Profile
Blog
Photos
Videos
Puha en hård dag! Idag måtte vi stå tidligt op, da vi skulle nå at fejre Caroline som bliver 20 år, inden vi skulle afsted fra hotellet kl. 07.00. Vi skulle alle 3 nå i bad inden morgenmad, så vi måtte stå op kl 05.45. Kl. 07.00 kørte vi med bussen mod Sigiriya Rock, også kendt som "the lion rock". På toppen af klippen er resterne af et 1600 år gammelt kongeligt palads. Det blev bygget af kong Kasyapa(år 477-495), som havde udvalgt stedet som den nye hovedstad i hans kongedømme. Efter kong Kasyapa blev slået af den nye konge, blev paladset brugt som munkekloster. 1200 trin skal man op af, for at komme til toppen, hvor paladsets ruiner befinder sig. På vejen så vi "the mirror-wall" og vægmalerier i den gamle grotte. Vægmalerierne viser en gruppe nøgne kvinder, og malerierne er meget velholdte. Herefter nåede vi til platformen med løvepoterne og på trods af mine dårlige knæ, og Dittes højdeskræk, var vi de første fra gruppen som nåede toppen af Sigiriya Rock, og hold da op en udsigt. Fra toppen af Sigiriya Rock, kan man se alt omkring! Vi kunne se kong Kasyapa's vand-haver, bade mm. Herefter skulle vi ned af klippen igen, hvilket var en noget mere behagelig tur, end det var opad. Herefter blev vi kørt direkte videre til et sted som udlejede cykler. Vi fik alle en cykel, dog var de fleste halvflade og meget gamle og rustne, og så kørte vi ellers afsted. Vi kørte igennem området omkring Sigiriya Rock, og her så vi en masse aber! Efter en meget lang cykeltur, skulle vi videre til frokost, og derefter skulle vi køre i vogne, trukket af okser. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse! Det var tydeligt at okserne ikke havde det særlig godt, men det var heldigvis en kort tur ned til floden. Her blev vi fordelt på 4 tømmerflåder, som sejlede os hen til en lille gammel landsby, hvor vi skulle se hvordan man lavede mad for 150 år siden. Vi spiste friskplukket "jack-fruit", friskplukket kokos, en slags friskbagt brød med noget meget stærkt kokos-halløj til. Herefter fik vi hjemmebryget te, serveret i kokosskaller med en klump palmesukker til, som man skulle bide et lille stykke af, inden man tog en tår af teen. Herefter klatrede vi alle sammen i palmetræer! Bagefter blev vi kørt med tuk-tuk tilbage til bussen, og så kørte vi tilbage på hotellet og spiste aftensmad. Efter aftensmaden var der "klub eye-candy", som var festudvalget(Christian, Mikkel, Henrik & Peter) som holdte fest på Christian, Mikkel og Peters værelse. Det blev en stille og rolig aften og var mere en slags hyggedruk, end det var fest.
- comments