Profile
Blog
Photos
Videos
Vi handlede ca hver anden dag. En dag stod vi igen i kø i et supermarked og lagde vores varer på disken, hvortil at jeg bliver spurgt om ID. Jeg spørger hvorfor jeg skal vise det, og det skal jeg fordi vi har lagt øl op. Jeg griner og finder mit kørekort frem. Damen studerer det og nikker. Imens siger jeg på dansk til Elias, at det jo er heldig det er ham der skal betale og mig der viser ID. Derefter beder damen også om ID for Elias. Vi er meget beæret over at se så unge og smukke ud. Man skal være 18 for at købe alkohol, men de tjekker alle der ser yngre ud end 25 år - hvorfor har vi ikke helt forstået..
New Zealand er et godt eksempel på hvilke kræfter naturen er i besiddelse af. Udover der er mange jordskælv, er der også mange vulkaner og termiske pools rundt omkring. Vi brugte en hel dag hvor vi besøgte to forskellige steder. Først var vi i Te Puia hvor der var mange mudder pøller det boblede derud af og derudover nogle gejser. Dog sad vi en hel time og ventede på den stores udbrud, og blev begge skuffet - da vi begge på Island har set større og vildere effektivitet. Derefter kørte vi til Wai-o-tapu thermal, hvor stanken konkurrerede med sæl luften, og for mit vedkommen vandt stanken fra den termiske aktivitet overlegent. Men vi så de vildeste termiske pools naturen havde skabt. Der var orange-, grønne-, røde-, gule- og bladede farvede pools. Det var en fed oplevelse trods mit sarte sind gjorde jeg havde hovedpine resten af dagen.
Trods efteråret satte ind på sydøen med lidt regn og blæst har vi været ude og opleve lidt forskellige trods vejret. Vi kørte til Goden Bay, selvom det regnede en del. Det skulle være et fantastisk smukt område. Vi så desværre mest vand og dis, og jeg blev især skuffet over det "bare var det", måske det kunne være flottere hvis det var mere klart i vejret. Dog var vi ude ved kilden Vaikoropuru, som har noget af det klareste og reneste vand i verden. Det var vildt at se at noget kan være så klart og selv komme op af sig selv. Der løber 11 m3/s vand igennem. Imponerende! Derefter tog vi på en mini vandre tur, hvor ruten erklæret den var den smukkeste rute i NZ. Den var flot, men måske ikke den smukkeste. Turen forgik i regnskoven. Efter vores gåtur på nogle timer var det af med det våde tøj, hænge vasketøjssnoren op, og videre. Her kørte vi ud til stranden, som var lavvandet. Her gik vi en lille tur, før vi besøgte et lille hus, hvor de solgte håndlavede chokolade. Mums!
En anden dag vi kæmpede med vejret var på vej op til Franz Josef gletsjeren. Det regnede og regnede men vi kom derop efter at have krydser en lille å/bæk af en art, hvor vi ikke fik våde fødder og ikke faldt i :-) Eftersom det regnede meget var gletsjeren desværre ikke særlig tydelig mens vi stod deroppe.
I Marahav var vi ude og padle i dobbelt kajak. Solen skinnede, det blæste ikke - det var helt perfekt vejr til denne aktivitet. Vi havde smurt sandwich og pakket til en badetur. Vi startede med at sejle forbi Adele Island. Her svømmede sæler 3-5 meter for os i vandet, og vi så unger lege op stenene. Derefter padlede vi en times tid hvor vi valgte en strand at spise frokost på, og tilbragte også lidt tid i solen når den kiggede frem. Derefter padlede vi 1,5 time den anden vej. Vi kom en time for tidlig, men det passede meget godt for så kunne vi komme retur til udlejningsstedet og tage et bad inden en længere køretur.
Sandflies! Disse forfærdelige dyr bider når den suger blod ligesom en myg, men det gør ondt og det kan hæve op til størrelsen af en 5 kr. Efter 1,5 mdr uden myggestik har vi begge fået en del bid - og det klør som bare pokker, øv!
Flere af naturens skabninger er Pandcakes rockes og blow holes. Her har man ikke forklaring på hvorfor stenene ligger på lag på lag lige som en stak pandekager. Andre ting er at undre sig over, er når man besøger steder hvor vandet er virkelig blåt. Vi besøgte Blue pools, som er kendt for dette, men da det havde regnet meget de to dage før, så der var ingen pools men en grøn flod, så da vi kom var det green river i stedet. Men men men! Vi har været andre steder hvor vi har set dette - det virker helt uvirkeligt.
På "to do listen før jeg dør" har der altid stået faldskærmsudspring og bungy jump! Og eftersom jeg fik et faldskærmsudspring af Elias for nogle år siden havde jeg besluttet at bungy jump skulle prøves på vores eventyr. De fleste synes det er idioter der springer ud fra en bro eller lignede med elastikbånd om fødderne. Det er det måske, men vi er i 2016 og sikkerhed ved stort set alt forbedres hele tiden. Da vi nåede til Queenstown og vi stod og skulle booke tid til mig var valget mellem: 42 m, 49 m eller 134 m. Jeg har holdningen, at hvis det skal gøres - så skal det gøres ordentligt! Så efter at jeg havde betalt en halv formue og vi gik ud af butikken. Elias kommenterede at nu hvor jeg havde sved på panden havde jeg bare med at hoppe! Jeg følte dog mere der var varmt derinde, måske lidt nervøsitet?!? Dagen efter mødte vi op og jeg sagde farvel til Elias. Det tog 45 minutter at kører ud til der hvor jeg skulle hoppe. Der blev den sveske pige som også havde valgt det store hop smidt i noget tøj, en hurtig instruktion også ti minutter senere stod vi i en gondol sammen med hendes veninde og tre andre der skulle hoppe. (Man kunne betale 50 nz dollars for at se på) Vi kom derud og der var fed stemning fra de 5 sikkerheds personale der var. Jeg var der sidste der skulle hoppe og jeg var på ingen måde nervøs (som man også kan se på billederne) Værre er, at det ikke tager lang tid et spring. Efter mit første dyb vinkede jeg op til de ti personer. Der stod og så ned på mig - yes sikke et overskud! :-) Efter dyb nummer to begyndte jeg at udløse min "ben lænke" da jeg ofte har svært ved at få nye ting til at lykkes. Dette var pisse ærgerligt for det klarede jeg på få sekunder, så det sidste dyb sad jeg op - men sikke en udsigt. Jeg blev hejst op og sikke et smil jeg havde over hele 5' øeren - det var sååå fedt!!! Gør det endelig inden I får børn, gør det fordi I har lyst. Bare gør det fordi I kan! Jeg ville virkelig gerne igen, hvis jeg vinder i lotto :-)
Laaang-fredag: For otte år siden da jeg boede i New York var Charlotte og jeg i byen skærtorsdag og blev "fulde som brandbiler". Vi var hjemme fra byen omkring kl 10 om morgen, og jeg skulle med min værtsfamilie ind og se et show kl 13, som varede tre timer. Det var en smuk og meget varm dag. Denne dag fik laaang-fredag en ny betydning for mig. Langfredag 2016 var også bare laang i det vi var på "pingvin jagt" i rigtig koldt efterårsvejr. Vi var på fire forskellige strande, hvor der holder pingviner til. På de første tre strande så vi masser af sæler og vores første søløve, men ingen pingviner. På den ene strand tog det 40 min at komme op igen, da der var lang og stejlt, også er det bare hårdt at gå i sand opad. Så der var man rigtig ærgerlig. På den fjerde strand så vi to gul øjet pingviner igennem kikkerten ca 200 meter væk. Da vi kom til vores campingplads og vi lige var landet blev vi enig om at de blå pingviner snart ville komme op på land, så vi ville gå ned og se om vi var heldige. Lidt over en time senere giver Jeanette op og går retur for at få varmen og aftensmad (klokken er ca. 20.30) Desværre går der ca et minut også kommer der to blå pingviner op som Elias ser, og i løbet af 45 minutter yderligere tre stk. De blå pingviner er de mindst af deres slags.
Mt cook! Dette bjerg sov vi under en nat, for at vi dagen efter kunne gå en "let vandrerute" ud, for at se the hooker gletsjeren. Det var en smuk tur, og fedt at Elias kunne stå med isklumper derfra overhovedet som en præmie han havde vundet. Jeg selv har det nemt til at fryse, og på turen/retur fulgtes Elias med hans nye kæreste i lignende burka. Ha ha! Ikke specielt kønt, så der for jeg nok billederne slettet ;D Elias er rigtig god til at finde gratis oplevelser i naturen - og han elsker det!
Elias valgte at kravle igennem en grotte i mørke, kulde og vand (ca 5 grader.. Uhh!) til hoften. Her blev jeg siddende i Camperen i min komfortzone - dejlig trygt. Elias synes det var fedt så han tog en tur mere, så han kunne tage billeder. Under turen hvor han forsøger at tage billede af ham selv fra en sten, glider kameraet i vandet i det, det skal til at selv udløse. Heldig finder Elias det i mørket i vandet efter lidt tid :-) så hver vores "yder eventyr" som bliver et kapitel i bogen med eventyret. Næste overskrift man kan finde i indledningen af bogen bliver Australien!
Jeg/vi vil forsøge at skrive oftere for man magter ikke at skrive alle de ting vi har opleveren på engang - og I magter nok heller ikke at læse en halv roman.
Take Care! Vi tager til Sydney i morgen søndag.
Xoxo herfra
- comments