Profile
Blog
Photos
Videos
D. 3-7/12-09
Fra Alice Springs tog vi flyet tilbage til Adelaide, som nu stod for tur til at blive undersogt og oplevet. Under ventetiden til at checke ind og paa at vi kunne komme ombord paa flyet, kunne vi dog ikke lade vaere med at betragte nogle af de lidt mere specielle typer, der var en del af i lufthavnen. Isaer en lidt spojs kvinde vakte megen opmaerksomhed under hendes possering (tror vi nok, at det kaldes i modeverdenen) rundt blandt alle os andre kedelige. Hun var et meget...lyserodt syn! +50, lyserod troje, der gik til over navlen, hvor dunken stak kraftigt ud over den lyserode skotsternede korte nederdel, hvor stylterne fortsatte ned til et par vraltende stilletter (av mine ankler!!). Da vi kom til vores hostel, var vi saa heldige, at hun ogsaa havde fundet vej dertil. Men vi fik vores sengepladser i en 12 personeres dorm, og saa var det bare op med tingene. Vores plan havde hele tiden vaeret, at vi ville tage paa en omgang pubcrawl kl. 20, men pga. endnu en omgang forsinkelse fra vores flyselskab Tigers side, kunne vi ikke rigtig naa det. Derfor drog Stoffer og Guul i Coles for at kobe noget aftensmad, mens Kimo smuttede paa jagt efter et pharmacy for at finde noget til at rense hans KAEMPE saar (iflg. Kimo, men det er egentlig bare et lille saar i foden! Men han savner vist sin mor, saa han skal jo have en grund til at snofte lidt...haha). Men der blev handlet ind, ventet paa Kimo, og da han ikke rigtig kom tilbage, lavede Guul og Staff mad, for han kom jo nok snart hjem. Men nej, han legede "Kimos lille forsvindingsnummer!" Efter han havde vaeret vaek i 2.5 time, og det var begyndt at blive morkt, begyndt Stoffer og Guul at blive en anelse nervose. Han var jo en lille gut helt alene i den meget store by (og vi havde jo lovet hans familie at passe paa ham), og han skulle jo bare finde et pharmacy, og det flyder simpelthen med dem hernede, saa det skulle ikke tage saa lang tid. Det krydret med, at Stoffer for forste gang havde modtaget et ubesvaret opkald fra et hemmeligt nummer, skabte nogle grumme tanker. Derfor ville Stoffer og guul ud og kigge efter ham. Men paa vejen ud, kom en smilende, uforstaaende og traet Kimo gaaende. "Hvor skal I hen?" "Ja ud for at lede efter dig klaphat!!". Episoden blev efterfolgende husket fra de to vinkler som: "aftenen hvor Kimo lavede sit forsvindingsnummer" og "en misforstaaet gaatur, hvor han blev forraadt, da det endte med, at han skulle spise (en veltilberedt middag lavet af Guul og Staff) alene". Men vi blev genforenet, og det kombineret med en introducering til Doritos "Sour cream and sweet chili", var det med til at skabe en folelse af "extreme happiness", da vi begyndte at bygge hule.
D. 4/12 blev en god dag! Fra morgenstunden (eller, naar vi nu kunne faa Kimo ud af hulen), drog vi ud for at opleve Adelaide. Vi endte paa et stort indendores marked med frugtboder, slagtere osv. Vi kobte baguettes, KONGE salami og la vache qui rit ("koen som/der griner/ler" oversat af vores franske geni!). Hidtil har vi naesten lavet samtlige aftensmaaltid, men det skranter lidt mere med frokosten. For naar vi er ude for at opleve, hvor vi nu en gang er endt, er det bare saa bovlet at gaa tilbage til vores hostel for at lave frokost. Saa alt for tit er det endt med den hurtige losning med fastfood, men hvor har vi dog haft mange gode kebaboplevelser hidtil! Men denne frokost blev et vendepunkt. Det er billigere (vi er jo backpackere, saa det er ogsaa et vigtigt punkt), maetter og smager himmelsk. Derfor har vi efterfolgende gentaget det en del gange, og vores trofaste ven "koen som ler" folger os i tykt og tyndt kontinentet over!
Om aftenen var det tiden, hvor vi fik endnu en australsk smagsoplevelse. Vi aabnede for Bundaberg, som aldrig bliver vores ven! Det er en australsk rum, og det kan godt vaere, at australierne ikke kan lave ol, men de kan da slet ikke lave rum. Men mikset med Red Bull, var den tasty! Fra hostel gik turen til Woolshed, der er en hostel kaede i Australien, der altid har en bar med gang i. Til dem, der har planer om at komme hertil, skal det opleves, og isaer i Cairns skulle det vaere en oplevelse med deres omdomme, som vist ikke kan naevnes her paa bloggen :p Vi havde en rigtig god tur i byen, hvor en af oplevelserne f.eks. var, at Kimo skaffede en fri Jaegerbumber til ham og Staff fra en random GUT! (det skal ikke kunne siges, hvorfor han gav, det maa vaere op til laeserens fantasi). Aftenen sluttede vi af med en pizzaslice, der trods en vis slentrende tilstand var saa HAMRENDE staerk, at munden braendte!
D. 5/12 startede en anelse langsomt (det maa vaere pga. klimaet). Men Staff og Guul kom op og drog paa marked endnu en gang for at kobe noget morgenmad/frokost - lad os bare kalde det brunch! Pga. det var lordag, og markedet er lukket sondag og mandag, var naermest ALT nedsat. Saa for forste gang fik vi billige gronsager og det laekreste brod i Australien! Det var simpelthen saa sjovt. Alle saelgerne raabte og skreg for at tiltraekke kunder, og det var bare en god oplevelse. Stemningen var saa intens, og der var en stressen uden lige for at boderne kunne komme af med saa meget som muligt, og kunderne gik efter at faa prisen saa langt ned som muligt.
Med den gode oplevelse som opkvikkende middel drog vi hjem til Kimo, og der blev hygget og slappet af paa hostel.
D. 6/12 stod paa udflugt til Victor Harbour, der er kendte for deres "pingvino". Og for forste gang med Guul bag rattet, da det nu var et aar siden, at han fik sit korekort, drog vi afsted i perfekt vejr! Blaa himmel og solen der bagte dejligt ned paa os og det herlige landskab rundt om os. Vi spiste vores medbragte baguettes paa kolerhjelmen, da vi ankom, og saa var det bare ud paa oen for at finde nogle pingviner. Der var en hike rundt paa oen, der var super flot, men istedet for at blive kaldt "pingvinoen", burde den jf. Kimo hedde "pingvinoen-uden-pingviner"! Det stod godt nok lidt skraelt til med pingvinerne! Vi saa dog et par stykker og udsigten over havet og bugten var fantastisk, saa helt spildt var koreturen ikke helt.
D. 7/12 gik turen mod ost endnu engang. Vi forlod Adelaide gennem landet, da vi jo var kommet langs kysten. Vores maal var en lille by paa en 28.000 indbyggere kaldet Mildura, der er byen, som Amalien (Stoffers kaereste i DK) boede i et aar, da hun var udviklingsstudent hernede. Mere om det folger senere.
Kimo, Staff og Guul
- comments