¡¡Buenos tardes peeps in Dinamarca!! (jaaaa, ret seje tegn vi har hernede, der er ogsaa det her: ññññññ)

Der er jo sket en hel del siden sidst, saa for god ordens skyld tager vi det i kronologisk raekkefoelge.

Vi havde vaeret fyr og flamme i Quito, men vi maa nok indroemme at jetlagene gav os bagslag, da vi fik slaaet rumperne i saederne i bussen mod Cuenca soendag kl 5 for en uge siden. Vi ankom til Cuenca midt om natten og vi havde aftalt af vi begge skulle sove hos Anikas Cuencamor. Allerede naeste dag var vores foerste skoledag. Vi var begge mega spaendte og havde rigtig mange sommerfugle i maven. Var laeren mon soed? Hvem skulle vi saette os ved siden af og spise madpakke med? Ville de andre mon gerne snakke med os? Ville vi faa nogle venner? Vi har at konkludere, at ja vi har faaet venner, laerene er super soede og det koerer som smurt. Begge vores familier er super soede og kaerlige. Vi bor begge en 25 min. gang fra skolen og det er bare en smuk tur med udsigt til bjerge, gamle huse og en lokalbefolkning der siger spar to. Det vil sige at hvorend man gaar er folk simpelthen saa imoedekommende, venlige og hjaelpsomme. Hvilket goer at vi foeler os utrolig hjemme i den lille og dejlige by. Det skal dog siges at i nogle tilfaelde er latinofyrene MEGET (der er brug for capslock her) imoedekommende...... skraastreg sleske. I starten var det fint nok at de hele tiden sagde et eller andet, piftede osv., men efter en uge - bvdr. Det bliver man hurtigt traet af.

Naa tilbage til familierne. Vi har begge oplevet kaempe familiefoedselsdage (og det skal lige siges at her er familierne GRANDE). Boern, boerneboern, soester, svoger, soesters niece osv. Hele moletjavsen skal med. Som vi skrev i sidste bloginlaeg regnede vi med at begge vores familier ville vaere ret fattige - virkeligheden er en helt anden. Begge er med 2 og 3-etagers huse, tjener og redt seng naar man kommer hjem. Men saadan er det bestemt ikke alle vegne. Paa gaden ser man tit indfoedte indianere, som skiller sig ud - baade paa grund af deres farverige klaader (som vi i oevrigt selv har faaet koebt et par stykker af), men ogsaa fordi at man oftest ser dem i sammenhaeng med at de saelger frugt og meget andet under meget ringe forhold.

Vi har erfaret at vi kan leve her for 20 kr. om dagen med alle maaltider. En taxa hjem om natten 3 km. koster 5-10 kr. og frokost for samme pris. Og vigtigst af alt - dos cervezas grande for 5 kr.

I byen er her rigtig mange flotte kirker og parker, som vi har faaet set en del af. Hvilket vi ogsaa kan takke vores soede laerere for, som gerne viser os rundt som en del af undervisningen. Et eksempel paa det er da de forleden tog os begge med til en form for spirituel rensning som hedder "La limpia". Det er en aeldgammel ecuadoriansk tradition fra foer spanierne kom til, saa derfor er det ogsaa indigena mammas der staar for det. Processen er saaledes: foerst bliver man slaaet blidt med en buket gode hekseurter i hoved og roev mens indianerkonen mumler nogle magiske ord paa inkasproget quichua. Bagefter bliver man rullet med et aeg paa hele kroppen og til sidst puster indianerkvinden noget " helbredende vand" (som egentlig bare bestaar af noget alkohol) i hovedet, paa maven og paa ryggen. Bagefter knaekker hun aegget i en pose hvor hun kan laese eventuelle pletter paa sjaelen.

Saa skal det siges at vi nu med god maner har erfaret ecuadorianske chuchaqui. Chuchaqui er quichua-ordet for toemmermaend og det kan man ikke slippe for hvis man skal have en ecuadoriansk mojito, for her bliver der godt nok ikke sparet paa sprutten! Foerste erfaring med det var i onsdags, hvor vi paa anbefaling af vores salsalaere (ja jaaa, det hedder salsaundervisning to gange om ugen, saa vi skal nok snart faa laert at faa svinget hofterne paa den rigtige maade) tog paa en salsabar kaldet la Mesa. Og her skete der ting og sager.

Fredag var vores naeste oplevelse af Cuenca by night. Aftenen startede paa en Karaokee-bar hvor vi selvfoelgelig skulle vise baren hvordan man sang Bohemian Rhapsody. Derefter tog brug af det evigt geniale trick bare.. FOELG EFTER FOLK! Derfor endte vi paa den feeeeeedeste bar i hele verden som hedder Zoociedad som minder ret meget om Nemo paa Christiania - det er det sygeste hippie/ reggae-sted, hvor vi gav den spade hele natten paa dansegulvet, og snakkede og dansede salsa med hver og en! Det resulterede i at vi snart kender en hel skare af mennesker i Cuenca. For da Cuencanere er saa imoedekoemmende og gaestfrie saa skulle festen da ikke bare slutte paa Zoociedad kl 2 da det lukkede. Nae nej, omtrent 30 mennesker fra baren tog videre sammen hjem til en af partypeepsenes lejlighed og festede videre her til den lyse morgen. Her moedte vi en super nice Haiti-neger-gruppe, som vi skal hjem til nu og spise aftensmad og holde filmaften.

Saa kun lige en hurtig tan-opdatering inden vi gaar (mad-afsnittet maa vente til en anden gang): Anika er paa stadie bikini-linje-er-sygt-tydelig-nu. Erika er dog stadig paa stadie kartoffel-dansker