Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi også set øerne, som alle taler så meget om - og nu forstår vi hvorfor. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Alle øerne, vi besøgte, var forskellige fra hinanden og havde hver især noget unikt at byde på - dyrelivet var også helt fantastisk.
I vores fire dage havde vi base på båden G4 sammen med 16 andre søde mennesker og et skønt crew, der gjorde den samlede oplevelse optimal - her skal kokkene have stor ros for den alt for lækre mad. Stor buffet morgen, middag og aften og gode snacks efter hver udflugt. Vores smilende guide Willo var en dygtig, humoristisk og nysgerrig mand, der hjalp os godt omkring.
Da vi landede på San Christobal, følte vi, at vi gik ind i en fugtighedsmur. Vi kom hurtigt afsted ud på vores første ø-besøg, som var på Isla Lobos. Her mødte vi for første gang bluefooted-boobies, ildrøde krabber, firben, landleguaner og beskyttende søløver - ligefør vi ikke fik Malene med på land, høhø. Senere på dagen kom vi under havoverfladen og fik lov til at snorkle med de fineste farverige fisk, legesyge søløver, store havskilpadder og rokker. Efter en så oplevelsesrig dag følte vi, at niveauet var sat - men det blev kun bedre og bedre. Vi stod under bruseren, da der blev råbt "killerwales", hvor vi straks tænker "dræberhvaler, hvad er det for noget?!". Vi skyndte os op på dækket, og da vi hører folk snakke om "Befri Willi", falder femøren - spækhuggere. Willo foreslår, at vi skal sejle ud i de to små røde motorbåde, der er spændt fast bag på skibet. Vi sejler afsted og ser de fire kæmpe hvaler helt tæt på. Det er fantatisk, og Willo nævner flere gange, at de ikke har set dem i de sidste tre år. Lige pludselig hører vi den sprøjtende lyd bag os, og Willo kaster sig fra den ene ende af båden ind over Ditte. Da vi ser os tilbage, er det en spækhugger, der i samme øjeblik dykker ned under båden, og dukker op på den anden side få sekunder efter. Det var en vanvittig oplevelse, og adrenalinen pumpede rundt i kroppen på os - det var alt for tæt på, at båden var kændret.
Så blev det en ny dag, som vi startede på Seymour Norte, efter en noget vippende nat. Her var der igen et enormt rigt dyreliv og udover de tidligere nævnte dyr, så vi nu den sorte og røde frigatbird. Det, der er så fantastisk ved Galapagos, er, at man ikke føler, dyrene lægger mærke til én. Willo var meget opmærksom på, at vi holdte os på stigerne, fordi det netop er med til at opretholde det gode forhold mellem mennesker og dyr. Tilbage på båden og klar til en snorkeltur stod Trine og Malene og beundrede de smukke fisk fra dækket. Trine har konstant været lidt småbekymret for, om der skulle være hajer i vandet. Malene vælger at smide en joke: "Trine det ér hajer, bare meget langt nede". Vi griner lidt, hvorefter det mest ironiske sker. En tremeter stor galapagoshaj svømmer lige igennem vores synsfelt. Vi får et gigantisk chok, springer tilbage og skriger op: "haj, haaaaj, haaaj... shaaark". Det komiske er, at det er første gang, vi ser en haj, og så samtidig står med vores snorkeludstyr i hænderne. Hajnervøsiteten har spredt sig! Trods frygten, hoppede vi alle i vandet, og fik igen oplevelser for livet - endnu flere havskildpadder, søløver, rokker og fisk svømmede lige omkring os. Dagens nye dyr skulle vidst tilsyneladende bare være hajen, for nu kom vi også til at stifte bekendskab med rovdyret under havoverfladen. Vi fik set omkring 10 stykker, og de svømmede lige under maven på os.
Vores eftermiddag brugte vi på øen Islate Mosquera - en flydende strand ude i vandet fyldt med søløver, som forresten nok er blevet vores nye ynlingsdyr. Vi blev på øen og så den smukke solnedgang.
Vi er helt forblændet af galapagsos, og vi ville ønske, at vi kunne være her i noget længere tid. Denne dags første besøg var på vulkanøen Isla Santiago, Sullivanbugten - surrealistisk oplevelse. Hele øen var et landskab af størknet sort lava med fine strukturer og mønstrer. Vi nåede også ud af snorkle før middag, hvor vi så pingviner og marineleguaner. Vi tog tilbage til båden og fik frokost. Vores næste stop var på øen Isla Bartolomé, hvor vi så havskildpaddernes reder - facinerende. Sørgeligt at kun 1-2% af alle havskildpaddeungerne overlever turen fra reden og ud i det store hav. Vi så hajfinder fra kysten. På den ande side af øen snorklede vi langs kysten, hvor det var havskildpadder og pingviner, der var i centrum. Galapagos består af to verdener, der hele tiden overgår hinanden - fortryllende!
Vi sluttede vores dag på Isla Batolome - herfra kunne man se så langt øjet rækker. Den flotteste udsigt og solnedgangen lavede et lyserødt lys. Et af de mange øjeblikke der ikke kan beskrives med ord. Vi kom tilbage på båden, og fik den lækreste afskedsmiddag med god hvidvin, så billeder fra vores dage på Galapagos og hyggede med alle på båden.
Inden turen atter gik mod fastlandet, vendte vi et smut forbi Darwincenteret. Her så vi mange forskellige skildpadder - nogle enormt store andre mikrosmå. Vi fik lidt baggrundsviden omkring havskildpadden, og historien omkring hvordan centeret hjælper sårbare havskildpaddeunger for herefter at sætte dem fri på deres oprindelige øer igen.
Vi sluttede vores rejse af på Hotel Hilton i Quito, hvor vi også startede. Her kunne vi lige fordøje alle de indtryk, som vi havde fået i løbet af vores få men fyldte dage på Galagosøerne. Nogle øer der ikke kan beskrives med ord men kun opleves. Tag hertil!
- comments