Profile
Blog
Photos
Videos
Efter morgenmad blev vi sejlet i vietnamesiske robåde til en lidt større båd - super hyggelig måde at vågne helt op på :-)
Dagen bød på et ægte vietnamesisk marked, FØJ! Levende fisk i kar med alt for lidt vand, levende høns med sammenbundne ben, slanger, frøer osv. alt sammen i bagende sol og 30 graders varme - vietnameserne har tydeligvis ikke prøvet at slå op i en ordbog under hygiejne!
Herefter så vi et tempel, et lokalt "gartneri" og en murstensfabrik. Vi fik smagt en del forskellige tropiske frugter og nogle fik smagt vietnamesisk whisky :-)
Sidst på eftermiddagen ankom vi til et homestay ved mekong floden. Her blev de fleste af os indlogeret i små bambushytter to og to - resten boede i et fællesrum.
Inden aftensmaden fik vi tid til at sluge nogle af de mange nye indtryk, vi havde fået over de sidste par dage - det var godt nok tiltrængt!
Menuen var vietnamesisk - igen...
Efter aftensmaden stod den på forskellige lær-hinanden-bedre-at-kende / fortæl-om-dig-selv lege, det var ret sjovt :-)
Kl. 23.30 gik vi mod en stor bro for at se nytårsfyrværkeri med Mr. Loi, hvilket var anderledes, men ret hyggeligt.
Tilbage ved hytterne fik vi lidt vietnamesiske nytårs snacks og slik inden vi alle gik på hovedet i seng!
/ Betina.
- comments