Profile
Blog
Photos
Videos
d. 8/4 til d. 11/4
Cairns
Endnu en tidlig morgen var foran os. Vi var oppe kl. 05 for at kunne nå morgenmad inden vores bus gik kl. 06.05, videre til færgen kl. 06.20 og derfra til Greyhound-bussen kl. 07.15. Sådan. Alt gik simpelthen som det skulle den morgen. Da vi ankom til Cairns havde vi store oprydnings-dag. I forstår sikker ikke hvor rodet en rygsæk kan blive og hvor meget man egentlig får samlet sammen, som man slet ikke har plads til. Vi fik smidt ud og sendt hjem :) Dejligt. Vi fik kuponer til gratismad inde i byen (vores hostel lå lidt udenfor), så vi smuttede med den gratis shuttlebus. Vi fik lidt mad, ikke meget, men meget lidt, dog lidt :D (dagens ret: green chicken curry).
Vi gik rundt i byen og blev sultne. Så vi fandt et sted, der hed Bucking Bull, hvor man kunne få "rigtigt" kød (ikke fars), det var faktisk helstegt. Uhm, A-S fik en bagt kartoffel med salat og kød - Malthe en burger. Det var så lækkert! Tilbage på Serpent hostlet slappede vi af med uploading af billeder osv. Malthe var stresset med at få læst Eragon 2, som skulle sendes hjem dagen efter! Fint hostel med private skabe og fine badeværelser. Sikke taknemmelige vi var for det.
Den store posthus-dag var kommet. 6,2 kg blev sendt hjem. Inden da fik Malthe læst bogen færdig og A-S uploadet billeder. Det første vi gjorde, da vi kom ind til byen var at hente vores fremkaldte engangskamera-billeder. Sikke fine de var blevet! De havde lavet en fejl, for vi ville bare gerne have dem på en cd, men de var blevet printet - så gratis papirbilleder :) Smart. Vi fulgtes med Kåre og Ditte som vi havde mødt igen på hostlet - hyggeligt. Om aftenen fik vi planlagt en del af vores Road Trip i Californien. Det bliver bare spændende. Vi fik havregrød til aftensmad - uhm…hmm…
Dagen efter skulle vi skifte hostel til YHA, der lå inde i byen. Kom lidt på nettet inde i byen, billigt, men dårlig forbindelse - sådan er det jo ofte. Frokost bestod af vores absolut sidste rester: lidt suppe, pasta og ultra lidt ketchup. Så blev der bestilt airport-shuttle - klar til at flyve mod LA i morgen! Fik set endnu flere billeder af lille nuttede Vera - sikke sød hun er ;)
Flyveklar stod vi op med korrekt pakkede tasker. Malthe har købt sig en Cube (farverig firkant), som han i øjeblikket bruger mange timer på. Der bliver læst teoretiske tekster (=snydetricks) om hvordan den skal løses - hver sin lyst :) Alt gik planmæssigt ud til lufthavnen, checkede ind, kom igennem security og på flyveren. Turen gik via Auckland, hvor vi havde en time til at skifte fly. Vi krydsede dato-linjen fra Auckland til LA - så vi ankom faktisk samme tid, samme dato til LA som vi havde forladt Cairns (Birthes kommentar: Awesome :D ). Besynderligt fænomen.
- comments