Profile
Blog
Photos
Videos
I dag blev det tid til at sige farvel til The Canoodle nest.
I begyndelsen troede jeg, at den der Canoodle var en fugl, men ved nærmere undersøgelse viste det sig at være et meget kærligt udtryk, hvilket Anne og Allan også gjorde os opmærksom på i deres kommentar Men lad os blot sige, at vi synes, vi var det helt rigtige sted
Den resterende del af turen bliver den store udfordring for os, for nu har vi ikke længere faste planer eller hotelreservationer, vi kører blot afsted efter den planlagte rute (så meget har vi dog planlagt). For os som virkelig har et stort planlægningsgen er det en udfordring, men en udfordring, vi gerne vil give os selv, og som vi helt sikkert kan lære noget af.
Næste stop på ruten er Charleston, men afstanden fra Smokey Mountains til Charleston er ca. 800 km, hvoraf de første ca. 300 er gennem bjergene, så vi var i tvivl om, hvorvidt vi kunne klare det i et stræk. Vi ville lade det komme an på, om vi undervejs fandt et sted, hvor vi evt. havde lyst til at overnatte.
Peter er jo den primære chauffør, og indtil videre også den eneste. Men jeg kan heller ikke forestille mig nogen (og da slet ikke mig selv) som jeg ville være blot halvt så tryg ved, at lade mig transporterer gennem bjergene med. Da vi var højest oppe viste måleren 1547m. Men min personlige prins i den hvide Chevy, forcerede alle udfordringerne.
Bjergene var fabelagtige smukke, og helt umulige at gengive fotografisk. I modsætning til når man kører i fx. Alperne, hvor der er en del tunneler, så kører man i Smokey Mountains udenpå bjerget. Jeg tror, vi kørte genne to korte tunneler i alt over de ca. 300 km.
Ude på den anden side af bjergene, begyndte igen et frodigt grønt område. De brede veje her gør, at man synes der er et fint view også til siderne, selvom der står træer og buske. I løbet af eftermiddagen kom vi til at køre gennem den nordlige del af Georgia, som vi møder igen, når vi kommer længere sydpå. Grundlæggende er der ikke så meget at sige om eftermiddagens tur. En del områder ligner, uden at fornærme nogen, Lolland på en dårlig dag, nedslidt og fattigt. Men hen under den sidste del af eftermiddagen, begyndte der at dukke palmer, kaktus og en enkelt nerie op, vi var simpelthen kommet længere sydpå.
I løbet af eftermiddagen kom vi gennem byen Denmark, det var jo lidt pudsigt, så her er Peter fotograferet foran byskiltet.
Jeg har jo som passager haft ret god tid til at studerer skilte m.m. Det har resulteret i en konklusion om at baptist kirker har meget spidse spir og at en del kirker har nogle nærmest slogan-lignende skilte stående. Her er et af de slogans jeg kan huske:
Heros can rescue
Only Jesus can save
Ved vejarbejde er det også et skilt der hedder:
Let'em work
Let'em live
Retorikken er lidt anderledes end vi kender den.
Vi ankom til Charleston omkring kl 19.30, og fandt efter lidt køren rundt Holiday Inn, Riverview, hvor vi nu har booket os ind for to nætter.
Til aften har vi spist et pragtfuldt måltid med salat, skaldyr og pasta i restauranten på 10. sal med udsigt over floden. Vi kan allerede nu se, at problemet med overvægt er langt mindre her i byen, end vi oplevede det i de tidligere byer vi har besøgt.
I morgen vil vi udforske Charleston, og i overmorgen drage videre sypå mod Savannah, men først skal vi have os en god nats søvn. Det føles som om min krop fortsat er ude at køre. Peter, der har haft det egentlige arbejde, er da også gået omkuld, det er ham vel undt, nu vil jeg gøre ham selskab.
- comments