Profile
Blog
Photos
Videos
Friugen er startet og vi nyder det i fulde drag. Vi er så heldige at friugen ligger sammen med Karnevalet i Charlotte Amalie - så vi kan rigtig være kulturelle. Samtidig med det kan vi bare passe os selv og lave lige det vi har lyst til - at slappe af og nyde solen!! :D
Vi startede som sagt fredag til karnevalsåbningen inde på karnevalspladsen, hvor der var tivoli og boder med mad og drikke (det var her vi lavede vores flash-mob).
Igår onsdag stod på foodfair fra kl 8.30, hvor der var mad i lange baner. Vi prøvede lidt forskelligt mad - fx prøvede jeg noget indbagt brød med oksekød (de elsker at friturestege deres mad hernede), Johnny cake som er noget meget sødt brød og meget andet. Det var en sjov oplevelse at se så mange mennesker strømme til og købe posevis af mad som de tog med hjem.
- Selv politimændene som gik rundt på pladsen, var rundt og smage hos de forskellige boder og bare hygge omkring befolkningen - super mærkeligt at de ikke bare stod og kiggede et sted, men var sociale.
I mandags var vi en flok tøser der tog ind til Charlotte Amalie og shoppede. Jeg fik købt en Ipad mini til 2000 kr :D den er fed!! Og super nemt og lækker til bare at tage med rundt.
Hver mandag aften har vi Højskoleaften, hvor vi spiser allesammen sammen på Iggies (restaurant på hotellet) - også har vi underholdning fra et værelse. I mandags var det så vores tur til st lave underholdning. Vi havde lavet bordkort og scorereplikker til de søde elever. Inden vi spiste havde vi en lille leg: man skulle tegne den der sad overfor uden at kigge på papiret! Det blev virkelig nogen mesterværker!! Men sjovt var det :-) Efter maden havde vi arrangeret 'Tips en sexed syver' - her var der 4 til hver opgave og en kunne fx hedde: hvem kommer først - her skulle de spise en lakridssnøre hurtigt. En anden var fx hvem rammer bedst, hvor de 4 skulle have en snor om livet med en blyant i og derefter sigte mod en flaske. Det var en rigtig sjov aften :-)
Tirsdag havde min roomie Malene fødselsdag, så vi vækkede hende med morgensang alle sammen og derefter lavede vi lækker morgenmad med pandekager, bacon og scramble eeg - super lækkert!!
Resten af dagen blev brugt ved poolen - sidst på eftermiddagen havde vi sandslotskonkurrence. Vi lavede et kæmpe slot/borg med landsby og det hele - desværre vandt vi ikke :-( men sjov var det!
Til aften var vi ude og spise på Lobster grill (finere restaurant på hotellet) - det var sindsygt lækkert mad og vi gik i hvertfald ikke sultne derfra - den skal helt sikkert besøges igen :-)
Imorgen torsdag skal vi på ørundtur rundt på st Tomas og så ender vi på Magens Bay som er en af verdens flotteste strande - glæder mig helt vildt!!
Fredag og lørdag står den på kids og adult parade nede i Charlotte Amalie. Og så flyver vi til st Croix lørdag eftermiddag, hvor vi skal ud på farmen og bo. Det bliver spændende hvordan det hele bliver derude - men jeg glæder mig til at se hvad det er.
Jeg regner med at opdatere jer nærmere når jeg kommer til farmen engang i næste uge og er kommet på plads! Nu vil jeg nyde det sidste af friugen - håber I har det dejligt derhjemme!! :-)
- comments