Profile
Blog
Photos
Videos
Derimod har vi set sæler af flere omgange. Vores første møde med dem var en koloni i Afrika. Her i New Zealand kan man ofte se dem ved kysterne. Lugten af sæler sætter sig i næsen, og der sidder den længe og er en lugt man ikke glemmer. På en god dag er mange sæler villige til at poseret foran kameraet, andre tager sig en lur i skyggen, hvis den mulighed er der. Hvis man er heldig ser man dem lege i vandet - det er en fed oplevelse.
Da vi ankom til Sydøen havde Elias sat sig for at han skulle til vinsmagning samme dag. Dette kunne kun lade sig gøre, hvis jeg kørte camperen, da der ikke var flere busture denne dag. Jeg synes Elias skulle afsted, nu hvor han havde glædet sig. Vi kørte ud til dette lille "center" hvor der bl.a var vinsmagning. Her fik Elias smagt 8 forskellige New Zealandske vin, og da han var færdig skulle vi kører - jeg kører. Mine nerver sad ude på tøjet, da jeg satte mig bag rettet i højre side. Da jeg ville sætte blinklyset til at blinke til venstre kom vinduesviskeren flyvende, og panikken spredte sig ud i kroppen på mig, mens Elias grinende viste mig, at de to "pinde" har byttet plads her. Efter en halv times kørsel, endda igennem flere dobbeltsporet rundkørsler ankom vi til vores overnatnings sted. Jeg var ret stolt over min præstation, og Elias glad efter en god vinsmagning, og et godt køb af en lækker vin. Dagen efter mente Elias dog, at han sagtens kunne kører selv, da jeg kørte for langsomt.
- comments