Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle fantastiske måneder i Afrika, hvilket jeg helt igennem har nydt, var det slut med det første store kapitel og 3 underordnede på min lange rejse. Det var nu blevet tid til at sige god dag til Asien og i første omgang Singapore. Jeg tog fra Kenya den 23. maj, hvor dagen blev brugt på at pakke de sidste ting, og ellers på rejse. Da jeg blev kørt ud til lufthavnen spurgte jeg, hvorfor der var så mange politimænd overalt, og taxichaufføren fortalte, at det var fordi de snart ville lukke alle vejene ind til lufthavnen da præsidenten snart ville ankomme. Typisk Afrika, men heldigvis nåede jeg til lufthavnen inden vejene lukkede for resten af dagen. Derudover fortalte chaufføren mig, at lufthavnen var rigtig stor, hvilket jeg var spændt på, men var heldigvis i god tid, så der skulle ikke være nogle problemer. Men her ser en kenyaner og en dansker altså forskelligt på en stor lufthavn. Måske er selve lufthavnen stor, men der hvor jeg skulle ind, var der 10 skranke, og kun en var åbnet, så det var rigtig nemt. Og jeg følte i hvert fald ikke at denne lufthavn var særlig stor, men måske.
Efter ca. et døgn undervejs på grund af tidsforskellen landede jeg i Singapore den 24. om eftermiddagen. Her gik det heldigvis nemt med visum, og jeg kunne straks se Marianne. Dejligt, så kunne alt andet stort set være lige meget. Fik min bagage, og så lignede jeg ellers en fra en fremmed planet de næste dag. Tilbage til civilisationen siger jeg bare. Et rent toilet, varmt vand i bruseren, elektricitet, og ellers alle de andre moderne ting, som jeg helt havde glemt efter næsten 4 måneder i Afrika. Da vi kom hjem til Marianne og Michelle, Claus var ude at rejse, var jeg egentlig klar til at sove, men blev nødt til at holde den kørende lidt endnu, da jeg ellers ville vågne midt om natten. Omkring kl. 21 fik jeg at vide, at nu måtte jeg gerne gå i seng, og det skulle ikke siges to gange, hehe. En kæmpe dobbeltseng, hovedpude og dyne, det var vildt dejligt.
25-5: Efter en lang nats søvn, vågnede jeg op til et tomt hus, da Marianne var ude at spille tennis og Michelle til eksamen. Måske var det egentlig meget godt, så kunne jeg begynde lige så stille at vende mig til det hele. Efter frokost to vi ind til centrum, hvor Marianne og Michelle vidste mig rundt i nogle af de mange mange storcentre. Det er helt uden for min forståelse, og jeg kunne ikke rigtig forstå det. Vi hyggede os rigtigt, og da vi kom hjem om aftenen, var det igen en meget træt Sara, der var klar til at indtage dobbeltsengen igen. Det var nu meget godt, at jeg ikke skulle tænke på sprogproblemer her, havde nok problemer med at få vendt hjernen til alle disse "luksuøse" ting, hehe.
26-5: Igen var jeg alene hjemme da jeg stod op, og jeg besluttede at jeg kunne have den daglige opvask som formiddagens gøren, det var da det mindste jeg kunne gøre for Marianne. Så det blev en helt rutine i løbet af de tre uger. Spise morgenmad, og derefter vaske op, og så kunne dagen starte, hehe. Eftermiddagen brugte jeg sammen med Michelle, hvor vi gik en lille tur rundt om en lille ø (Harbour Front). Dejligt at komme ud, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var ved at være klar til at se ting nu. Da jeg om aften kunne holde mig vågen, fik jeg skypet med familien, dejligt.
27-5: Jeg brugte dagen på at oploade billeder på bloggen, da målet er, at alle fra Afrika skal op inden Singapore forlades, så der er nok at give sig til. Derudover bestod dagen i at få vasket tøj, det var så mega dejligt, efter næsten 4 måneder uden rigtig vask, hehe. Det hjalp også på lugten på værelset. Men hvor er rent tøj dog bare dejligt. Om aften holdte Michelle fødselsdags/afskedsfest, hvor jeg hjalp Marianne med at servicere dem, og ellers bare slappe af. Dejligt at have nogle dage, til bare at slappe af, og vende sig til det hele.
28-5: Marianne og jeg tog ind til China Town, hvilket var rigtig hyggeligt. Der var heldigvis ikke så mange turister, så der var gode muligheder for at kigge. Vi spiste frokost lokalt, på en af alle de mange foodcorner, der ligger rundt omkring. Det er en masse små forskellige madboder, men hvor du kan spise sammen, selvom du ikke har købt det samme sted. Vildt praktisk, når man vil have forskelligt mad. Eftermiddagen blev brugt på afslapning, og flytten ting, da Valborg og familie ankommer i morgen. Jeg skal bo i Sara's hummer, som Marianne så fint har opkaldt det, hehe. Det er det rum, hvor Maiden normalt bor i, så der er kun lige plads til madrassen, mere behøver jeg heller ikke, når Michelle har alle mine andre ting, hehe. Om aften tog vi ned og badede i poolen. Det er altså lidt mærkeligt, at det stadigvæk er varmt kl. 20, og faktisk resten af natten. I dagene siden jeg ankom, har jeg fået dejlig dansk mad, hvilket jeg trængte til, efter 4 måneder uden. Super dejligt.
29-5: Da jeg stod op fra saunaen/hummeret var Valborg og familie ankommet. De var meget trætte, men det blev så vores opgav, at holde dem kørerne indtil aftenen, hvor de så måtte komme i seng. Vi tog over og spiste lokal frokost, inden vi tog MRT'en ind til centrum og hyggede os der. Så Michelle's skole og hvor maids'ene mødes om søndagen. Det vigtigste var, ikke at falde i søvn, for de ny ankomne, så de blev holdt vågne med is. Dagens aftensmad var Flæskesteg, brun sovs og kartofler, mmmh siger jeg bare.
30-5: Marianne og Michelle var henholdsvis på arbejde og i skole, så jeg tog Valborg og familie med ind til China Town, hvilket var et stort hit for børnene. Vi besøgte et tempel, og valgte at spiste frokost på en restaurant, hvor børnene kan hjælpe med at lave nudler. Maden smagte også godt. Herefter mødtes vi med Marianne og tog til Clarke Quey, hvor vi gik en tur langs floden. En meget hyggelig bydel, hvor allehusene var malet i pastellefarver, hvilket gav noget kulør.
31-5: I dag var det Michelle's fødselsdag. Vi brugte dagen på den lille ø Sentosa, hvor vi var med en kabelbane op på toppen og derfra kørte vi så i gocarts ned. Sjovt. Herudover prøvede vi Tiger Sky Tower, hvor vi rigtigt kunne se ud over øen og området. Flot udsigt. Eftermiddagen blev brugt på hygge og om aften tog vi ud at spise og fejrede Michelle's fødselsdag. Rigtig hyggeligt.
1-6: Dagens besøg var i Little India, hvor vi besøgte Mustafa Centret, der af hver ting, har ufattelig meget. For eksempel tandbørster. En hel reol med forskellige slags tandbørster. Meget sjovt at opleve. Derefter besøgte vi Tekkacentret, der er fyldt med indisk tøj og sager. Det er virkelig indisk. Jeg tog med Sten og pigerne tidligere hjem, og slappede af med min bog. Sidst på eftermiddagen tog vi alle 6 tøser ind og fik ordnet negle, hvilket tog ufattelig lang tid, men dejligt med lidt forkælelse. Jeg tror ikke hende der ordnede mine negle, syntes det var særlig sjovt. Mange lag neglelak blandet med snavs, var ikke lige at få af. Jeg var bare glad for, det ikke var mig, men hende der skulle gøre det, hehe.
2-6: Dagen stod i afslapningens tegn, hvilket jeg havde brug for. Mange nye indtryk skulle fordøjes. Dog var jeg lige med Marianne og Claus inde og se Michelle opføre skuespil. Rigtig fint.
3-6: I da tog vi indtil Marina Bay, hvor Valborg og familie skulle op i Singapore flyer. Marianne og jeg blev nede og nød en is i ventetiden. Dette var en ny del af byen, der virkede ret interessant. Om aftenen tog vi indtil byen igen og besøgte Singapore's første hotel, Raffles hotel, hvor vi fik en Singapore Sling. Udover drinken var der jordnødder i massevis, hvilket du bare smed omkring dig. Tror ikke det var gået i Danmark, hehe. På den måde fik vi også mulighed for at se byen i mørke, hvilket er flot med alt dets lys.
4-6: I dag tog vi alle sammen ud i Marianne og Claus' sejlklub, hvor de lige skulle have en lektion, inden de skulle til prøve næste weekend. Vi andre hyggede os med læsning og badning i mens. En rigtig hyggelig dag. Efter aftensmaden tog vi indtil byen, hvor vi besøgte et mikrobryggeri på 33 etage, kaldes level 33. De andre nød en øl, og jeg nød udsigten fra toppen.
5-6: Vi tilbragte det meste af dagen i lejligheden, da vejret ikke var alt for godt. Vi hyggede med læsning og spil. Heldigvis blev vejret bedre og sidst på eftermiddagen tog de fire gamle og jeg op i den danske sømandskirke til grundlovsfest. Vi startede først med at være i kirken, og bagefter var der spisning. Der fik jeg så årets grillpølse. En rigtig hyggelig aften.
6-6: Vejret var heller ikke for godt om formiddagen, så jeg blev hjemme og fik opdateret blog, og sendt nogle af alle mine ting med Valborg og familie hjem. Dejligt, at rygsækken er blevet nogle kilo lettere, hehe.
7-6: Formiddagen blev brugt på afslapning, og opdatering af blog. Skal nå alle billederne inden jeg tager herfra. Om eftermiddagen var jeg med Marianne inde til Dansk Skole afslutning, hvor vi lavede nogle aktiviteter for børnene. Hyggeligt. Aftenen blev brugt på hygge.
8-6: Jeg havde sat dagen af til at fejre mig selv. Jeg startede dagen med at spille tennis med Marianne og andre danskere, da de manglede én. Da vi var færdige to jeg hjem, og gjorde mig klar til at tilbringe eftermiddagen i Marina Bay og ind og se The Lion King om aftenen. Jeg brugte eftermiddagen på, at gå rundt om Marina Bay og se alle de mange forskellig udseende bygninger. Da tiden nærmede sig 19, bevægede jeg mig hen til teatret, hvor jeg skulle nyde min gave til mig selv. Og hold op, hvor var det bare godt. Det var virkelig alt hver. Dejlig gave til mig selv.
9-6: I dag var det Marianne's fødselsdag. Jeg tilbragte det meste af dagen på at ose i et af de mange shoppingcentre, det skal der jo heldigvis også være tid til. Efter aftensmad gik vi en tur til Harbour Front og fik en drink. Det endte med at Marianne måtte drikke min, for det var ikke lige min kop the. Det var til gengæld ikke noget problem for hende, hehe.
10-6: Jeg blev vækket med fødselsdagssang, hvilket var super dejligt. Så føltes det alligevel som ens dag, når man nu er langt hjemmefra. Kunne heldigvis sove lidt længere, inden jeg stod op til gaver. Iiiih, det er nu dejligt med lidt gaver i hånden, men klager bestemt heller ikke over dem, der kom ind på kontoen, tak alle sammen :D Jeg brugte dagen på at gå op til Mount Faber, og nyde udsigten ud overbyen, inden jeg bevægede mig ud på broer. Jeg kunne ikke rigtig finde vej, så et ældre singaporeiansk ægtepar fulgtes med mig, hvilket var rigtig hyggeligt. Efter 4 timer vendte jeg snuden hjem, og et kort ophold i poolen, til at dampe af. Herefter tog Marianne og jeg indtil en dukkebutik, hvilket var meget anderledes og sjovt. En skør lille butik, og man kunne undre sig over, hvordan den kunne løbe rundt. Men ejeren havde haft den i 11 år, så nogen må jo købe de dukker, hehe. Efter aftensmaden, blev der tid til at skype med familien. En rigtig god og anderledes dag :D
11-6: Dagen blev brugt på at få opdateret bloggen, så jeg nåede mit mål, med alle Afrikabilleder. Fedt :D Herudover fik jeg vasket det sidste, og begyndt at pakke lidt i tasken, så den er klar mandagmorgen.
12-6: I dag tog Claus, Marianne og jeg ud at se på templer. Vi besøgte et buddhistisk og et kinetisk. Interessant at se. Herefter var det blevet tid til at få pakket de sidste ting, så nu er jeg klar til i morgen.
Mange tak til Marianne, Claus og Michelle for en dejlig tid hos jer. Jeg nød i fulde drag at være luksus backpacker, og jeg nød tiden med jer.
Min første plan var at tage til Thailand efter Singapore, men da jeg kun kan være i Thailand i en måned, tænkte jeg, så tager jeg lige Malaysia med.
13-6: Dagen startede tidlig, da jeg skulle med luksusbus til Kuala Lumpur i Malaysia. Marianne kørte mig af sted, og vi fik sagt farvel. Der var ingen problemer, og bussen lignede det lovede på hjemmesiden. Dejlig brede og bløde sæder, der kunne ligges ned, så det var som en seng. Mad og drikke blev serveret. Det var jo som et fly, bare billigere. Jeg blev tjekket ud af Singapore og ind i Malaysia uden problemer, og 4 timers kørsel blev tilbage lagt. Jeg blev læsset af det rigtige sted, og Henritte havde fortalte inden, der ville være 900 meter, fra stedet og hjem til dem, men hold op, hvor har 900 meter aldrig følt så lange. Det vidste sig også, der var nærmere to, men svedig og et godt grin for vagterne ankom jeg. De fik kaldt maiden, og jeg blev lukket ind. Her i Kuala Lumpur bor jeg hos en dansk familie, hvor mor og de tre børn er rejst hjem, så i dag timerne er der kun maiden og jeg. Maiden, Floda, viste mig mit værelse, hvor der er eget toilet og bad, og ellers rundt i huset og komplekset. Om aftenen kom manden hjem, og det viste sig han ville rejse om onsdagen indtil søndag, så Floda og jeg ville være alene hjemme.
14-6: Floda og jeg tog indtil China Town, besøgte det filippinske indkøbscenter, central markedet og de berømte twin tower. Normalt har hun ikke tid og mulighed for at tage indtil byen, så tror hun nød at se den by hun bor i. Hun selv er fra filippinerne. Eftermiddagen blev brugt på afslapning, og nu skulle billederne fra Singapore oploades.
15-6: I dag tog Floda og jeg på en såkaldt byrundvisning med hop on, hop off busser. Vi fik set og lært en masse. Denne rundtur tog dog det meste af dagen, så vi spiste ude. Da vi havde spist, blev vi hentet af deres taxi, og han tog os med ud til lokalt indisk mad, hvilket aldrig nogensinde ville kunne lade sig gøre i Danmark. Jeg fik en såkaldt roti canai, det er en slags pandekage. Vi havde prøvet så mange gange i Singapore, men det var aldrig lykkedes. Derefter kørte han os rundt, så vi kunne se byen i mørke, hvilket er utrolig flot, med alt dets lys. Dejlig dag og aften.
16-6: Floda og jeg skulle i dag besøge Batu Caves, hvor der er et hindu tempel på toppen. Vi tog af sted kl. 8, hvilket viste sig at være et godt valg. Da vi ankom, var de i gang med deres bøn, og der var kun de lokale og Floda og jeg. Vi gik rundt og så det hele, og fulgte lidt med i bønen. Da vi så var færdige og skulle til at ned igen, skal jeg love for turisterne var ankommet. Der var så mange, og charmen som der havde været tidligere var væk. En kæmpe turistattraktion. Efter Batu Caves, kørte vi ind til det kæmpe MegaMall, og kom igen inden alle andre, så der var dejlig meget plads til at gå rundt og ose. Stort var det. Resten af dagen stod på blog.
17-6: Dagen bød på afslapning og en gåtur rundt i det lokale. Tidligt god nat, da dagen i morgen starter kl. 3.30.
18-6: Tidlig start, hvilket jeg helt har glemt hvad er, så jeg medbragte min hovedpude, så jeg kunne sove de første par timer indtil det ville blive lyst. Da vi havde kørt i 3 timer, nærmede vi os Cameron Highlands, og alt den flotte natur. Vi kørte op og ned, hvilket den gamle taxi ikke havde det godt med, men bare den kunne køre, så var jeg glad. Cameron Highlands er kendt for dets plantager og farme. The bliver dyrket her, jordbær, grønsager, blomster osv. er overalt. Det er så flot natur, og jeg kunne ikke sove fra det. Vi startede med at besøge en theplantage, hvor vi så hvordan de klipper bladene i marken, og hvordan disse bliver omproduceret til the. Interessant :D Herefter var mit personlige højdepunkt nået, vi skulle vandre i junglen. Dette havde taxichaufføren så ikke troet på, da jeg havde fortalt ham det, da jeg spurgte om han kunne køre mig, så han var bestemt ikke glad for det. Jeg synes det var vildt fedt og flot, og han kunne i hvert fald ikke se det flotte i træerne og naturen. Han blev dog glad, da jeg efter 1,5 times vandring falder i et mudersumphuld. Først kunne det ikke gå hurtigt nok med at få mig op, for der kunne jo være slanger dernede, men jeg sagde tag det roligt, jeg skal først have et billede. Jeg fik mit billede og da jeg kom op, og fortalte, at nu kunne vi da godt tilbage, blev han så glad så glad. Endelig var han færdig i junglen. Det skal siges at manden er rigtig bange for slanger, og jeg siger til ham da jeg ser nogle lianer hænge ned fra træerne. Ved du godt, at slanger ofte hænger ned fra træerne, og så kan jeg ellers lige love for, at han hurtigt kom om bag ved mig, og danskeren hun var jo færdig af grin, men han syntes bestemt ikke det var sjovt. Årh, dansk humor, Ditte du kan godt glæde dig. Det er dig der får æren, hehe. Efter junglen besøgte vi jordbærfarme og et marked, og herefter vendte snuden hjemad. Hvor var jeg glad for, det ikke var mig der skulle gøre. Træt, holdt jeg mig dog vågen, for skulle lige have de sidste flotte indtryk med hjem i bagagen.Da jeg kom hjem spurgte Floda om jeg ville med ud at gå en tur. Ja, det kunne jeg godt, normalt er det rundt i lokalområdet, men denne tur var på diskotek. Jeg var så utrolig træt, så jeg vendte hurtigt snuden hjem i seng, kunne slet ikke holde mig vågen.
19-6: Dagen startede tidlig, da jeg havde besluttet mig for at tage med Floda og de andre filippinere i kirke. Det varede dog længere end i danske kirker, men meget fedt at se. Bagefter tog vi en lille tur i China Town, hvor der er et billede af den lokale slagter, jamen, værsågo at spise. Var aldrig gået i Danmark. Resten af dagen blev brugt på afslapning, da jeg stadig var mærket fra gårdagensvandring.
20-6: Jeg havde besluttet at jeg i dag ville forlade Kuala Lumpur, men følte ikke rigtig, at jeg alligevel havde lyst. Fik dog pakket, og Floda tog med mig ind til busstationen, og vi nåede ud af taxien og gå lidt, inden jeg sagde, vi tager en taxi tilbage. Det var dejligt at blive, og så vil jeg også få mulighed for at tage til Taman Negara regnskov og jungle.
21-6: Dagen blev brugt på praktiske ting, som at finde ud af lidt omkring Thailand, og få booket turen til Taman Negara.
22-6: Det meste af dagen skal bruges på transport til Taman Negara. Først i bus og sidenhen i en træbåd i tre lange lange lange timer. Det var vidst charmen den bådtur skulle overleve på, og den flotte natur, for komfortabel var det i hvert fald ikke, men frem kom vi. Jeg blev vist mit værelse, og havde inden afgang spurgt om jeg skulle medbringe sovepose, og svaret var nej, men kan så sige, at svaret skulle have været ja. Heldigvis havde jeg taget mit lille tæppe med til busturen, så det kunne dække det meste af mine ben, og så min store Kruså trøje, det var min dyne for de to nætter. Efter at have set værelset, var det blevet tid til natvandring i junglen, med fokus på insekter. Vi så vandrende pinde, tusindben, skorpioner, græshopper og store edderkopper.
23-6: Vi startede dagen med at vandre i 40 meters højde på 1,2 km lang bro, der var forbundet med træer. Vild flot og hvor er der altså mange forskellige grønne nuancer. Da denne tur endte, skulle vi hike op til det højeste punkt, hvilket tog et par timer. En hel igennem svedig, men også flot ikke at forglemme.Efter frokost var der lige et par timers afslapning, inden jeg skulle ud på min tur i "træstammerne" i år. Vi skulle ud at besøge de oprindelige folk i regnskoven, Orang Asli. Turen derud var på en del af floden, hvor der var mere liv, og hvor guiderne i øvrigt hjalp godt til, så alle ombord blev gennemblødt. Sjovt, og det gjorde ikke rigtig noget, når det var så varmt, så var det faktisk meget rart. Det var vildt interessant at høre om disse folk, og hvordan de levede, men turister bliver aldrig deres venner, hvilket jeg helt igennem forstår. Det må være så mega irriterende, at der hver dag kommer mange besøgende, for at se dem. Efter aftensmad skulle jeg på natsafari, hvor der var fokus på de store dyr. Altså slanger, aber, fugle, vildkat der ligner en huskat i størrelse, men en leopard i mønster.Det er altså specielt at se dyrene når det er mørkt. De helt store dyr som tiger, næsehorn, leopard, elefanter osv. lever også i regnskoven, men længere inde. Dem skal man være ufattelig heldige for at se. Men jeg har jo set dem, så det gør ikke så meget, hehe.
24-6: Dagen blev brugt på transport tilbage til Kuala Lumpur, hvilket kun bød på to timer i båden, da strømmen var ned ad. Dejligt, hehe. En glad og meget træt Sara kom hjem, og tidligt god nat herfra.
25-6: Dagen blev brugt på at vaske, og så skal jeg lige have ordnet alle mine internetting inden mandag, hvor jeg skal til Thailand. Aftenen og natten brugte jeg i selskab med filippinerne, hvor vi tog på diskotek. Vildt hyggeligt
26-6: Dagen blev brugt foran computeren, da alt lige skal ordnes. Er med at udnytte, at nettet er gratis.
27-6: Så skal der pakkes, og bussen kører kl. 22.30 til Thailand. Ankommer en gang i morgen tidlig, og så må jeg se, hvad de næste tre uger byder på :D Det betyder nok også et endegyldigt farvel som luksusbackpacker, men det er nok også meget godt, selvom det er utrolig nemt at vende sig til. Tager altså ikke lang tid. Tak til familien, fordi jeg har måtte bo her.
Ha det fantastisk godt :D Kæmpe kram
- comments
farmor kl.er bleven01. 3o,men jeg skulle læse dine beretninger færdig,det var vildt spændende og du har fået oplevet en masse det er dejligt for dig.Jeg sidder her og skriver mens det øser ned.På Sjælland er der skybrud så det er ikke så godt for Roskildefestivalen.kan du nu have det rigtig godt til næste gang vi måske snakkes ved.Knus til dig fra farmor og farfar Hej farmor og farfar. Jeg undskylder for den lange beretning, men det er jo den eneste maade I rigtig kan foelge med i alt det jeg oplever. Der vil jo vaere historier for et 2 aar naar jeg kommer hjem, hvis jeg ikke skriver ned, hehe. Ja, jeg hoerte om skybruddet, noget vaerre noget. Dem har vi dagligt her i Asien, men temperaturen er stadigvaek hoej. Jeg skal ud og hente far i lufthavnen i dag, det bliver saa dejligt. Vi skal paa skype i morgen, saa vi kan tales der. Hyg jer. Kaempe kram Sara