Profile
Blog
Photos
Videos
Idag er vores første dag på Sri Lanka, og det starter helt fantastisk ud. Mig og Signe L, ville lige se vores udsigt fra altanen, da vi intet kunne se da vi ankom i går aftes. Vi har udsigt over floden, og det er også her elefanterne bader, så det var det første vi så idag - helt fantastisk! Derefter fik vi morgenmad - uden tun hvilket også er virkelig dejligt! Herefter skulle vi afsted til at ridde på elefanter. Elefanterne her har det meget bedre end andre steder, og de elefanter man kan ridde på, har været på elefant børnehjemmet hele deres liv, så de er vant til mennesker, hvilket gør at de hverken har lænker eller noget på - heldigvis! Herefter skulle vi på en "poo-paper-fabric", hvor vi fik lov at se hvordan de laver papir, bøger mm. af elefant lort. Jeg fik også købt et par gaver med hjem! Da vi kom ud fra fabrikken, blev vi guidet ind til siden af gaden, da elefanterne fra børnehjemmet skulle ned til floden for at bade. For at komme dertil, går de over vejen og ned igennem gaden ned til floden. Herefter skulle vi ind på selve børnehjemmet, hvor vi fik lov til at give en babyelefant mælk fra flaske! Der gik ingen tid, før elefanten havde tømt flasken men det var en rigtig fed oplevelse! Efter børnehjemmet fik vi lov til at gå rundt i byen og kigge og for at spise frokost. Mig og Ditte gik rundt og shoppede lidt, inden vi gik tilbage til hotellet for at spise frokost med Iman og Ida. Vi fik alle 4 stegt kylling med ris, grøntsager og cashewnødder, og det var virkelig lækkert! Derefter kiggede vi videre rundt i byen, inden vi mødtes med nogle af de andre piger til øl på hotellets fælles terrasse. Efter aftensmad havde leder-Maria arrangeret team-building øvelser, hvor vi bl.a. skulle synge sange om alt hvad der har med farven "blå" at gøre. Herefter havde drengene - aka festudvalget, arrangeret fest på værelse 129, hvor Mikkel og Christian bor. De har fået honey-moon-suiten, og den er kæmpe stor og mega lækker! Der blev drukket, spillet spil, sunget og danset, indtil vi alle gik i seng.
- comments