Hello Up-over,

Down-under her med friske nyheder fra de 3 musketerers rejse gennem hvad, der pt. ser ud til at være et styks New Zealand inkl. alle 4 årstider. Forklaring følger.

Som sagt var vores planer at forlade Auckland søndag og dernæst drage mod norden. Dette blev dog udskudt et par timer, da vi i stedet nød synet af havet omkring Auckland fra en meget lille yacht - lad os bare kalde det en lille yacht. Her blev vi, et kærestepar og en meget forvirret italiener sejlet rundt omkring af to guides, hvor den ene insisterede på at vise sit kæmpe underbid frem, når han snakkede - frokost var med i prisen.

Efter denne forfriskende afstikker ude i bugten, smuttede vi videre nordpå. Det eneste, vi vidste, var, at vi skulle helt op på toppen og se det Indiske Ocean og Stillehavet støde sammen i nogle kaotiske havstrømme. På vejen derop tog vi en overnatning i Whangarei, hvor vi fandt en campingplads ved siden af Whangarei vandfaldet. Dagen derpå stod vi derfor tidligt op for at se vandfaldet (se billede) , og dernæst tog vi på en ordentlig gang cave exploring i Abbey Caves - bonus point til dem, der forstår den. I disse dunkle grotter måtte vi træde varsomt, være opfindsomme og ikke mindst være smidige for ikke at brække et knæ. Strabadserne blev dog belønnet med et fantastisk syn af de grønne selvlysende orme, der på magisk vis strålede som stjerner på en kulsort nattehimmel. Derudover var der også stalagmitter og stalakitter. Michael påpegede straks, at ormene havde nogle vamle fangarme, der dryppede afføring ned i hovedet på os. AD.

Spændende ja, men vi ved jo, at det, i virkeligheden vil høre, er, hvor meget lort vi har formået at lave siden sidst - selvfølgelig ikke bogstaveligt talt. Visse handlinger og udtalelser har bestemt bidraget til de kollektive grin og fået os til at føle os som de største fjolser på moder jord. Med det sagt, er vi også sikre på, at en vis pige lidt uden for Auckland følte sig enten utroligt fotogen eller forfuldt, da en knirkende og prustende Toyota kom slentrende hen af vejen med 2 skrigende mænd ud af vinduet, hvoraf den ene mente, det var på sin plads at hænge sit korpus halvejs ude af vinduet med et spejlrefleks kamera og tage billeder af offrets forskrækkelse - spot on.

A nice picture of a nice ass.

Originaliteten - eller rettere de sindssyge handlinger - stopper dog ikke her. Vi har erfaret, at indtrykket, vi hver især prøver at give fremmede mennesker, til dels strider med hinanden og med vores rigtige jeg. Jacob siger hvad han vil, Michael prøver at holde lidt igen men fejler grumt, og Kristian skider på det hele og fremstår idiotisk og vulgær på allerhøjeste niveau. Det undrer os ikke, at en kort-aften med en canadisk kvinde ender i udtalelsen: You know, you guys are weird. Ingen af os kan sige hende imod, men Kristian vælger at afslutte med kommentaren: You know - we escaped.. FROM THE FACILITY! Hvorefter en ubeskriveligt ækel grynten definitivt destruerer vores sidste chance for at fremstå bare en smule civiliseret - vores værdighed er lig 0.

Det er dog ikke kun os, der kan fremstå mere eller mindre anerledes. Her skal vejret også have en anerkendende klapsalve for at skifte fra et skyfrit himmellegeme med 27 grader til et tropisk uvejr, hvor tåge, storm, regn og HAGL sætter en ny standard. Vi måtte med nød og næppe kæmpe os til spidsen af New Zealand, mens haglen tæskede vores ansigter - vi klarede det, og vi er stolte.

Vejret betød desuden, at vi desværre ikke kom ud og kælke på store sandbakker, som ellers er en efterspurgt attraktion. Vin-smagningen som vi var på i går hjalp dog på skuffelsen, da vi opdagede at den kan bestå af mere end 3 genstande for bare 12 dollars. Og vi skulle køre umiddelbart efter. Når vi rammer den sydlige del af NZ skal de vilde oplevelser nok komme på bordet - følg med hvis i tør.

Derudover er vores helbreds-rapport som føglende: Michaels næseblod er væk, Kristian har fået en faktor 100 og bliver stadigvæk rød som en kogt hummer og Jacob har fået smadret sine solbriller.

Vejret er igen stabilt og solrigt, og vi ved, i stadig misunder os.

OG SÅ SLIK MIG DOG FOR SATAN!