Øv det regner. Men måske er det også okay, når vi nu alligevel har tømmermænd. Så kan vi slappe af, se film og snakke med den gruppe af mennesker vi har mødt.

Lidt senere, da regnen var stilnet af gik Anita, jeg og Björn (en af dem fra den gruppe vi har mødt) en tur ned til parken med kogende mudderhuller. Vi mødte en ældre mand som rigtig gerne ville snakke med os. Han fortalte, at det ikke var kogende, men derimod gasser fra midten af jorden. Her i NZ er undergrunden meget tæt på overfladen, det er også derfor, at de har så mange vulkanudbrud. Nogle søer kan være mellem 80 og 100 grader pga. gasserne. Mudderhullerne er omkring 70 grader, men stadig vil huden og kødet ryge af, hvis du putter din finger (har vi hørt). Den ældre mand fortalte om en gang hvor han var faldet i med sit ene ben - det havde vist ikke været så godt. Han fortalte også om en gang, hvor der havde været en rigtig stor eksplosion af gasser, som gjorde at en landsby blev omkring 240 grader, hvilket er MEGET varmt - og hele byen døde, 150 mennesker. En helt forfærdelig historie. Pludselig begyndte det at regne igen, så vi skyndte os ind under et halvtag der var, her var en lille pool som blev opvarmet naturligt at gasserne fra under jorden. Vi tog skoene af og sad på kanten med fødderne i det varme vand, mensdet regnede udenfor. Det var rigtig hyggeligt.

Om aftenen tog vi til en polynesisk spa, som også var naturligt opvarmet af gasserne. Der var flere pools udendørs. Så vi kunne sidde og kigge ud på en stor sø. Det var også rigtig hyggeligt - selvom vi lignede rosiner bagefter.