Hvor var der pragtfuldt stille og smukt på vores lille B&B i Vicksburg. Her kunne vi sagtens være blevet i flere dage.

Vi var til syneladende de eneste gæster til morgenmad og nød at sidde i den smukke restaurant.
"Jeg kommer med jeres morgenmad lige om lidt" sagde værtinden.
Vi havde ikke sagt, hvad vi ville have, så vi var spændte på, hvad morgenmaden mon ville omfatte.
Det blev til røræg, bacon, to vafler og en skål med udskåret frugt. Hertil kaffe, juice og vand.
"Skik følge eller land fly" tænke jeg, og spiste min bacon, selvom kød om morgenen, ellers ikke lige er mig.

Bagefter så vi en dvd om husets historie, og gik efterfølgende en tur rundt i den del af huset, der er offentligt tilgængelig. Det var så fint, der ligger også billeder af det i dagens album.

En del af formålet med at tage til Vicksburg, var jo at se Vicksburg National Military Park, hvor flere slag og udmattende manøvrer i den amerikanske borgerkrig hvade funder sted.

Indledningsvis så vi en meget informativ lille film, hvorefter vi kørte rundt i den meget store og smukke park, der er udsmykket med mange monumenter, kanoner, skyttegrave og information om de forskellige militære stillinger etc. Der er også en meget stor kirkegård, for alle de faldne, hvilket er omkring 20.000.
For hver soldat er der en sten, størrelsen afhænger af den militære rang, for såvidt som den var kendt. På mange sten står der "ukendt soldat".
Ved samtlige sten er der også placeret et amerikansk flag.
Man kan ikke undgå at blive påvirket af parken, historien og de mange gravsten, så Peter og jeg reflekterede også over krige som begreb, dengang og nu.

Efterfølgende satte vi kursen nordpå. Indledningsvis blot af den almindelig landevej, men med henblik på igen at følge Natchez Trace senere.

Det er tydeligt at Mississippi, i den del vi har kørt igennem, er et landbrugsområde. Der er marker primært med majs så langt øjet rækker.

På et tidspunkt blev vi sultne og ville gentage succesen med Waffel House. Nu måtte det også være tid til at få turens første og formentlig eneste burger.
Vi har hidtil ikke haft sprogproblemer, men ekspedienten hos Waffel House, kunne vi simpelthen ikke forstå. Generelt må vi sige, at her i Mississippi, har vi virkelig skulle spidse ører. Det lykkedes dog alt sammen og vi fik en glimrende burger.

Videre nordpå . Efter en tid slog vi ind på Nachez Trace igen, for det er en meget smuk rute. Vi kom igennem et område, der havde været ramt af en hurricane i 2011, og det var fortsat meget synligt med træer uden kroner og meget stormfald. Det gav en lille fornemmelse af de kræfter, der ligger i en hurricane.

Så nåede vi til Tupelo, eller lidt udenfor. Formålet med at besøge byen er at se, hvor Elvis blev født, men det venter vi nu med til i morgen. Vi har kørt nok for i dag, og skal også have lidt og lave til vi skal afsted mod Danmark i morgen aften.
Vores sidste overnatning her i USA bliver her på Hampton inn, et udmærket hotel med en meget venlig receptionist.

Dette er formentlig det sidste blogindlæg i denne omgang, men når vi er hjemme igen, kommer der lige et afsluttende blogindlæg.