Profile
Blog
Photos
Videos
Det er virkelig byen, der lugter af rådne æg. Jeg troede kun, at det var noget de skrev i guide bøgerne, men her stinker virkelig - det er gode er dog, at man bare kan slå prutter hele tiden og ingen vil opdage det J. Selve Rotorua by er ret grim, men det alle New Zealandske byer vist - meget firkantede og kun med store brede grimme gader og mange rigtig grimme huse. Det er ikke ligesom en hyggelig fransk by med gamle søde huse. Byerne i NZ er ikke noget specielt, det der er specielt er naturen. Her i Rotorau undergrunden meget tæt på overfladen (hvis man kan sige det sådan), så her er mange kogende og boblende vandhuller og mudderhuller - vi har godt nok ikke set dem endnu, men det skal vi i morgen eller i overmorgen.
Om aftenen skulle vi til et Maori show, hvor der også blev lavet aftensmad. Vi så hvordan de havde lavet det på gammel Maori stil. De havde gravet et hul i jorden, lagt nogle meget varme lavasten derned, maden oven på, så en masse tæpper og til sidst var det hele dækket af jord. Der nede havde maden så ligget i flere timer og det var seriøst mørt. Kødet kunne man nærmest skille ad bare med en gaffel og kyllingekødet var bare til at tage af benene uden problemer. Det var SÅ lækkert. Til dessert fik vi Pavlova - en New Zealandsk dessert med marengs og noget budding. Den lyder måske ikke så lækkert, men det smagte rigtig godt.
Maori showet i sig selv var helt fantastisk. Jeg var helt oppe at køre bagefter. De har virkelig en kultur og en historie de er stolte af, de var meget respektfulde overfor hinanden og overfor naturen og alle deres forfædre og hele deres folk. Det mangler vi måske lidt i vores samfund - altså respekten for det der kom før os. Vi burde tage os mere af hinanden! Jeg fik lov til at få en bog med hjem om en af deres gamle fortællinger og den glæder jeg mig til at læse.
Og så lavede de en Haka (krigsdans) - ligesom The All Blacks gør før en rugby kamp - det så for vildt ud med deres tunger ude af munden og deres øjne, som de lavede store og farlige. By the way alle Maori kvinder er tykke og har store kæbepartier er Anita og jeg blevet enige om.
- comments