faldet pladask for den mest vidunderlige skabning.
En frodig, spændende, velskabt perle, hvis glæde og humor kan løfte selv den vaadeste monsun-dag.
Og bedst af alt: Hun er uopdaget! Man kan faa hende helt for sig selv og svælge i hendes udelte opmaeksomhed i timevis uden at blive forstyrret.
Hendes forældre kalder hende Ceylon, men blandt jævnaldrende gaar hun under navnet Sri Lanka.
Vi ankom til hovedstaden Colombo i selskab med omkring 200mm regn. Det passede os egentlig ganske fint, da vi ellers havde ledt overalt efter en brugbar undskyldning til at sidde lidt paa et hotelvaerelse og hygge og finde ud af hvad Sri Lanka egentlig skulle vaere for noget. Vi fandt det eneste hotel, der var til at betale for et low-budget-budget og fik indlogeret os i en penthouse med eget koekken (en vask) og et anrettervaerelse (en term der bruges til at undskylde manglen paa tapet, gulvbelaegning og oprydning) til en 50'er pr. nat. Vi brugte et par dage paa at faa en fornemmelse af byen (der til stadighed naegtede at smide sit regnvejrskluns, men til gengaeld lukkede fuldstaendig ned efter kl. 19 som foelge af deres high security projekt), spise konditorkage paa diverse luksushoteller (Hilton rendte med prisrekorden paa 5 kr/stk.) samt at lukke af for lejlighedens huller i vaegge og paneler, der alle tilsyneladende havde oprettet en lille nebengescheft som indgangsportal for kakelakker. Vi foelte ikke rigtig, vi fik et helt fair billede af Colombo, som, hvis det ikke havde vaeret for regn og politiafspaerringer, kunne have potentiale til at vaere en vaskeægte paradis-storby med store groenne faellesarealer, laekre strandpromenader og masser af spaendende historie. Hvad vi til gengaeld foelte, vi fik et helt rigtig og meget fair billede af, var hotelstandarden i Colombo. Ikke mindst takket vaere den nat, vi vaagnede til en stank man ikke havde haabet fandtes. Elisabeth mente det lugtede af rotter, saa jeg blev, som den gentleman man nu engang er, behaendigt skubbet ud af sengen og over for at taende lyset. Der florerer stadig en del forskellige teorier om, hvad det var, lyset afsloerede, laa midt paa gulvet. Nogle haelder mest til affoering-forklaringen. Andre er mere til den med det doede dyr. Selv tror jeg mest paa, at det der er sket er, at en rotte har vaeret i faerd med æde en anden rotte levende, hvilket den ikke helt har kunne overkomme alligevel og derfor er blevet kvalt i forsoeget. Undervejs i dette projekt er der kommet en anden rotte forbi, der synes det har set toplaekkert ud med saadan to rotter i fortæringsleg, og derfor er blevet inspireret til at give sit bidrag med. Den har ikke helt vist hvor den skulle gribe det hele an, saa den har lige startet med at spraette bugen op paa den ene rotte, hvilket resulterede i, at en flod af indvolde vaeltede ud. Det syntes rotten alligevel var lige klamt nok, saa den er strøget tilbage til sin kloak og sine affaldsdynger. Vi blev enige, om rotten havde fat i noget af det rigtige, saa vi lod den uidentificerede bunke raadent koed ligge paa gulvet - i oevrigt lige ved siden af den kakelak vi havde fanget under et glas dagen forinden. Resten af natten sov vi med lyset taendt og dynen for næsen.
Vores sidste gerning inden vi forlod Colombo var at reservere det bedste bord paa den flotteste restaurent til den mest overdaadige buffet af Sri Lankanske specialiteter til den nat, vi skulle forlade landet. Saadan nogle staar for tiden i 150 kr pr. person.
Fra Colombo gik turen med tog ind over midten af oen til den lille bjergby Ella. Det var en togtur som taget ud af et Märklin saet. Et aeldgammelt tog bumlende afsted med 40km/t igennem de flotteste smaa bjergtunneller, forbi endeloes groenne dyner af tebusk-beklaedte bakker, der rullede forbi togvinduet (der dog ikke havde vindue i, ligesom doeren i doeren ogsaa var sparet vaek) kun afbrudt af ensomme papayatraeer i ny og nae samt saronger i alskens pangfarver baaret af teplukkende kvinder gemt rundt i markerne.
Idyllen og roen fortsatte for fulde hammer i Ella. Vi fik et lille skadedyrsfrit vaerlse paa toppen af en bakke med udsigt til temarker og bjerglandskab fra en kaempe terasse hos en hyggelig lille familie. Med i koebet var fuld forplejning af Sri Lankansk kogekunst hvilket bl.a. betoed fiskekarry og rispandekager til morgenmad, og en 12 retters godt og blandet mærkeligheder til aftensmad. Helt utrolig laekkert, og maaske nok det mest veltraengte afbraek indtil videre. Det var et af de steder, hvor dagene forsvinder, og projekter konstant bliver udskudt til i morgen. Vi formaaede hoejst en enkelt aktivitet pr. dag, saa i loebet af den uges tid vi havde i Ella, fik vi ikke lavet saa meget andet end at nyde omraadets natur, de mange vandfald, besoege de smaa tefabrikker, drukne i overfloden af frugt og vaere paa visit hos en lokal familie, der inviterede os indenfor paa te.
Hvis Ella var et skift ned i 1. gear kan vores naeste stop, Arugam Bay, nok bedst betegnes som en tur ned af Svanninge Bakker med motoren slukket. Efter verdens laengste bustur paa 30km, hvor vi endte med at vaere pakket i 3 lag uden at kunne roere en muskel, ankom vi til Sri Lankas østkyst, hvor tiden tilsyneladende aldrig er gaaet i gang. Et uberoert paradis, hvor dagene er identiske, smilene er bredde og priserne naermest ikke eksisterer. Vi fandt en lille hytte med bambustag ejet af et lille terning af en mand, der var ovenud lykkelig over endelig at have fundet nogle beboere til hans lille foretagende. Mini-Buddha gav os lov til at bruge alle de faciliteter, han havde, hvilket betoed, vi kunne goere brug af vores laenge ventede backpacker-budget-nudler paa hans strandrestaurent med laekker udsigt over hele omraadet. Arugam Bay havde den samme evne til at forvandle en 2-3 dage til 8, der alle lignede hinanden til forveksling: Vaagne hen af formiddagen til knalblaa himmel, koebe frisklavede roti (groentsager i dej paa panden) til 1kr/stk., forsyne os med en favnfuld frisk eksotisk frugt og derefter ramme stranden saa haardt, at vi ikke kunne goere andet end at blive liggende resten af dagen, inden den smukkeste solnedgang fulgte os hjem.
En af dagene tog jeg det sats at sende Elisabeth alene i byen og koebe ind. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men det kunne naesten ikke overraske, at hun kom tilbage med et tilbud fra en gruppe fyre, om at give os gratis surfing lektioner... Min lillepigefornearmelse aftog dog en smule, da jeg moedte gruppen af fyre, der viste sig at vaere +35 i baade alder og BMI og egentlig mest bare var interesserede i, hvor mange øl vi mente, vi kunne drikke sammen om aftenen. De efterfoeglende dage blev dagsrutinen derfor udviddet med et besoeg hos surfboardudlejeren og en masse plasken rundt som halvstrandede sæler paa kæmpe skumgummiboards. Nu skal jeg selvfoelgelig ikke goere mig klog paa Elisabeths vegne, men jeg kan da godt afsloere, at jeg endte med at foele mig som noget af en sej-surfer-skiderik - ikke mindst hjulpet godt paa vej af en fyr fra det Sri Lankanaske MTV, der kom forbi med hans TV-crew og spurgte, om ikke han maatte filme og interviewe lidt. Der kommer forhaabentlig en film senere ;)
Efter 8 dage var vi simpelthen blevet saa traette af palmesus, koralrev og ananas til en femmer, at vi drog videre til Hikkaduwa, der rent faktisk er et ægte navn paa en by. At Hikkaduwa var stort set samme opskrift som Arugam Bay, var imidlertid en skuffelse, vi hurtigt affandt os med. Helt ens var de nu alligevel ikke, da Hikkaduwa havde tilladt en masse butikker, restauranter, og andre turistpleasere at snige sig ind, hvilket alt i alt gjorde byen lidt mere turistet - paa Sri Lankansk betyder det en turistbefolkning paa en 20-30 stykker. Det er meget tydeligt mange steder, at Sri Lanka stadig lider under, at deres brogede fortid med borgerkrig og tsunamier har skraemt en masse turister vaek. Paa den gode side betyder det imidlertid, at landet har en masse udstyr fra turistcirkusset staaende fra tiden før alle problemerne. Saa paa trods af et par aar paa bagen er landet utroligt veludrustet til turister, og isaer nede sydpaa, er det et vakeaegte turistparadis - isaer fordi der ikke er nogle af dem... Det passede os alt sammen ganske perfekt, da vi saaledes kunne bruge et par dage paa at forkaele os selv og faa lidt forskelligt gaveindkoeb klaret. Det sidste bragte os bag paa en motorcykel hjem til en lokal familie, hvor vi blev haengende et par timer, da nogle af vores indkoeb kraevede lidt saerbehandling - men den historie er nok bedre egnet til et senere tidspunkt...
Vi tog en aftenbus tilbage Colombo, via et udklækningsreservat for havskildpadder, og ankom lige som de skulle til at anrette vores luksusbuffet. Vi skulle foerst med flyet kl. 6 om morgenen, hvilket faktisk passede utrolig godt med den tid det tog, at drukne sig selv i ting som Seafood and raw Papaya Salad, Ginger and Lemon Fish, Avocado Juice og konditorkager ad libitum. Lad os bare sige at en enkelt redningsvest pr. person ikke havde vaeret nok hvis flyvet, som forventet, havde givet op paa halvvejen.
- comments