Profile
Blog
Photos
Videos
Sov længe. Havde valget mellem en King og en Queen - meget passende. Vi valgte dog The King together. Spiste morgenmad på IHOP. De havde et ekstra billigt tilbud til seniors +55. Så kan det nok være, at Morten kan holde sig til.
Nå Musse har i nogle dage bedt om olieskift, så vi kørte lige over til AVIS. Vi skulle dog køre til Tampa lufthavn for at skifte. Så nu har vi en ny bil igen - stadig en Mustang, bare i bordeaux, og så har den kørt 13.000 miles mindre. Og den har 10 gear i stedet for 6. Vi kalder også bare den for Musse. Og nu havde Dorte lige fået røde negle, så vi må vist købe en ny neglelak i morgen. Det går jo slet ikke. Så må vi håbe, at denne bil kan holde en uges tid - den har jo også sport gear. Vi lavede et lille pitstop, havde jo ikke regnet at skulle køre så langt. Mens vi stod og fik lidt røg, hørte Morten et brag. Det viste sig at være en pige, der prøvede at køre sin bil herover en betonstopklods, hvilket resulterede i, at hun hang fast, og hun havde også ramt et hegn med fronten af bilen. Ups.
Efter bilskift kørte vi til en usædvanlig flot bro Sunshine Skyway Bridge. Broen har et spænd på 6,668 km og forbinder St. Petersburg med Manatee County. Og nogle af wirerne ligner faktisk solstråler. Da broen stod færdig i 1987, blev den gamle bro lavet om til fiske sted kaldet Skyway Fishing Pier State Park. Den gamle bro når ikke længere over hele vandet, så vi tog først nord og så sydsiden. Der stod en del og fiskede bl.a. makreller, og så sad pelikanerne på lur.
På vej tilbage til hotellet var vi lige i endnu et outlet, måtte lige i Levis og Sketchers. Dejligt billige priser. Gad vide, om vi bliver nødt til at købe endnu en kuffert.
Tilbage på hotellet så var det bare i badetøjet og snorkelmasker og i vandet. Vandet her er dog ikke så klart, men sjovt alligevel. I øvrigt var der to bryllupper på stranden i dag. Og sikke en solnedgang. Smukt. Inden sengetid lynede det helt vildt, ligesom det også gjorde i går (uden torden og uden regn). Hov det har heller ikke regnet i dag. På balkonen har vi glæde af musikeren, der forsøger at holde gang i festen på strandbaren. Det klarer han meget godt - også med Mustang Sally udsat for olietønder. Og apropos olie og Mustang, så håber vi, at den gamle Musse får ny olie, og vi fik endnu en lokal øl: V Twin fra Motorworks Brewing (det lugter da lidt af olie).
- comments
Dorrit Dorte, en neglelak der ikke passer til bilens farve, det går altså slet ikke :-) Skønt at læse om jeres tur. På mandag starter hverdagen så igen, efter en dejlig solrig ferie, men mon ikke det er meget sundt at komme tilbage til hverdagen :-)
Dorte Vi venter nu lidt med det der arbejde. Vi er også ret gode til at holde ferie :-)