Vi kan fornemme lidt på stemningen, at det vist er på tide med en opdatering. Hvis det hele virker forvirret, så er det fordi vi har skrevet det hele på Annas iPod. - alt den nymoderne eletronik altså! Da vi forlod bloggen sidst var vi i nha trang. Dagen efter vores fornemme aften var vi i Vin Pearl, som er Vietnams svar på Disneyland. Først skulle vi med en taxa, og derefter med verdens længste svævebane ud til der hvor det lå. Det var som at blive taget tilbage i tiden med spillemaskiner, rutsjebaner og et kæmpe vandland, og det hele havde sikkert været super fedt hvis det ikke havde stået ned i stride strømme lige siden vi ankom. Om aftenen var vi sammen med pigerne fra Bornholm, hvilket var rigtig hyggeligt med god mad og lidt at drikke. Den efterfølgende dag var vi så trætte, at vi sov over os og vågnede et kvarter før vi skulle checke ud. Der er sku ikke nogen, der skal sige at vi ikke kan skynde os når det virkelig gælder. Efter vi havde pakket alt sammen, besluttede vi os for at udnytte dette billge lands muligheder og tog i mudderspa. Super lækker oplevelse! Om aftenen spiste vi en afskedsmiddag med vores nye ven, før vi tog bussen videre mod mui ne. Dette var første gang vi følte afskedens sorgmodighed, ikke så meget med byen, men mere med de folk vi måske aldrig ser igen. Så var vi på bar bund igen.. Vi ankom kl lort om natten til et virkelig skod hotel i Mui Ne. - hvor var vi glade for, at vi kun havde booket en nat! Dagen efter fandt vi et finere hotel hvor vi indlogerede os selv. Bagefter lejede vi to cykler, og bookede bus videre til ho chi Minh City, for selvom mui ne havde det varmeste og lækreste vejr, var det en død by. I mui ne var vi på stranden for første gang og drak verdens bedste iskaffe. (Her startede vores afhaengighed til iskaffe..) Da vi startede dette indlaeg, befandt vi os i HCMC lufthavn, iPoden gik ud, saa nu fortsaetter vi indlaegget i Sydney. Naa men, i Mui Nee fik vi os en ny ynglings beskaeftigelse: kanalen StarWorld. De to aftener vi tilbragte i Mui Ne blev begge brugt i selskab med American Idol, The Bachelor og diverse andre reality programmer. Nummer to aften i Mui Nee skulle vi med natbus videre til Ho Chi Minh City kl. 01 om natten. Vi satte os udenfor i god tid, men begyndte hurtigt at tvivle paa om bussen overhovedet ville dukke op. Det var trods alt Vietnam vi befandt os i.. I loebet af ventetiden fik vi utallige myggestik og flere henvendelser fra folk der ville sende deres motorcykler. Det skal lige siges, at gaden var totalt oede. En af dem naegtede at koere videre, paa trods af at vi paa hoeflig vis afslog hans tilbud. Han havde simpelthen besluttet sig for at slaa sig ned ved siden af os. Vi begyndte saa smaat at blive en anelse bange for hans intentioner, b.la fordi han begyndte at snakke om hans ven, saa imens Anna fandt mobilen frem, holdt Amanda ham henne med den vietnamesiske miniparloer fra rejsebogen. Han fattede ikke en bjaelde, hojstsansynlig fordi han var skaev, men tilsidst forsvandt han sammen med vores haab om at bussen nogensinde ville komme. Inden vi opgav fuldstaendig, fandt Anna dog paa et trick. Hun tog haetten op og sad som en "rigtig" mand, fordi vi var sikre paa, at folk ikke ville goere os noget, hvis der var en dreng tilstede. Naar vi ser tilbage var det nok ikke saa slemt, men kl. 03 om natten i en oede landsby virkede det ret ubehageligt. Vi opgav og gik ind og sov. Dagen efter tog vi med en dagbus videre til HCMC. Vi ankom efter 5 timer, til en meget kaotisk by. Vi havde helt glemt hvordan en storby er, saa vi var rimelig chokerede over alle de mange scootere og biler. Foerste dag brugte vi paa museet for krigsforbrydelser, hvilket virkelig paavirkede os. Det handler om Vietnamkrigen og om konsekvenserne af den. Alle billeder og beskrivelser af krigen gjorde at man stod tilbage med en forfaerdelig foelelse. Efter museumsbesoeget var det tid til lidt frokost. Vi bestilte ris og kyllingespyd, men da vi fik serveret kyllingen raa, og tjeneren taendte op i en minigrill midt paa bordet blev vi noget forbavsede. Vores grillmesteregenskaber var som forventet, saa vi spiste vores halvkullede kyllingespyd og undrede os lidt over hele situartionen. Efter maden gik vi paa forskellige markeder og saa paa byen. Om aften fik vi taget pasfotoer, fordi vi var kommet paa den geniale ide at tage til Laos. Billederne var ekstremt redigeret i photoshop af en komplet amatoer, saa vi kunne knap nok genkende os selv. Pigerne i butikken var saa vilde med Anna, at vi absolut skulle have en gave. Heldige os fik to shotglas med det vietnamesiske flag paa. Om aftenen besluttede vi os for at finde en bar med nogle andre backpackere, det skete bare ikke, saa vi endte hjemme i sengen med en pakke Oreo's med StarWorld koerende. Herefter besluttede vi at det skulle vaere slut med Oreo's, da vi paa davaerede tidspunkt havde spist 6 pakker paa 18 dage... Vores sidste dag i Vietnam tog vi til Cu Chi tunlerne. Dette er tunler vietnameserene brugte under krigen til at gemme sig i. Vi var langt nede under jorden at kravle, og havde naer faet et klaustrofobisk anfald, paa trods af at gangene var blevet forstoerret af hensyn til turister. Naeste morgen stod vi tidligt op og gik ombord paa flyet til Laos. Vi ankom i Vientienne som er en MEGET stille by paa trods af at det er hovedstaden. Vi fik os en god nats soevn, og fik set forskellige templer, Mekong floden og hvad byen ellers havde at byde paa, foer vi tog videre til byen Vang Vieng. Herfra fralaegger vi os ethvert ansvar for hvad der kommer til at staa omkring Laos. Vang Vieng er CRAZY! Det startede egentlig stille og roligt med at vi bare delte en enkelt bucket Mojito. Pludselig moedte vi en fyr, som anbefalede os at tage til Q-bar, som aabentbart var den vildeste bar i byen. Det kan man vist rolig sige.. Vi havde en sjov aften indtil baren lukkede, hvorefter vi var en 15 stykker som holdt festen koerende paa gaden med musik og sprittuscher. Til gadefesten moedte vi en gruppe australske og hollandske drenge som vi hang ud med de efterfoelgende dage. Dagen efter stod paa toemmermaend og om aftenen spiste vi med drengene, og gik efterfoelgende paa Q-bar. Dagen efter havde vi toemmermaend igen, men saa kom en af drengene med Lao kaffe til os, ogsaa fik vi det straks bedre. Dagen gik med at se lidt af byen, og ellers bare haenge ud, som faktisk er det man hovedsageligt goer i denne ekstremt chilleren by. De to naeste dage blev brugt ved Mekong floden sammen med resten af Vang Viengs unge turister. Der ligger fire barer, og de fleste tager en badering og flyder fra bar til bar. Man kan ogsaa tage doedens rutsjebanen ned i floden, svinge i torve, eller springe i via svaevebaner. - Lidt sygt naar folk er stivepaavirkede. Der er ikke saa meget mere at sige om Vang Vieng, da det bare var en stor fest. Vi havde det virkelig sjovt, moedte en masse grineren mennesker, og havde det ellers bare for NICE! Efter et par vilde festdage tog vi en serioes detox og smuttede tilbage til Vientienne. Herfra floej vi tilbage til Ho Chi Minh, hvor vi egentlig troede at vi skulle vente 15 timer i lufthavnen, da vi ikke havde noget visum, men det viste sig at vi fik 14 dage gratis. Derfor tog vi lige et smut ind til byen, fik noget frokost og fik smaashoppet lidt. Om aftenen floej vi videre til Australien, hvor vi mellemlandede i Darwin, og saa videre til Sydney. I Darwin stod vi og ventede paa vores bagage, som aldrig dukkede op. Saa flyet maatte vente paa os, og da vi endelig kom frem til Sydney var vores bagage forsvundet. - Lidt en daarlig start paa et nyt land, saa vi gik ogsaa bare tidligt til koejs. Dagen efter blev vi bogstaveligttalt noed til at gaa ud og shoppe. Her kan man sagtens koebe sig fattig, skulle det hilses at siges! Det regnede, men vi fik koebt nogle fine ting. Om aften kogte vi ris i faelleskoekkenet paa hotellet, som vi spiste med Soya. (En lille ting vi har laert i Asien. - Kan anbefales!) Bagefter tog vi i biografen og saa en romantisk komedie. Alt i alt en hyggelig dag, paa trods af omstaendighederne. Idag startede vi med en god potion hjemmekogt havregroed med rosiner, hvorefter vi gik til Darling Habour og saa os lidt omkring. Vi gik ogsaa i omraedet The Rocks, og kom frem til The Habour Bridge og operahuset. - ENDELIG! Allerede i flyet sad vi og spejdede efter det. Da vi kom hjem til Chinatown, hvor vi bor, lavede vi igen ris med soya. (Sund og varrieret kost laenge leve!) Imorgen har vi bestilt en tur til nationalparken Blue Mountain, hvilket vi glaede os rigtig meget til. Vi satser paa at klappe nogle koalaer og se en kaenguru eller to. Det var alt for denne gang, vi skal proeve paa at skrive noget oftere. Haaber i alle har det godt. Over and out from Sydney.