Saa er det vist ved at vaere tid til et nyt blogindlaeg. Tiden er gaet ufatteligt staerkt og vi har oplevet mere paa de her ti dage, end vi nogensinde havde forestillet os. Da vi sluttede bloggen sidste gang var vi i Hue. Dag 2 her Brugia vi paa en kombineret baad og bustur til de forskellige kongegraver, templer og pagoder og en landsby hvor de laver rishatte og roegelsespinde. Det var rigtig spaendende at se alt sammen. Dog var det en lidt vaad fornoejelse da det regnede. Lad os bare sige at Hue var en meget regnfuld by. Da vi kom tilbage fra turen gik vi paa Kentucky Fried Chicken, for anden dag i traek, men saa blev vi ogsaa enige om, at det er slut med fastfood i en periode! Paa vej hjem til hotellet moedte vi, hvad vi troede var en gammel soed vietnamesisk mand. Men da det viste sig, at han var ude paa at koebe Anna, aendrede den opfattelse sig kraftigt! Da vi endelig naede frem til hotellet og klokken kun var 22, var vores hotel lukket. Hue er en meget stille by, og fuldstaendig doed efter klokken ti. Herefter lagde vi ansigtsmasker og gik paa hovedet i seng. Dagen efter blev brugt paa transport mod Hoi An. Da vores bus endelig kom (til vietnamesisk tid, det vil sige en halvtime efter det aftalte tidspunkt), var der ikke nogen pladser til os. Det var mere end vi kunne klare, saa vi brokkede os til chauffoeren. Til sidst fik vi hver vores saede. Det sidste af turen delte Amanda saede med en vietnamesik pige, da bussen blev ved med at tage flere folk med. Vi foelte os lidt som dyr. Desuden sad vi helt oppe foran, saa vi holdt begge vejret nogle gange, for bussen overhaler alt hvad den kan. Naar det saa er sagt var det en utrolig flot tur igennem bjergene. Halvvejs paa turen holdt vi pause, og vi havde virkelig brug for et toilet. Efter besoeget var der kraftigt brug for desinficerende, og bedst som vi stod der, stod der pludselig en person foran os. Da vi kiggede op blev vi helt forbavsede, for der stod fandeme skotten, som vi havde moedt foerste dag i Hanoi. Vildt at moede ham der, og da han skulle til Hoi An ligesom os, aftalte vi at moedes til en oel med ham og hans to nyfundne rejsekammerater. Vi ankom til Hoi An, som er rigtig hyggelig by. Der staar bl.a. roegelse paa fortaarvene og naar de saa pynter op med lanterner kan man ikke undgaa god stemning. Senere paa aftenen gik vi paa, hvad der senerehen skulle vise sig at blive vores stambar, for at moedes med drengene fra Hanoi. Paa baren moedte vi ogsaa to piger fra Australien. Efter de tog hjem, besluttede vi os for at tage til en fest paa stranden sammen med drengene. Der gik taxaer frem og tilbage, og da vi skulle hjem kom vi til at staa af for tidligt ved drengenes hotel. Der var ogsaa to andre drenge fra Australien, som ogsaa stod af og fulgte efter os. De havde besluttet sig for, at de ville overnatte paa vores hotelvaerelse, hvilket vi IKKE var interesseret i! Det resulterede i, at vi blev noed til at sove paa de 4 drenges hotelvaerelse. Det doemmede blik fra vores receptionist, da vi kom hjem dagen efter, braendte sig fast i vores hukkomelse. Hun var saadan lidt "mor er ikke sur, mor er skuffet." Hvilket var fuldstaendig aandsvagt. Den dag brugte vi masser af timer hos skraederen, hvor vi begge skulle have lavet to kjoler. Om aftenen spiste vi lokal mad paa ministole paa fortaarvet med de to australske piger, som vi havde moedt dagen for inden. Herefter gik vi paa en bar, det hed Q, men drinksne var saa dyre at det kun blev til en enkel. Saa gik vi paa en anden bar og drak masser af drinks (happy hour!). Her spillede vi pool og moedte flere australske mennesker. (De er over det hele!!) Til sidst gik vi alle til stambaren, hvor vi moedte drengene fra Hanoi. Dagen efter var vores kjoler ikke faerdige som lovet, grundet stroemsvigt. Saa vi kiggede paa byen istedet og fik en lokal, men dyr manicure. De australske piger havde anbefalet os et sted, der var lidt dyrt, men det var 5-retters saa vi flottede os. Problemet opstod dog da vi skulle betale for maden og ikke havde penge nok. Saa Anna op paa scooter med en af tjenerne, mens Amanda ventede i den nu lukkede restaurent. Pinligt! Amanda fik sig en god snak med en tjener, som troede at vi var gift?! Da Anna endelig kom tilbage, og vi fik betalt gik vi paa stambaren og moedtes med drengene. Dagen efter gik med at faa lavet kjolerne faerdige, og da det blev aften tog vi med sove bus mod Nha Trang. Vi ankom til Nha Trang klokken lort om morgene, efter en nat uden soevn. Vi fulgtes med to af drengene, og takket vaere den enes kort fandt vi efter et par timer et godt og billigt hostel. Efter vi havde checket ind, gik vi ud og spiste. Her moedte vi Nadja og Freja fra Bornholm. Ret sjovt. Om aftenen dressede vi op i vores gulvlange rober og drengene i deres suit.Vi spiste fin mad paa en Beach Club, hvorefter der gik pupcrawl i den. (Surprise..) Natten sluttede med noget streetfood paa hotellet. Alt i alt en aften i ren luksus. Det var alt for denne gang. Ps. tak for alle jeres kommentarerne. Bliv endelig ved med det!