Så kom ugen - uge 43 - den sidste uge på Mandaue City Hospital. Sagde allerede farvel til Headnurse ma'am Beth i torsdags, da hun gik på Leave i Fredags til d. 9 Nov. Men det er mærkeligt for 8 uger siden, da jeg første gang trådte ind på det her Hospital, og det første der mødte mig, var en stank der var ubeskrivelig, og min første tanke: " det her bliver hvis en større udfordring end jeg havde regnet med" og efter de første dage på Ward, var mine tanker: "det bliver nogen lange 8 uger". Men nu kom ugen, og den sidste dag er afsluttet, og min evaluering er afleveret til Hospitalet og jeg har fået mine papir på at jeg har gennemført. Der er blevet sagt pænt farvel, der er blevet grinet, smilet, fløjtet, sunget. Og når jeg nu sidder her og tænker tilbage, er det gået MEGA stærkt :) og har den her knude i maven, for ved at de mennesker jeg har sagt farvel til i dag, ser jeg højst sandsynligt ikke igen :( og det er jeg selvfølgelig ked af, for personalet på Skadestuen har ihvertfald start min formning af hvordan jeg vil være som sygeplejerske.

Men den sidste uge er ikke gået stille hen :) Her på min sidste dag, er jeg blevet mobbet med at jeg har haft 4 DOA (=Dead on arrival) i træk på 4 dage :/ tak for det.

Min DOA om mandagen var ikke særlig sjov. Det var en 10 måneder gammel baby, som kom ind. Faren havde hende med, og først virkede han meget rolig komme bærende med det her barn, men da vi så det har barn, og hvor blå hun var begyndte han at gå i panik. Vi startede på hjertemassage, så moren også kunne komme ind, og så give den her lille pige en chance. Det er mærkeligt at stå der med 3 finger og give små bette pres ned i brystet, og det er virkelig ikke nogen store bevægelser man gør ved den her hjertemassage. Og gøre den lille tube klar som lægen intuberer med. Men så snart moren kom stoppede vi med førstehjælp der var ikke noget at gøre. Diagnosen blev vuggedød :( Moren var selvfølgelig meget chokeret, men skreg ikke som jeg har set andre mødre har gjort, hun sad bare helt forstenet og så på hendes barn, som vi havde pakket ind i lagen. Og hun sad et par timer inde bag et forhæng ved hendes barn - og det er første gang jeg har set de har givet lov til det inde på Skadestuen, de plejer at være hurtig til at få de døde ud!

Tirsdag da jeg mødte ind, mødte ambulancefolkene mig med endnu en DOA, denne gang en 30 årig kvinde. Vi arbejdede virkelig længe med førstehjælpen, for vi troede virkelig vi kunne stabilisere hende, så hun kunne blive overflyttet. Men lidt over et par timers arbejde, døde hun for os. Ved ikke helt hvad diagnosen blev, men nogen gange tror jeg ikke de har nogen! Men den dag var jeg kommet til det punkt, at jeg syntes det er PISSE IRRETERENDE at jeg ikke har prøvet at redde bare 1 af de her mennesker jeg har været med til at give førstehjælp...

Onsdag fik vi en ældre kvinde ind, som var DOA med Tuberkulose. Det var en pæn klam oplevelse. Det var mig der stod med ballonen og vi sugede hende hele tiden, for der kom hele tiden blod og betændelse op af lungerne pga. TB :( Så vi var alle pænt klistret ind, og var her pænt glad for mit ar på højre skulder fra calmette vaccinationen.

Det skal også siges at lige da vi havde stoppet arbejdet med hende TB kvinden, fik vi en ung kvinde ind med ambulancen, som havde født en lille søn i ambulancen. Og her fik jeg rollen af at tage mig af barnet, så så snart navlestrengen var klippet i ambulancen fik jeg det her bette væsen i armene, også havde Mark (kollega) sat varmelamper om så vi kunne arbejde med med at få gjort den lille dreng fin og ren, og tage alle hans værdier. Og han var en fin lyserød dreng på 2,8 kg med gode stemmebånd :) - men det var underligt mens vi gjorde drengen ren, og nogle af de andre tog sig af kvinden, satte faren sig bare langt væk fra dem begge, selvom der var rigelig plads hos os der arbejdede med hans nyfødte søn, ville han ikke over og se ham, og mens hans kone var ved at få moderkagen ud, ville han heller ikke over og sidde ved hende. Det er ihvertfald en STOR forskel fra den Danske fødestuer hvor fædrene vil være med til deres børns fødsler :)

Torsdag - den sidste dag - igen mødte ambulancefolkene mig med en DOA, igen en middelalderen kvinde. Men denne gang efter 3 timer, havde vi stabiliseret hende nok til at overfører hende til et større Hospital så hun havde en bedre chance, men endnu engang ved jeg ikke var diagnosen blev sat til.

Og kan hermed meddele at jeg nu er HALVsygeplejerske...