Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en tiltrængt fridag, besluttede hele holdet sig for at tage imod tilbuddet om en søndags-snorkeltur. Det var til alles ærgrelse både overskyet og regnfuldt, men vi tog afsted alligevel. Vi skulle sejle en time i båd, ud til det sted det var godt at dykke. På vejen fik vi uddelt svømmefødder, snorkler og våddragter (som vi blev anbefalet at tage på fordi vandet "kun" var 24 grader). Vores instruktører Nicki og Ross fra PADI var både friske og kompetente, og det var rigtig hyggeligt at have dem med. Det var meget blandet hvor meget erfaring de forskellige havde med at snorkle, men alle klarede sig igennem uden de store problemer allerede ved det første sted. Hvis man forventede at se koraller som de ser ud på postkort ville man blive skuffet. Der var desværre ikke så mange farver, det skyldtes til dels vejret. Til gengæld var der en masse fisk i forskellige farver og størrelser, og det var sjovt at se. Formiddagen gik med at snorkle, pille koriander ud af de medbragte omeletsandwiches og springe ud fra bådens tag. For nogle var det noget af en overvindelse. Følgende sætning blev sagt utallige gange "ej, hvis jeg ikke kan springe ud her, kommer jeg aldrig til at bungee jumpe. Det her er småting, det SKAL jeg altså kunne!" Og langt de fleste kunne også springe de 2,5 meter. For andre gik der sport i at lave viildere spring ud i vandet. Da vi sprang i vandet for at snorkle de 3. Og sidste sted kom solen endelig frem! Og så blev det pludselig en helt anden verden under havets overflade. Grønne og lille koraller blev pludselig meget tydeligere, og det var rigtig flot. Vi kunne sejle tilbage glade, men trætte og ret forfrosne.
Om eftermiddagen startede mudderbadsdillen. Vi startede med at tage en syv stykker afsted, men inden denne uge er overstået har størstedelen ligget og plumret rundt i mineralmudder. Vi har det kort sagt rigtig godt hernede. Hver dag kan man mærke at vi kommer tættere og tættere på det helt fantastiske fællesskab de andre hold har snakket så meget om.
// Katrine K
- comments