Profile
Blog
Photos
Videos
Øv... Idag er vores sidste morgen på Rasdhoo. Vi skulle mødes tidligt på havnen, hvor vi skulle sige farvel til vores staff. Mange fra gruppen glemte at sige farvel, men jeg nåede heldigvis at sige farvel til Hassan, hans søn, omeletmanden(som vi endelig fik til at smile!) og alle de andre. Umbe og Mohammed tog med os på speedbåden mod Malé. Det var en stille og rolig tur, hvor alle fik sovet lidt. I Malé havde vi en masse timer som skulle brændes af, inden vi skulle afsted mod Sri Lanka. Tiden brugte vi på at spise frokost, drikke kaffe og sige farvel til Umbe og Mohammed. De var desværre så generte, at de hurtigt vinkede farvel inden de smuttede igen. Leder-Maria siger, at de har svært ved at sige farvel... I flyveren fik jeg plads med Peter og Paula igen, hvilket var rigtig hyggeligt! Vi ankom til Colombo, og fik hurtigt vores kufferter, hvorefter vi blev budt velkommen udenfor, af Fernandno som skal være vores guide på turen. Fernando er en lille snaksalig mand, uden hals, og han vil meget gerne fortælle os en masse om alting - har aldrig mødt en som snakker så meget! Vi har en stor bus, kun til os, med chaufføren Jaylath og hans hjælper Buddhika. Sri Lanka er meget anderledes! Her er mennesker og dyr overalt, og her er meget frodigt! Her kører man i den modsatte side, og de har ingen færdselsregler(tror jeg). Man kører og overhaler som man har lyst til, så længe man ikke kører ind i andre - det er værre end i Thailand! Busturen til vores hotel i Pinnawela var meget lang, og vi spiste aftensmad på en lille hyggelig restaurant med udsigt over byen. Min aftensmad bestod af spaghetti bolognese og 1 glas friskpresset juice, og det kostede kun 35DKK!! Her er virkelig billigt. Værelsesfordelingen foregår via lodtrækning, og jeg trak værelset med Signe L igen! juhuu, hun er squ en sød tøs! Vi har fået et super lækkert værelse, og her er virkelig lækkert men jeg savner alligevel allerede Rasdhoo og vores søde staff. Imorgen starter vores program på Sri Lanka, som er noget mere presset, end programmet på Rasdhoo.
- comments