Profile
Blog
Photos
Videos
19/12 og lørdag aften - hjem på juleferie mandag morgen!
Efter en helt fantastisk vandretur ud i den skotske natur, er jeg nu klar til snart at rejse hjem til juleferie i Danmark.
Mandag morgen startede med 2 timers bustur til Perth, hvor jeg ankom ved 13 tiden. Efter at have gået ind til byen fandt jeg en Starbucks, satte mig ned med en kop kaffe, og tog min bog op af tasken! :) Resten af dagen i Perth blev egentlig bare brugt på kaffe, A Thousind Splendid Suns læsning, gåen rundt i byen og betragte, og bare hygge. Ved 18 tiden smuttede jeg hen på hotellet. Efter en lang dag med bustur og gåen rundt, fik jeg nøglen til mit værelse, og smed mig på sengen. Her tog jeg soduko hæftet op af rygsækken et stykke tid, inden jeg ikke kunne holde øjnene åbne mere. Jeg vidste at jeg skulle tidligt med bussen, så det var også med at få udhvilet.
Tirsdag morgen tog jeg bussen mod Aberfeldy 6.35 og halvanden time senere ankom jeg til den lille by. Her fandt jeg beskrivelsen af ruten frem, og så travede jeg ellers afsted. Klokken var kun lidt over 8, så helt lyst var der ikke, men det blev der nu forholdsvis hurtigt :) Koldt var der til gengæld, så jeg var godt dækket ind med hue, vanter og halstørklæde. Som jeg gik afsted og fik varmen, røg huen, vanterne, halstørklædet og cardiganen indenunder jakken også. Det var nogle helt fantastiske (og hårde) 22km mod Kenmore. Det var helt klart ruten mod Kenmore der var hårdest, og her bakkerne og sneen var. Jo højere jeg kom op, jo mere sne var der, og det var noget anstrengene at traske igennem! Jeg gik igennem parker (med en masse får!), grusstier, igennem skove og træer og krydsede et bar broer over vandfald. Som man kan se på billederne, var det super flot og nogle smukke landskaber jeg vandrede igennem! Det var helt terapeutisk bare at gå, gå og gå afsted; jeg mødte ikke (ud over et par landmænd, som jeg vinkede til), et eneste menneske på ruten! Musik havde jeg heller ikke i ørerne, for en del af det hele var lige så meget at kunne høre naturen, floden, fulene osv på turen. Da jeg ankom til Kenmore, var jeg godt beskidt og træt, men jeg kunne først tjekke ind på hotellet kl. 16, og klokken var kun 13. Kenmore er en meget lille by, og består nærmest af et par huse, to hoteller, en shop og restaurant og en bro ;) Så jeg smuttede ind på restauranten, som er indrettet som en lounge. Her var der sofaer, juletræ, en bar, og vigtigst af alt, et indendørs bålsted. Så jeg smed mig i sofaen ved siden af bålstedet, fik lidt at spise, og fandt mit soduko hæfte samt min bog frem. Her slappede jeg så af i flere timer, og pludselig var kl. 17, og jeg smuttede over på hotellet. Efter at have fået min nøgle, åbnede jeg døren til en fed lejlighed med kæmpe stue, tv, badeværelse og soveværelse med dobbeltseng, tv og badeværelse nr. 2 ;) Bedskidte støvler af, et tiltrængt varmt bad, samt nattøj på, og bogen frem på sofaen. Jeg havde dog en anelse svært ved at holde øjnene åbne, så det tog ikke lang tid, før jeg måtte overgive mig til sengen og lukke øjnene helt.
Næste morgen begav jeg mig så afsted på en anden rute, som førte tilbage til Aberfeldy. Denne rute gik straks langs floden og var ret direkte, så her var det ikke svært at finde vej overhovedet, og den var også ret flad. Hjemad var der ca 15km, så ruten var også kortere - eftersom jeg var ret træt og mættet efter turen dertil i går, var det skønt med en rute hvor man bare gik ligeud og fladt afsted. Dog gik stien HELT langs floden, så et par steder måtte man improvisere lidt og gå lidt ind i skoven og tilbage på stien, da floden var gået over sine breder. Et sted måtte jeg lige kravle lidt op af en skrant et stykke, lige ved siden af et hegn, men alternativet var floden på den anden side - det var en anelse med hjertet oppe i halsen ;) Ellers var det en stille og rolig tur tilbage til Aberfeldy, og selvom det var med somme tider meget mudret stier, var der godt vejr og det tog ikke mere en knap 4 timer at nå tilbage. Jeg nåede lige at misse bussen tilbage til Perth, så jeg måtte jo finde en cafe og snuppe en kop varm kakao i en times tid ;) Og så var det med bussen tilbage til Perth, en tur på 1,5 time ca. Jeg faldt i søvn i det øjeblik jeg satte mig ned på sædet i bussen, med meget beskidte jeans og støvler, samt julemusik i ørerne :p
Tilbage i Perth missede jeg også lige bussen tilbage til Aberdeen, så jeg måtte jo finde Starbucks igen, inden jeg kunne traske de 5km der er fra byen og til det busstoppested hvor megabussen kører fra. Oven på at have misset busserne, var bussen også en halv time forsinket fra Perth, så jeg var først hjemme lidt over 8. Katie og Tallen skulle afsted torsdag, så da jeg kom hjem stod den på hygge med Lena, Katie og Tallen.
Jeg var MEGET træt efter den lange og udmattende vandretur, og MEGET øm i kroppen! ;) Så jeg sov godt den nat! Torsdag skulle Tallen så flyve om aftenen, så dagen blev brugt på at sove længe og chille med en bog i sofaen, inden vi tog på pub og fik frokost og en øl. Senere var det så tid til at sige god jul til Tallen :(
Fredag morgen, i går, havde Lena og jeg planlagt en dagstur til Glasgow, så vi skulle tidligt op. 6.35 kørte bussen fra stationen, og 3 timere senere var vi i Glasgow. Vi brugte hele dagen på at se Glasgow Cathedral, den store kirkegård bagved, kaffe og cafehygge, julegave shopping, aftensmad, samt julemarked og øl om aftenen, inden vi crashede Det var SÅ hyggeligt, og Glasgow er virkelig en skøn by! :) I morges spiste vi så morgenmad, og tog bussen tilbage til Aberdeen.
Vi kom tilbage til lejligheden, fandt min Mac frem, og så stod den på Alene Hjemme 1 og 2! :) Lena er taget på arbejde nu, og jeg afslutter nu dette semesters blog og ser dagens afsnit af julekalenderne færdigt :D
Vi ses i morgen Danmark! <3
- comments