Profile
Blog
Photos
Videos
Hej bloggen
Efter en sørgelig afsked med Victoria, som var ret hektisk, da vi endte med at stå i regnvejr og rengøre hele bilen imens medarbejderne stod og kiggede på os. Vi hoppede i en taxa og kørte mod hostelerlivet endnu en gang. Vi ankom og fik tildelt et værelse, der mildest talt lugtede af tis og med en aircondition der ikke virkede, skulle vi lige vænne os til lugten. På grund af cyklonen Nathan øsregnede det hele dagen, så vi nød en kæmpe bøf og en kande øl i baren. Efter et nederlag i beerpong smuttede vi i seng. Næste dag blev vi overmodige og valgte at booke en afslappende snorkeltur og et lille bungy jump, som vi skulle bruge de efterfølgende to dage på. Vi havde aftenen før købt en pubcrawl, og selvom der ventede et bungy jump dagen efter, skulle de penge da ikke gå til spilde. Vi lagde ud med barbecue, hvorefter vi var rundt på fem forskellige barer. Selvom det var meningen vi skulle holde lav profil, endte vi med at blive bedste venner med ham der stod for pubcrawlen og så blev der ellers kastet drinks i hovedet på os. Aftenen sluttede af på et kæmpe diskotek, hvor vi fik danset de fleste procenter ud af kroppen. Troede vi!
Næste morgen vågnede vi spændte og nervøse, og det gjorde det ikke bedre da vores bus ud til bungy jump sitet var næsten en time forsinket. Men afsted kom vi, og før vi vidste af det var vi på vej op af hvad der føltes som verdens længste trapper til bungy platformen. Allerede halvvejs var vi ved at vende om, men vi havde jo allerede betalt så vi tvang os selv til toppen. Oppe på platformen gik alt meget stærkt, og pludselig stod Kate som den første med benene bundet sammen, klar til at hoppe halvtreds meter ned. Klar var hun dog ikke, og det tog hende et par nedtællinger før hun til sidst halvt blev skubbet og halvt faldt ud over kanten. Smukt var det ikke, men det var satme sjovt og ned kom hun. Julie havde fået samlet sig lidt mere mod og satte af i spring allerede på første nedtælling. Ned gik det, og højt lød det, da hun skreg af sine fulde lungers kraft hele vejen igennem. Det var klart det mest skræmmende vi har begivet os ud i på denne rejse, men fedt var det! Tilbage på hostellet bestilte vi et kæmpe feast, hvorefter vi ramte puden.
Næste morgen ringede vækkeuret kl. 6, og vi gjorde klar til at tage ud og snorkle på Great Barrier Reef. Vi havde planlagt at vi ville dykke, men det kunne ikke lade sig gøre, da vi skulle flyve dagen efter. Vi havde to snorkelstop, begge var ubeskriveligt fantastiske. I det klareste vand kunne man svømme blot en halv meter over koraler i alle afskygninger omgivet af fisk i alle størrelser. Vi fik en lækker frokost buffet ombord, som vi nød på soldækket med en iskold cola. Dette var afslutningen på en fantastisk måned i Australien, som har budt på en masse dejlige eventyr. Vi har helt sikkert fået overskredet nogle grænser, og vi har ikke vasket tøj i en måned. Vores tasker lugter spægern. Nu venter Thailand, som vi er meget spændte på!
Ses i Asien gutter
- comments
Betina Fantastisk valg - bungy jump med tømmermænd - så kender vi jer igen :-)
klaus SPÆNDENDE læsning, god tur videre frem :-)
Helle Hej T-piger Hold da helt op, I er da ikke rigtig kloge, jeg havde tisset i bukserne af skræk! Så hellere nyde dyrelivet!!!! Jeg glæder mig til at høre hvad I synes om Thailand. Helle
Kurt Er i sikker på, at det var værelset der lugtede og ikke jeres oppakning? ;-) Sejt I turde tag springet og godt I er blevet vasket i havet bagefter, så mangler i bare at få vasket tøjet. Dejligt med nye skønne billeder. Glæder mig til at høre nyt om jeres Umphang trekking tur. Take care. Knus Kurt.
Thora Kære Julie og Katerina, Fantastisk spændende beskrivelse af alt det I har oplevet, meget forskellige steder I overnatter. Dejligt I undgik Nathan for mig føles det, som den var tæt på jer. Det er meget vovet med jeres bungy jump, godt det er overstået. Jeres afslutning i Australien lyder skønt, det er flotte billeder I har taget af både dyr og natur. Fortsat god ferie til Thailand. Kærlig hilsen Steffis morfar og mormor
Ulla Uha - VILDT I hoppede!!!! Og vildt så meget I får oplevet - det lyder helt fantastisk, og billederne ser også fantastiske ud. I må også gerne tage en koala med hjem til mig... Rigtig god tur til Thailand. Kh. Steffis moster :-)