Profile
Blog
Photos
Videos
Allo blogfølgere
Efter den hellige by Pushkar gik turen videre til Udaipur med tog. Vi tilbragte 7 timer i et proppet og knapt så lækkert tog og selvfølgelig sov Emilie som en sten hele vejen, mens Steffi sad og trillede tommelfingre. Da vi ankom til vores hotel i Udaipur, blev vi positivt overraskede. Det er uden tvivl det bedste vi hidtil har haft og internettet virkede da også (for det meste). Da vi ankom, fik vi lige tid til at stille vores tasker og få en bid mad og så skulle vi ellers ud og udforske den nye by. Vores gruppeleder viste os rundt i den hyggelige gamle bydel og det hele var fryd og gammen. Lige indtil vi mødte en meget aggressiv tyr, som holdte til i byen. Vi stod fredeligt og hørte på vores gruppeleder fortælle om et tempel i byen, da den sure tyr kom løbende fra en af sidegaderne. Han var tydeligvis ikke i godt humør og som de tøsepiger vi er, blev der både skreget og løbet for livet. Tyren blev ved med at vise sig fra sin dårlige side og han stangede efter folk og kom med nogle meget skræmmende grynte lyde. Efter denne meget traumatiserende oplevelse, gik vi alle i ninja-mode og resten af dagen gik vi klistret op af væggene. Vi skulle ikke have en tur med den tyr. Med livet i behold gik vi videre og så lidt mere af byen - mens vi kiggede os over skulderen. Hæhæ.
Aftenen brugte vi på at se et danseshow i den gamle bydel, hvor vi så fem forskellige traditionelle danse fra hver deres del af Indien. Det var helt vildt festligt og showet sluttede af med den sejeste ældre kvinde, som kunne danse med ti store lerkrukker på hovedet. Vi var meget imponerede! Herefter var det tid til at fejre en rejsebuddys fødselsdag med lækker mad, gratis kage og fest. Vores søde og måske lidt (men kun meget lidt) alkoholglade gruppeleder, inviterede os ind på hans værelse til en lille fødselsdagsfest, som hurtigt blev til en vild fest, der sikkert holdte resten af hotellet vågne.
Dagen efter tog vi på bådtur, hvor vi blev sejlet rundt ved det smukke palads i Udaipur, som faktisk også er med i en James Bond film. Herefter blev vi sat af på den smukkeste lille ø, hvor mange kendisser har holdt bryllup. Der lå et ekstremt dyrt hotel, restaurant, en smuk have med blomster og så var udsigten helt fantastisk. Endnu en gang tog vi spenderbukserne på og købte os noget lækkert mad på den "dyre" og fine restaurant. Vores gruppeleder havde advaret os om, at vi nok skulle spise frokost et andet sted, fordi det var så "dyrt". Det skal lige siges at vi betalte 50 kr for en kyllingeburger. Så gik turen tilbage til hotellet, hvor vi lige havde tid til en times afslapning, inden vi skulle til cooking class. I kunne sikkert godt høre, hvad der var galt med den sætning. STEFFI havde, som det kulturelle menneske hun nu er (mærk ironien), valgt at deltage i et cooking class, mens Emilie bare skulle fede den hjemme på hotellet. Hun lærte en masse spændende ting om indisk mad og hvordan man lavede det, så mor Helle, når Steffen kommer hjem, er det hende der svinger kødgryderne.
Den sidste dag i Udaipur brugte vi på håndlæsning, som var helt fantastisk og spændende! Han vidste rigtig mange ting om vores fortid og personlighed, uden vi havde fortalt ham noget som helst om os selv. Han fortalte os også om vores fremtid, hvilket vi begge havde været nervøse for, men det havde vi overhovedet ingen grund til. For hvis han har ret, kommer vi i hvert fald til at få et rigtig skønt liv. Det var en rigtig mærkelig, men sjov oplevelse! Efter vi var blevet opdateret om vores fremtid, gik vi på markedet. Vi endte med at trække i spenderbukserne igen igen, men hvad vi købte er en hemmelighed. Hæhæ! Om aftenen var der festival i byen og som de VIP's vi er, fik vi lov til at komme op på tagterrassen på en gammel kongelig bygning og se hele showet oppe fra. En perfekt og farverig afslutning på vores tid i Udaipur.
Vi fløj videre mod den kaotiske storby Mumbai, som huser næsten 23 millioner mennesker og er hjem til en af verdens største ghettoer (der hvor Slumdog Millionaire er filmet). Som bekendt er Steffi ikke den mest afslappede flypassager og der blev da knebet et par tårer på vejen, da hele turen var fuld med turbulens. Sikkert nede på jorden igen tog vi med taxa til vores hotel i Mumbai. Trafikken her var helt sindssyg, så vi åndede begge lettede op, da vi endelig kom frem. Næste morgen tog vi på sightseeing i byen, hvor vi blandt andet var på gåtur inde i det kæmpe store slumkvarter. Vi havde aldrig set noget lignende! Det var fuldstændig vanvittigt at se hvordan menneskene derinde boede. Der var blikskure bygget oven på hinanden, små smalle gange imellem de forskellige huse og skrald overalt. Det var en vild oplevelse, at se hvordan de levede derinde. Vi skal i hvert fald være mere end taknemmelige, for hvad vi har! Charlotteager, Go Home! Herefter gik turen videre til Mumbais største shopping mall. Her brugte vi resten af dagen med dejlig mad og lækre butikker. Da mørket faldt på, blev det tid, til noget vi begge havde gruet for hele turen. Vores første, sidste og eneste nattog i Indien. Spændte (Emilie) og nervøse (Steffi) begav vi os mod togstationen. Ventetiden var lang og vi var utålmodige. Vi ville bare gerne have det overstået! Da vi kom ind i toget, blev vi en smule glade. Vi skulle nemlig sove tæt på tre andre fra gruppen. Vi havde været ret nervøse for det, da nattogene her i Indien nemlig ikke er lavet med lukkede kabiner som i Vietnam. Der er bare en lang kupé med køjesenge og i stedet for normale køjesenge med to køjer, har de da lige presset en ekstra køje ind i midten. Så vi kan fortælle jer, at det var umuligt at sidde oprejst i køjerne. Ellers gik turen fint og igen igen havde vi haft så negative forventninger, at det faktisk ikke var så slemt. Smart strategi vi har udviklet os ikke?
Om morgenen ankom vi friske og veludhvilede til det berømte strandparadis Goa. Vi tog til frokost med gruppen og brugte ellers resten af dagen på stranden. Heldigvis for Steffi har hun fundet en ven i gruppen, der, ligesom hende selv, også hader strande. Så hun havde en kammerat at snakke med oppe ved restauranten, mens Emilie og resten af gruppen dasede på solsengene lidt længere nede på stranden. Om aftenen stod den på fest. Vores gruppeleder viste os de fede diskoteker og lærte os Bollywood moves hele natten lang. Idag har vi tilbragt i selskab med de velkendte rejsekammerater, tømmermænd. Det samme kommer nok til at ske imorgen, da vores gruppeleder har planlagt den helt store afskedsfest for os i aften. Efter vi har sagt farvel til gruppen imorgen, har vi ni dage på egen hånd i Goa. Det bliver sjovt at se hvad vi finder på, uden en gruppeleder til at hjælpe os, men vi kommer helt sikkert også til at savne de søde mennesker vi har mødt på turen.
Det var alt for nu.
Seeeeeeeees.
- comments
Kate Det lyder bare så fantastisk alt sammen! Vi har sjovt nok også haft selskab af de der tømmermænd, gad vide om det bliver fordoblet når vi mødes om kun 8 dage på Bali. Glæder mig så meget til at se jer! PS elsker at Steffi er taget til cooking class alene, men det kommer alligevel ikke rigtig bag på mig :-D kys til jer mine skønne
Betina Håber vi herhjemme får mulighed for at smage på maden :-)
Thora Kære Steffi og Emilie. Jeg skriver mail, for jeg kan ikke skrive på bloggen, den er under opdatering. Sikke meget og dejligt I oplever - fantastisk. Tyren var en skrækkelig oplevelse. Havde Emilie glemt , at I skal holde i hånd, da hun lod dig gå alene til madlavning, derhjemme glæder de sig sikkert meget til indisk mad. I har fået nye bukser "spenderbukser" dem har I også købt derude - spændende. Det lyder spændende med håndlæsning, jeg har selv prøvet det, utroligt hvad der kan ses. Fremtiden er i orden, det er godt, hvis der er noget skidt, må håndlæseren ikke oplyse om det, sådan er det her. Sikke en afslutningsfest I har været til, der bliver noget at fortælle om, når I kommer hjem, hvilket vi glæder os til. Dejligt togturen er overstået, det er også mange timer I har tilbragt i togene på turen. Pas på hinanden i Goa. I siger at I er alene I Goa, så jeg går ud fra, at både rejsekammerater og tømmermændene har forladt jer. Vi ønsker jer fortsat rigtig god ferie. Her hos os går det godt, stille og roligt, nu startes der på påskeferie. Vi har set en musical på Taastrup Teater med unge fra Ungdomsskolen og Musikskolen - rigtig god. I aften skal vi i Teatret igen. Vi er nu gået over til sommertid. Igen god tur til jer begge. Dette er kopi af min mail, for jeg ved ikke om den er kommet frem. Kærlig hilsen morfar og mormor
Ulla Ih hvor jeg glæder mig til at nyde indisk cusine, mens I optræder med Bollywood moves :0) Vildt med den ekstreme fattigdom - desværre er scenerne fra Slumdog Millionaire ikke bare kulisse.... GODT I undgik tyren!! NYD nu livet på Goa og pas på hinanden - nu I kun er to. Knus fra moster
Helle Hej I to Det er godt nok spændende det hele, lidt for spændende med tyren, men fedt med håndlæsningen og jeg er spændt på det mad der, bare det ikke er for stærkt. Pas på hinanden. Mor/Helle