Profile
Blog
Photos
Videos
D. 11-13/12-09
Fra Mildura havde vi en koretur paa en ni timers tid for at naa til Australiens hovedstad Canberra. Forst var det planen, at vi ville overnatte i Wagga Wagga (mest pga. Det seje navn), men da vi nu var tre, der kunne kore, ville det jo ikke vaere noget problem at tage det i et straek. Kimo startede ud med at kore i 1.5 time, hvorefter Guul tog over i et par timer, hvor Staff saa fik et par timer derefter. Da de var gaaet, holdt vi ind ved en tankstation, og Stoffer forsogte sig med "en der vil overtage". Pludselig bliver Kimo MEGET stille, kigger vaek og ned i jorden - han var traer den lille. Derfor faar Guul aeren af at kore resten af vejen, for han skylder jo et par kilometer, mens Kimo bygger hule paa bagsaedet.
Det kan godt vaere, at det lyder lidt pivet at blive traet efter at have kort under to timer, men det er simpelthen saa dosende at kore paa de australske highways. Isaer denne straekning var der intet at kigge paa. Da vi fortalte Scotts, at vi ville kore via Wagga Wagga grinte de og fortalte, at der ville vaere et stykke paa ca. 84 km, hvor der mildt sagt intet ville vaere. Og de fik ret. Den ene km forsvindt efter den anden, men det foltes ikke saadan, for der var helt tomt rundt omkring. Ingen traer, ingen bakker eller bjerge, ingen huse og ingen mennesker. Hvis man var heldig, saa man en ko, en flok faar eller en emu. Saa det gaar bare lige ud, og det var draebende varmt, trods AC'en korte paa dron.
Kombinationen af den ekstreme varme og de meget lange og lige veje skabte et meget sjovt faenomen, hvor himlen og vejen smeltede sammen. Man kunne langt ude i det fjerne se, at der kom en bil, men det lignede, at den korte i himlen! Saa super sjovt ud, men hvor var det dog slovende. Samtidig lob vores hojtaler tor for strom, saa der var ingen ipod med Sexy Bxxxh eller andet godt! Derfor maatte vi gaa over paa fm-baandet og soge efter radiokanaler, men der var der ikke megen hjaelp at hente, da det var tomt. Sidste chance var at skifte til AM-baandet, hvor der viste sig at vaere to kanaler, der gik igennem. Den ene var kun med spansk snak, saa den var mildt sagt ubrugelig, men saa var der den anden. Lydbaand i radioen! En oplaesning af en eller anden gammel norsk eventyrer og sejlers dagbog, hvilket Guul maatte hore, mens de to andre byggede hule. Det viser lidt, hvor kedeligt det var i laengeden bare at kore ligeud. Samtidig er der ikke fartpilot i bilen, saa man skulle hele tiden holde oje med naalen, for der skulle ikke meget bakke til for, at man pludselig kom 10-15 km for hurtigt afsted. Det kombineret med at rattet overstyrede kraftigt til venstre, saa man heletiden skulle bruge kraefter paa at kore lige, gjorde, at chaufforen ikke faldt i sovn...eller naesten...Vi havde faaet at vide i Mildura, at vi skulle vaere meget opmaerksomme paa vejen, fordi der godt pludselig kunne vaere faar eller emuer paa vejen, og der var da ogsaa et par episoder, der kunne vaere endt meget voldsomt. Forst korer vi afsted, og har ikke set skyggen af et dyr laenge, og pludselig ser Guul, der korer bilen, en emu der bliver tacklet af et hegn ved siden af vejen. Emuen er rimelig stor, saa den kommer over hegnet og fortsaetter over vejen. Det er selvfolgelig svaert at sige praecis, men umiddelbart havde timingen vaeret der til, at hvis der ikke havde vaeret et hegn, var vi buldret lige ind i emuen, da Guul kun saa emuen ud af ojenkrogen, fordi den ramte hegnet. Men vi fik gasset op og kom forbi emuen for, den valgte at fortsaette sin farlige faerd.
Efter et par minutter kunne vi se en stor stovsky i det fjerne, og efter fem min udbrydder Stoffer "GUUL STOPP!!" vejen foran os var fyldt med faar! Pga. varmen, der spejlede vejen og himlen, og den megen stov, havde Guul faktisk overset den kaempe flok, der var ved at blive fort over vejen af et par faarehyrder. Vi fik heldigvis stoppet bilen i tide, og derefter havde Kimo og Stoffer meget sjov ud af "blinde Guul". Det viser bare, hvor farlig den vej er. Naar det bare gaar lige ud, bliver det hurtigt meget ensformigt at kore, og selvom man har fokus, kan man let overse noget saa stort? Men saa er det jo godt, at vi havde tre saet ojne til at spotte det pludselige og uventede - og en smule onagi/salmon-skin-roll ville vaere godt.
Resten af vejen til Canberra forte ikke til nogle andre videre oplevelser ud over, at vi paa vejen vendte tilbage til den Hungry Jacks, som vi overnattede ved, da vi sov i bilen for forste gang. Det foltes jo helt, som at komme hjem igen. Det var ca. forste gang, at vi oplevede en "hjemkomst". Et sted som vi kendte - en maerkelig folelse.
Men vi kom til Canberra, fandt vores hostel og drog ud i byen for at finde noget mad. Det viste sig, at der blev holdt julefest lige ved siden af vores hostel, saa der var fyldt med nissepiger og julemaend i byen. Forste var vi paent hugt paa at komme ud og joine, men efter en gang mad og "lige fem min" paa den lade side, var det jo en hel kraeftanstrengelse bare at komme op og borste taender, saa det blev ikke til noget.
Naeste dag (d. 12/12) blev turens hidtil storste kulturelle dag. Tro det eller ej, men vi tog paa "Nationalmuseet"! Der var gratis indgang, saa vi taenkte, at det ville da vaere meget godt lige at puste lidt til det der med museer. Vi valgte at gaa fra vores hostel, saa paa den maade fik vi jo ogsaa oplevet byen. Men vi kom ud til museet, der er en meget stor og speciel bygning, som I senere kan se under fotoalbum. Det viste sig da ogsaa, at det var et kaempe museum, og Kimo fik da ogsaa hurtigt nok, men han holdt ud mens Stoffer og Guul forsogte at ploje sig igennem nogle af de mange skilte. Der var simpelthen saa meget, at det var alt for uoverskueligt, og det var jo naermest svaert at finde ud af, hvilken raekkefolge tingene skulle ses i. Det mest fascinerende var dog indledningen. Som det forste paa hele udstillingen faar man tilbudet om at se en lille film paa 15 mins tid. Vi taenkte fair nok, den prover vi. Hele konceptet var, at det var en cirkulaer biograf delt op i fire "sale". Man satte sig ind, hvor en film saa startede. Efter nogle minutter drejede hele platformen, som en hel drejescene, hvorved man kom ind i en ny "sal" med et nyt tema. Der var i alt fire sale, der kronologisk gennemgik Australiens historie og bruge mange af de genstanden, som man senere ville kunne se paa museet. Super spaendende og nytaenkende maade at fange ikke saa museumsmindede folk paa, men ogsaa en god maade at skabe lidt overblik over de rigtig mange genstande, som de havde valgt at udstille.
Efter Nationalmuseet drog vi tilbage mod byen, hvor vi gik lidt rundt. Derefter korte vi lidt udenfor centrum, hvor "Capitol Hill" ligger. Det er ligesom i Washington stedet med magten. Parlamenterne (baade det nye og gamle), Hojesteret, ambassaderne osv. I biblen er der i alle storre byer et eksempel paa en citywalk, der leder en rundt til de mest spaendende steder i byen. Vi parkerede bilen, og havde for at vaere helt aerlige ingen ide om, hvad vi skulle forvente af det. Vi vidste bare, at det var her, at deres parlament laa. Og vi blev da ogsaa godt overraskede, da vi saa parlamentet. Det blev aabnet i 1988, saa det var paent nyt sammenlignet med i Europa, hvor parlamenterne normalt er nogle aeldre, store og fascinerende bygning, der give poblen folelsen af, at her er der nogle mennesker med magt, og det er jeg alt for lille til at forstaa. Og vi blev da ogsaa lamslaaede. Det kan vaere svaert at fange med et amatorkamera, men der er billeder under fotoalbum. Ellers er der dette link, der meget vel viser, hvilket signal de onsker at sende med denne bygning: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Parliament_House_Canberra_Dusk_Panorama.jpg
Den kaempemaessige bygning og saa dens placering, der er paa en hoj, der ned ad hojen ligger paa linje med bl.a. det gamle parlament, Hojesteret og nogle andre "vigtige" bygninger. Det foltest helt som at staa i Paris og see igennem den ene Triumfbu efter den anden og nu den tredje ogsaa. Super flot visuelt, men vi var for at vaere helt aelige ikke helt sikre paa, om vi syntes, at det nye parlament var flot. Det sendte en masse signaler om stor magt og overskud, og konklusionen var vist, at det mere er specielt og anderledes end flot.
Tilbage ved hostel fandt vi vores yndlingsbutik hernede - Aldi (bl.a. fordi de har noget ordentlig slik, varer vi kender fra DK og er billige!). Guul fandt bl.a. en gammel ven "Toffee fee"! Vi kobte ind til bbq med steak og kartofler til mash, men saa kom Kimo med en glimrende ide, hvilket Guul normalt og tidligere altid har svaerget ved, var det mest taabelige koncept i verden: "pulver til kartoffelmos". Men hernede er kartoflerne simpelthen saa elendige, at de naermest ikke er spiselige. Saa der blev kobt pulver, maelk og smor, og det viste sig at smage "himmelsk" - alt er aabenbart relativt, men det kommer nu ikke i naerheden af en mash lavet paa gode danske kartofler!
Efter hvad vi havde hort fra andre backpackere, var der ikke meget at lave i Canberra, saa vi havde kun booket to overnaetninger, hvilket da ogsaa var passende, trods vi nok godt kunne have brugt en eller to mere. Men naeste dag var det planen, at vi ville kore til "the Blue Mountains", der var ca. en 300 km vaek og en 100 km udenfor Sydney. Om morgen havde vi dog lige et lille stop. I div. turistbrochure havde vi laest om AIS - Australia Institute of Sports, hvor man kunne komme ud og faa en rundvisning af en professionel sportsudover, laerer om dennes specielle liv med traening, speciel mad og konkurrencer og sammenligne sine kompetencer med professionelle sportsudoveres. Det viste sig at lyde lidt bedre end det var. Da vi saa vores guide, taenkte vi alle tre: "professionel sportsudover? - ja i den paraolympiske del", og vi var faktisk i lang tid i tvivl, om han var sportsudover eller en mindre bemidlet, der bare havde faaet som job at vise turisterne rundt. Det viste sig dog, at joken var sand. Dobbelt solvvinder i svomning ved de paraolympiske leje i 2008! Lettere uforstaaelig viste han os rundt i AIS's omraade, hvor vi saa deres sportsfaciliteter. AIS er en pendant til Team Danmark, her har de bare mange af deres faciliteter samlet i det samme omraade som et helt campus. Spaendende nok at se, men efter beskrivelserne, havde vi forventet lidt mere.
Efter besoget drog vi mod de blaa bjerge. For at undgaa at komme igennem Sydney centrum endnu en gang, valgte vi at kore en mere direkte vej via nogle meget mindre veje end de store og lige high- og freeways, som vi har vaeret paa for det meste. Med et gammelt og minimalt detaljeret kort over vejene fra 97, en anelse om, hvilken retning vi skulle, en fuld benzintank og godt humor blev falconen sendt ud paa de smaa veje med Guul som chauffor, Staff som co-driver og kimo som dj fra bagsaedet/hulebygger, og det viste sig at blive svaerre end forventet, for der var mildt sagt meget faa skilte! Derfor maatte vi bruge vores stedsans til at vaelge, hvilke veje, som vi skulle dreje ned af, naar vi kom til et kryds, der ikke var paa kortet. Men vi havde jo ikke travlt, og saa fik vi jo ogsaa provet det plus set den del af Australien. Og saa er det jo noget sjovere at kore paa de smalle veje med mange sving end de snorlige highways. Det var helt ligesom at vaere tilbage i Cape Trip med smalle veje og MEGET hoje hastighedsgraenser, som til tider var ligegyldige, da det simpelthen ikke var muligt bare at kore halvdelen af det tilladte.
Men vi kom til "the Blue Mountains", som vi senere kunne omdobe til de graa bjerge...
Glaedelige luciadag, eller hvad man nu siger
Kimo, Stoffer og Guul
- comments