Så gik mine 5 dage på Skadestuen på Mandaue City Hospital. Det har været en uge med mange blandet følelser. Jeg startede onsdag d. 7 sep. og efter en kort præsentation af Skadestuen, kom mit første Traume. En mand på 45 år var faldet 5 meter ned, og var bevidstløs ved modtagelsen. Det skal så siges at det havde taget ham 20min at kører ind på Skadestuen og det var IKKE i en ambulance (det vender vi tilbage til).

Lægen råbte hurtig AID (førstehjælp) og en begyndte at lave hjertemassage, men en anden pumpede luft ind med en ballon. En af sygeplejerskerne råbte hurtigt mit navn, og sagde jeg var nr. 2 der skulle pumpe (hjertemassage). Så på min første dag på ER lavede jeg for første gang hjertemassage. Patienten overlevede ikke, og efter 45min arbejde blev han erklæret død. Efterfølgende røgten fortalte at han havde brækket nakken 2 steder og ryggen 6.

Mit andet Traume skete i Fredags, lige da jeg mødte kl. 8. Manden var 41 år, og havde kørt på MC uden hjelm, og var så blevet kørt ind i og fløjet et par meter. Manden var pænt tilredt, blødte rigtig meget, men han var ved bevidsthed. Men efter 20min blev hans vejrtrækning forringet og han blev intuberet. Og efter 2 timers arbejde blev han erklæret død. Nok pga. for mange indre blødninger. Hans søn (på 18) kom mens vi stadig arbejdede med hans far, og lægen og ham besluttede at stoppe.

Det tog en sygepl. og mig 1 time og gøre ham ren. Han blødte alle steder fra, og tilsidst stoppede jeg en tampon i hvert øre for at stoppe blødningen. Derefter kom hans søn ind og så ham, før han blev kørt bort.

Det jeg skal vende mig til med døden hernede, er at den er meget "normal" og ikke så personlig som derhjemme. Når man arbejder med en patient fx med hjertemassage, kan andre patienter finde på at stå og kigge på, og når de er døde er det meget normalt at andre patienter går over og ser den døde, selvom de ikke kender ham,

Det andet jeg skal vende mig til er at familierne som kommer og ser afdøde ikke græder på Hospitalet - fordi de ikke vil tabe ansigt til andre filippiner.

Det tredje jeg skal vende mig til med døden hernede, er at sygeplejerskerne er kolde overfor de pårørende efter en fra deres familie er erklæret død, de går stadigvæk over med regningen for den behandling de har fået, også er det bare at betale ved kasse 1 !!!!

Men ellers har det været en meget lærig uge på ER, jeg har lært meget om sår, hvordan man renser forskellige sår, forbinder dem, og hvilke indsprøjtninger de forskellige skal have ved hvilke slags sår. Og jeg vil sige at der kommer mange sår ind på ER om dagen. Det er filippinerne meget gode til at få. Og de bløder meget og er meget dybe.

Også har jeg for første gang givet en intramuskulær indsprøjtning.