Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer.
Nu er vores tid i Vietnam overstået og det har været helt fantastisk. De sidste tre dage blev brugt i Halong Bay, et af verdens syv naturvidundre, og hovedstaden Hanoi. Efter ankomst til Halong Bay så det lidt sort ud. Altså vejret. Det var overskyet og tåget og vi var ikke specielt tilfredse, da vi begge havde glædet os som små børn til bådturen i bugten. På trods af vejret havde vi en skøn tur og det klarede da også en smule op, da vi først kom ud på båden. Vi sejlede rundt blandt de mange klipper på vores store båd og efter lidt tid stoppede vi hos en lille flydende landsby, hvor vi fik lov at sejle rundt i en lille bambusbåd. Det var en fantastisk oplevelse og på trods af tåge var det sindssygt smukt. Vi besøgte også en kæmpe grotte i en af klipperne, som efter vores mening havde fået installeret lidt for meget diskolys.
Efter en dag i Halong Bay gik turen til Hanoi, hvor vi skulle tilbringe vores sidste to dage. Første dag blev brugt på en gåtur rundt i byen, hvor vi blandt andet besøgte KFC (de har åbenbart ikke nogen McDonald's i Hanoi) og et tempel. Om aftenen tog vi ud og spiste med vores venner fra gruppen og derefter stod den ellers bare på afskedsfest. Der var gang i den på den lokale bar, som opfindsomt nok hedder "Local" og der blev både drukket jägerbombs og danset på bordene.
Næste morgen startede ud med en dejlig burger og da vi ikke er så skarpe når vi har tømmermænd, valgte vi at tage til frisøren. Det skulle vi ikke have gjort. Hæhæ. Men intet er så ondt, at det ikke er godt for noget, som man jo siger, så heldigvis havde vi købt en "ris-hat" på vej til frisøren. Den dækker vores misfarvede hår meget godt. (Steffis er værst)
Nu sidder vi i lufthavnen og venter på flyet til Singapore, hvor vi skal flyve til New Delhi fra. India here we come! Vi glæder os som små børn til at opleve landet og hvis vi var jer, ville vi sidde spændte og vente på at høre, hvilke nye sjove ting vi finder på!
See ya!
- comments
Helle Hej I to Jo, vi glæder os til at høre nyt fra Indien også. Bare I bliver sammen hele tiden!!! Jeg er så glad for Vietnam har været så spændende, og godt de har KFC når det kniber med de rigtige restauranter.......... Mor/Helle
Tenna Wohaa!!! Der er fuld fart på jer tøser. Jeg er da blevet helt forelsket i Vietnam efter at have set alle jeres fotos derfra. Det er helt vildt. Men nu er det så tid at sige farvel til Vietnam - og hello til en masse nyt! Og.... pas godt på hinanden out there!
farmor Mette Hej i to skønne turister. Mange tak for jeres dejlige billeder og beskrivelser af et skønt land, og fortsat god fornøjelse med jeres helt eventyrlige tur. Pas rigtig godt på jer selv, vi glæder os til at høre nyt fra Indien. Kærlig hilsen Fra Søren
Thora Kære Steffi og Emilie, Ih hvor har I oplevet meget skønt i Vietnam og flotte og spændende billeder derfra. Jeg forstår bare ikke de der rejsekammerater "tømmermænd", kan I ikke få dem rystet af jer, de er jo også skyld i jeres misfarvede hår, det lyder spændende, men ris-hatten klæder jer, I ser skønne ud. I aftes var vi i Albertslund Musikteater og se rockmusical, fantastisk og Adam var på arbejde og havde meget travlt. 13/3/kl. 11,11 Kærlig hilsen fra morfar og mormor
Ulla He he - sad I med google translate hos frisøren??? Vil meget gerne også se billeder uden hat :0)))) Det lyder altså som en helt fantastisk tur - I må være tæt på en oplevelses OD. Tak for skønne beskrivelser og billeder. Rigtig god tur til Indien. PAS PÅ HINANDEN!!!! Kram fra moster
Kate Det lyder bare skønt piger! Er så spændt på at høre mere nyt fra Indien og om det lever op til jeres forventninger. Derudover glæder jeg mig som et lille barn til at se jeres hår i virkeligheden, og se om det har lige så meget mobbe-potentiale som mit har haft hæhæ ;-) kyys til jer