Profile
Blog
Photos
Videos
Af sted fra St.Petes Beach Kl. 9.30 - 29˚ og skyfrit, så der gik kun en god times tid, så var der kaffepause. Vi havde kun fået lidt knækbrød til morgenmad, så en kop kaffe og en vaffel på Waffle House var vist passende. Sjovt sted - sådan ligesom en rigtig diner man har set på film, og gode vafler. Fik også en lille sludder med et par fra North Carolina om vejret, Florida og pæne steder mv. Så kørte vi mod Boca Grande eller nærmere betegnet Gasparilla Island. Langs kysten så vi igen det ene fede strand hus efter det andet. Vi kom først til ét fyrtårn “Historic Gasparilla Island Real Range Light”. Fyrtårnet blev første gang tændt i 1932 og nedlagt (slukket) i 1966. På øens sydligste del ligger et andet fyrtårn “Port Boca Grande Lighthouse”, som markerer indgangen til Charlotte Harbor. Det er stadig aktivt, og er blevet restaureret og indeholder også et museum. Museet er dog lukket i hele august måned, men et rigtig smukt sted, og vi fik også en snak med ranger, der var på arbejde. Det lå faktisk også et lille kapel “Amory Memorial Chapel”. Strandene på denne ø er bare så smukke, og der var næsten ingen mennesker. Det fandt vi hurtigt ud af hvorfor: Red Tide. En algesuppe, der hvert år rammer Floridas kyst, men som i år er særlig slem. Det er ikke farligt for mennesker, kan dog give lidt hoste, men det dræber fisk, skildpadder og vist også en enkelt søko i år. Næsten i Fort Myers gjorde vi holdt ved et mindesmærke for amerikanske soldater. Der var mindesmærker for soldater fra kampe i Korea og Irak og en kopi af Iwo Jima mindesmærket. Nå det blev kun et kort stop, for så kom dagens byge væltende. Vi har efterhånden erfaret, at hvis vi skal se noget i tørvejr, så er det før kl 14. Varmen stiger indtil regnen kommer - i dag til 36˚.
Ankom til vores ret farverige hotel i Fort Myers. Gik en tur ned til stranden og ud på en bro - men føj for den, hvor det vand stinker. Vi så også nogle døde fisk, og vandet er helt brunt. Tror ikke rigtig vi kommer i havet her, men heldigvis går algegrænsen ved Naples, og vi skal meget længere sydpå om et par dage ( Key West). I øvrigt så er det ikke kun hotellet facader, der er farverige. Det er også lysshow i poolen. OMG.
- comments