Profile
Blog
Photos
Videos
Puha! Vi har idag været rigtigt tidligt oppe! Vi skulle mødes til morgenmad allerede kl 06.30, så vi kunne komme med båden fra havnen kl 07.00. Det var ca. halvdelen af gruppen som skulle med på hvalhajssafari! Mig og Katrine K lagde os hurtigt ud i stævnen af speedbåden, og på trods af de store bølger havde vi en fest! Ditte og Umbe joinede os også, indtil bølgerne blev lidt for vilde, og Hassan og Umbe bedte os gå indenfor. Efter 5 timers sejltur rundt på havet uden synet af hvalhajer, besluttede vi os for at sejle til Bathala hvor resten af gruppen allerede var på resortet. Her kunne vi købe drinks i baren, MED alkohol i. Priserne var høje, men folk gav den gas i vin, drinks, øl og vandpiber. Selv vores staff (som er meget muslimske, og holder ramadan) fik drukket en del. Alle var blevet godt fulde, da vi skulle med båden hjem til Rasdhoo. Det var en rigtig vild bumpetur pga. de store bølger. Jeg havde fået den dårlige plads(da jeg er den eneste der ikke bliver så søsyg), så jeg havde kun én pæl at holde fast i, hvilket resulterede i et ret stort blåt mærke på min ene arm. Om aftenen skulle vi holde "give-a-way", hvor vi fik gaver fra staffet, og vi gav danske gaver til dem. Derudover havde vi "crap-race", hvor alle fik en krabbe fra stranden, og så var der ellers kapløb. Herefter sluttede mig, Signe B, Signe L, Kirstine, Mia, Mikkel, Umbe, Hassan og en af de andre fra staffet, af på Café Olee. Det var super hyggeligt, og vi gik herefter videre til Beach Front hvor vi sad og snakkede lidt, indtil alle gik i seng. Jeg fik et scooter-lift tilbage til mit hotel af Umbe, men scooteren gik i stå på havnen. Heldigvis kom Mohammed på sin scooter, og kørte mig det sidste af vejen til Rasdhoo island inn. Det har været en helt fantastisk sidste dag på Rasdhoo, og jeg tror vi alle er klar til at rejse videre til Sri lanka, selvom det bliver svært at skulle væk fra det her paradis, med det sødeste folkefærd og den smukkeste natur. Men vi glæder os vidst alle til at få andet end ris, pasta, currys og tun at spise!
- comments