Xin Chao!

Her en hilsen fra Hue, hvor vi bruger de smaa timer af natten paa at holde jer informeret hjemme i Danmark. Her er foerst en opdatering om hvad vi har lavet i Hanoi siden sidste blog. Vi ville begge to gerne se hvor Rebekka, Tobias og Jonatan gaar i skole, og koerte derfor foerst med ud og hentede Rebekka paa hendes skole. Skolen ligner meget en amerikansk skole; der var bannere med buzzwords haengt op, og alle lokaler var meget farverige. Der var en rigtig hyggelig stemning, og vi fik snakket med nogle af Rebekkas klassekammerater, der mente, at "Emil var meget hoej af en 24-aarig at vaere". Derefter tog vi ud paa drengenes skole, som er et kaempe stort og meget fancy kompleks med herre laekre facilliteter. Paa vejen hjem fra skolerne tog vi forbi Hanois botaniske have, som hjemme hos Tove og Lars kaldes for bryllupsparken. Her tager vietnamesiske brudepar hen for at faa taget deres meget tacky byllupsbilleder i deres meget grimme bryllupstoej. Vi fik os en god griner ved at gaa rundt og kigge paa brudeparrene, deres makeupartister, frisoerer med flere. Isaer maendene var sjove at observere, da de allesammen lignede nogen der serioest tvivlede paa om det var smart at blive gift med en kvinde, der tvang dem til flere timers fotosession. Efter lang tid i Hanois larm og os, havde vi brug for en luftforandring. Derfor tog vi nattoget til Sapa, som er en bjergby i det nordligste Vietnam. Fra Sapa tog vi paa et to dages trek med en overnatning i en lokal landsby. Vi startede turen tidligt om morgenen, efter at vaere ankommet med nattoget, og moedte vores guide Muh. Med os gik ogsaa to stammekvinder i fuld udklaedning - den traditionelle klaededragt. Vi vidste ikke rigtigt, hvorfor de to kvinder gik med os, men det var hyggeligt at snakke med dem. Kvinderne var meget interesserede i, hvor gamle vi var, hvor mange soeskende vi havde, om vi var gift osv. og fortalte lidt om deres familie. Vejen gik op og ned af bjergsiden med fantastisk udsigt over endeloese rismarker anordnet i terrasser op ad bjergsiden og dybe groenne bjergdale. Efter en times tid kom vi til en bjergflod, hvor vi koelede af, og hvor Emil selvfoelgelig skulle kravle ud paa en sten midt i floden. Turen ud i floden gik fint, men vejen tilbage var noget svaerere, og da Emil endelig kom i land grinede de to stammekvinder af ham og sagde med et glimt i oejet, at han var "stupid". Da vi ankom til frokosten hvor vi skulle spise frokost, fandt vi ud af hvorfor de to stammekvinder havde fulgt os hele vejen fra Sapa: De aabnede deres kurve og ville nu saelge os alt muligt habengut lavet af stammefolkene (dette havde vi nu en staerk mistanke om fra starten). Det meste var ekstremt grimt, men et par enkelte ting faldt i vores smag, og Emil koebte lidt af den ene kvinde, mens Ditte koebte lidt af den anden for at faa fred. Det fik vi dog ikke, for Emil havde koebt for mere end Ditte, og da dette aabenbart var fornaermende for den anden, blev Ditte paent noedt til at koebe noget, saa vi havde koebt for lige meget. Efter frokost var der lige pludselig seks kvinder fra forskellige stammer der omringede og fulgte med os. Da vi nu havde regnet ud hvad der ville ske, naar vi kom frem til byen hvor vi skulle sove, brugte vi ti minutter paa at fortaelle dem, at vi ikke ville koebe noget. Da kvinderne havde forstaaet, at vi VIRKELIG ikke ville koebe mere fortrak de alle paa naer to for at fange nogle andre turister, og vi fortsatte videre mod naeste landsby. Paa vejen kom vi igennem flere smaa landsbyer og fik set hvordan folk lever oppe i bjergene. Det var en rigtig spaendende tur, men ogsaa ret varm og haard i middagssolen, saa vi var glade, da vi kom frem til vores hus for natten, hvor vi kunne slappe af, bade i floden og faa en kold oel. Aftenen brugte vi paa at hygge med de lokale guider og nogle andre backpackere. Emil blev fanget i spil "The horse game" (Ludo) og var derfor tvangsindlagt til hvad foeltes som flere timers spil, hvor de to lokale gav alt for sejren og snoed saa vandet drev. Meget hyggeligt men ogsaa lidt kedeligt efter flere timer. Ditte slap vaek fra ludospillet og lavede sammen med de andre logikspil, som vi havde laert i Thailand. Naeste dag trekkede vi tilbage til Sapa. Teraennet var meget forskelligt fra dagen foer, hvor vi mest gik paa semigode grusveje. Paa vej tilbage gik turen gennem tykke bambusskove, via stejle bjergskraaninger og balancerende paa kanten af risterasserne, som kun var 15-20 cm brede. Vi snublede begge to ned i risterassernes mudder og var rigtig glade for vores vandrestoevler, da de var den eneste grund til at vi ikke fik vaade taeer. Vi kom frem til Sapa sent paa eftermiddagen hvor vi naaede at faa os et bad, inden vi tog nattoget tilbage til Hanoi. Dagen i Hanoi brugte vi bl.a. paa at se Ho Chi Minhs Mausoleum, og paa et museum dedikeret til netop Ho Chi Minh. Det var meget sjovt at se hans balsamerede legeme, men isaer den maade Ho Chi Minh og kommunismen blev omtalt paa, var en oplevelse. Alle retoriske tricks blev brugt til at fremhaeve kommunismens og den store onkel Hos fantastiske sejr over imperialisterne. Efter pitstoppet i Hanoi tog vi vestpaa mod Halong Bay, som er en bugt fyldt med store surrealistiske kalkstensformationer. For dem der har set Avatar saa mindede det meget om de svaevende klipper derfra, og Emil taenkte hele tiden " You're not in Kansas anymore". Vi havde booket et tredages cruise paa en kinesisk junkbaad. Vi havde en dobbelkahyt med havudsigt, og baaden havde egen restaurant med hvide duge, saa der var doemt luksus. Vi brugte den foerste dag paa at sejle gennem bugten og se paa det utrolige sceneri omkring os, mens vi stegte i solen. Hen paa eftermiddagen kom vi frem til en hule kaldet "The amazing cave", og den var virkelig amazing. Der var utrolige drypstensformationer, og man gik naermest og var bange for, at Gollum pludselig ville hoppe ud fra et hjoerne. Efter hulen sejlede vi i havkajak mellem klippeoeerne i bugten. I starten var der paent skraemmende, men efter lidt tid paa vandet noed vi virkelig at flyde rundt for os selv og udforske omraadet. Efter kayaksejladsen kom vi tilbage til vores baad, hvorfra vi kunne bade i solnedgangen, inden vi fik serveret vietnamesiske skaldyr. Ikke lige den vaerste dag man kan forestille sig, og vi noed det i fulde drag. Anden dag paa cruiset var en lille skuffelse, da det var overskyet, og vores baad skulle tilbage til havnen for at hente en ny gruppe turister, hvorefter vi saa lavede noejagtig det samme som dagen foer. Vi fik dog det bedste ud af dagen og sad paa soldaekket, hvor vi fik laest en masse i vores boeger. Alt i alt var Halong Bay en fantastisk oplevelse, og vi foelte os helt faerdige, da vi steg ombord paa bussen til Hanoi. Aftenen efter vi kom hjem fra Halong Bay gik vores tog fra Hanoi mod Hue, som ligger i midten af Vietnam. Vi brugte dagen paa at vaere med Tove og Lars i klubben, en form for fitness- og velvaereklub i Hanoi, hvor vi svoemmede i poolen og dasede solen. Derefter tog vi hjem og pakkede vores ting, og fik sagt farvel til Tove, Lars, Rebekka, Tobias, Jonatan og Ole, som vi har boet hos i ti dage. Det har vaeret helt fantastisk at bo hos Tove og Lars. Deres gaestfrihed var i top, og vi har nydt at faa serveret mad, faa vores toej vasket, og allermest noed vi madpakken, som Tove gav os med paa togturen til Hue. Vores afsked med Hanoi blev dog lidt stresset, da vi fandt ud af, at Emil havde glemt kameraet paa bussen tilbage fra Halong Bay. Dermed havde Emil smidt fire ting vaek paa tre dage: hans lagenpose, hans mobiltelefon, hans pung (som vi hurtigt fandt igen) og nu kamereaet med vores billeder paa. Flooot Helle. Heldigvis havde de paa touristbureauet, hvorfra vi havde booket Halong Bay-turen, fundet kameraet. Vi kunne derfor med ro i sindet tage til Hue, hvor vi er nu, og nyder vores foerste regn siden vi forlod Danmark. De kaerligste hilsner Ditte og Emil P.S. Vi har opdateret Hanoialbummet foruden lavet nye albums med billeder fra Sapa og Halong Bay.