Profile
Blog
Photos
Videos
Datoen siger 13 december, og jeg har juleferie!
I torsdags blev vi færdige med sidste eksamen, så done med religion og teori! Til sidst var det meget svært at koncentrere sig om at læse til eksamen, for egentlig ville man bare have det hele overstået, og have juleferie. Religion eksamen gik okay, tror jeg... Jeg svarede da på de 3 spørgsmål vi skulle, og synes det gik okay. Teori var, som vi alle havde forventet, en del sværere. Jeg fik skrevet 2 essays ud af de 6 spørgsmål der var, som var det vi skulle. Men jeg er noget mere i tvivl om hvordan den gik... Essayet (som fylder de 60%) fik jeg et C1 i, som jeg svarer til et 7 tal. Det er lidt svært at konventere, men det svarer det vist til ;)
Resten af torsdagen blev derfor brugt på at fejre at vi var færdige, så da kl. blev 11 og vi gik ud af lokalet, gik vi straks på pubben! Senere hen på aftenen gik vi hen til Sam, inden vi tog på pubcrawl og var hjemme i vores senge igen kl. 03 om natten :p
Fredag blev der sovet længe! Uden dårlig samvittighed eller noget! Og dagen, både fredag og lørdag, blev brugt på at slappe af, ordne ærinder, samt forberede næste uges tur til Perth. Det har været SÅ skønt bare at kunne koble af, sove længe, ordne små ting og slappe af. Tasken er nu pakket til afgang 10.35 til Perth i morgen formiddag.
Planen er en dag i Perth, hvor jeg gerne skulle ankomme til middag ca. Her har jeg resten af dagen og en overnatning. Tidligt tirsdag morgen skal jeg så med bussen til Aberfeldy, som er en tur på ca. 1.15 timer, hvor vandreruten starter. Første dag er den længeste, hvor der skal gåes ca 19km inden jeg ankommer til Kenmore, en lille by i skønne omgivelser. Eftersom jeg går tidligt, for at udnytte dagslyset, ankommer jeg om eftermiddagen. Her har jeg også en overnatning, og resten af dagen skal bare bruges på ren afslapning og ro ovenpå gåturen. Næste dag går turen langs floden tilbage til Kenmore, og denne del af ruten er knap så lang. Når jeg så kommer retur til Aberfeldy, hvor jeg startede, skal turen egentlig bare gå tilbage til Perth, og derefter tilbage til Aberdeen. Forhåbentlig får jeg okay vejr, men det tager jeg når den tid kommer - jeg tilpasser bare planen :)
Når jeg så er tilbage i Aberdeen onsdag aften engang, har vi aftalt hygge i lejligheden. Katie og Mie kommer over, og så skal der hygges. Både Tallen og Katie flyver afsted torsdag morgen... Fredag morgen står den på tur til Glasgow sammen med Lena og Mie. Vi skal afsted i et døgns tid, så vi er allerede retur fredag middag, hvor Mie så flyver hjem til DK. Derefter er der ikke lang tid til det bliver d. 21, og min tur til at flyve hjem. Og jeg glæder mig! Hjem til familie, venner, arbejde og julehygge <3
Men nu er rygsækken pakket med varmt tøj, kort, kompass og mad. Men aller vigtigst (eller næstvigtist efter det der med at finde vej), er den pakket med et tykt Vogue blad, et Sudoku hæfte og en god bog!
- comments


