Ok, nu er det vist også ved at være på tide, at jeg får gang i denne blog. Beklager ventetiden folkens, men det har været noget af et projekt at finde tiden til at skrive. Har haft gang i ret mange ting. Men det får i jo et lille indblik i nedenfor.

Som de fleste nok ved, blev rejsen udskudt to uger på grund af et lille bump på vejen. Alt er dog ok. Den 13. feb. Kom jeg så endelig af sted. Det var meget hårdere at sige farvel end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Puh ha. Efter afskeden skulle jeg gå til gaten, hvor jeg sad og ventede i tyve min med tårevædede øjne, da jeg pludselig bliver kaldt over højtaleren. De havde så åbenbart ændret gate i sidste øjeblik. PANIK. Jeg spurtede af sted og nåede gaten som den sidste.

Endelig sad jeg på min plads, men det var svært at nyde det og mærke spændingen, for jeg var faktisk ret ked af det. Det eneste jeg kunne tænke på var, at der nu ville gå seks måneder før jeg skulle se mine kære igen. f*** mand, det er sgu da lang tid.

Nåh, men den ni timer lange flyvetur til New York gik egentlig ok hurtigt, jeg fik heldigvis sovet lidt.

Da jeg ankom til New Wark lufthavn skulle alle passagerer hente deres bagage og indlevere bagagen igen til det næste fly vi skulle med. Jeg ventede og ventede mens samtlige af dem jeg havde siddet sammen med på det forrige fly, én efter én tog deres bagage og gik videre. Men min bagage var ikke at se. Jeg tænkte "det skulle lige passe, med mit uheld, at min bagage ikke er kommet med", og ganske rigtigt, min bagage var ikke kommet med. PIS!!!! Jeg fik derpå besked på at jeg skulle henvende mig til flyselskabet, når jeg ankom i Guatemala, hvorefter de ville søge efter bagagen. Først blev jeg ret irriteret og frustreret. Men dernæst kunne jeg ikke lade være med at grine lidt af det. Det var sgu lidt tragikomisk. Jeg skulle hurtigt med flyet mod Houston. Turen til Houston gik hurtigt. Da jeg ankom til Houston havde jeg 3 timer at bruge i lufthavnen inden flyet gik til Guatemala. Det var her jeg rigtig begyndte at mærke spændingen og sommerfuglene i maven. Nu glædede jeg mig!

Langt om længe kunne jeg boarde flyet mod Guatemala. Turen tog tre timer, så det var lige til at overkomme. Men f…. jeg var træt. Jeg havde nu været under vejs i næsten 24 timer.

Da jeg ankom til Guatemala henvendte jeg mig til flyselskabet, som kunne konstatere, at min bagage var blevet sendt til Stockholm. Meget mærkeligt, men de sagde, at den ville blive bragt ud til mig om to dage.

Jeg blev mødt af min kontaktperson Alvaro og en chauffør, som kørte mig til et hotel i Antigua, hvor jeg skulle overnatte den første nat. Dagen efter ville jeg kl. 14.00 blive hentet i bus og kørt til Xela.

Det var fantastisk at ligge mig i sengen. Jeg sov tungt og vågnede tidligt næste morgen. Det var fantastisk varmt i Antigua. Jeg gik en tur på markedet og købte noget frugt og lidt skiftetøj til de næste par dage. Derefter satte jeg mig nogle timer i en park og observerede alt det nye. Det var interessant at se blandingen af mennesker som kom forbi. Der var maya folkene (indianere) som gik i flotte maya dragter men var beskidte og mange af dem manglede tænder. De gik rundt og solgte frugt, tørklæder, tæpper, smykker osv. Selv små børn på 4, 5, 6 år gik alene rundt og solgte disse ting. Samtidig samme sted flokkedes de mere velhavende unge på pladsen. Det var valentines dag, som de åbenbart går meget op i, og pigerne rente rundt med roser, bamser og balloner, som de havde modtaget.

Kl. 14.00 blev jeg hentet i bus og kørt til Xela. Vi kørte langt oppe i bjergene. Xela ligger ca. 2400 m. oppe i bjergene, så det var en del køligere.

Lederen af skolen ICA, hvor jeg går, hentede mig og bragte mig til min familie, hvor jeg skal bo under mit ophold i Xela.

Jeg var ret spændt. Moren Sonja og hendes datter Anna tog i mod mig. De var meget imødekommende og jeg følte mig meget velkommen. Det er en familie på fem. Moren Sonja, datteren Anna på 18 år, sønnen Rodolfo på 15 år, sønnen Zaul på 12 år, og Sonjas far, som jeg ikke kan huske hvad hedder. De er alle meget søde. Jeg spiser, morgenmad, frokost og aftensmad med familien. De taler kun spansk, så det er noget af en udfordring, men god træning.

Jeg startede på ICA dagen efter. Jeg går i skole fra 8-13, hvor jeg får privatundervisning. Min nuværende lærer hedder Nelton. Rigtig sød og tålmodig, men der bliver KUN talt spansk, også indbyrdes blandt de studerende. Der er tre danske studerende og nogle fra USA, Holland og Tyskland. En gang i mellem skifter vi dog til engelsk blandt de studerende, heldigvis.

Der er aktiviteter med skolen hver eftermiddag og i weekenden. Vi har blandt andet besøgt en Maya jordmoder, som går meget op i naturmedicin og månens kræfter, meget meget spændende. Det var dog ikke alt jeg fattede af det der blev sagt, da der kun bliver talt spansk. Vi har også været ude og danse salsa. Her var en de gode. Ret fedt, jeg fik lov til at sidde ned ret længe af gangen J

Det er virkelig spændende at være her, men hold k…. det er hårdt arbejde. Jeg koncentrerer mig hele tiden og udover de fem timers undervisning om dagen har jeg også 1-2 timers lektier. Jesus, jeg er virkelig ude af træning. Men det går nu egentlig meget hurtigt med det spanske. Jeg forstår meget, når folk ikke taler for hurtigt. Det svære er at formulere mig mundtligt. Jeg skal virkelig tænke over hver enkelt lille sætning, så det tager sin tid. Meeeen, det går da stille og roligt fremad J