Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle jer derude
Lang tid er nu gået siden der sidst har været skrevet her på bloggen. Hvilket vi selvfølgelig undskylder over for jer der med spænding følger med derhjemme.
Sidst i hørte fra os, var vi på vej væk fra Ko Phangan. Destinationen var nu skilpade øen Ko Tao, hvor vi ville tage vores PADI open water licens. Det gjorde vi på dykker ressortet Crystal Divers, hvilket skulle vise sig at være en fremragende ide. På Crystal havde man den mulighed at vælge en instruktør der snakkede ens moders sprog, dette benyttede vi os af og var så heldige at få en 37 år ung, sjællandsk kvide ved navn Winnie. Over de næste fire dage var det hendes opgave at forvandle os tre drenge fra landkrabber til ægte PADI dykkere, noget af en opgave vil nogen sige, hun fik dog også hjælp af Henrik en ung økonom som var i gang med at blive master diver. Opgaven lykkedes og som nogen af jer nok ved så bestod vi alle med bravur. I alt fik vi fire dyk og var alle tre enige om at det var alle pengene værd.
Nu gik turen videre til Phuket rettere sagt til Marina Spa and Ressort, på Karron Beach ikke langt fra Patong hvor boede første gang vi besøgte Phuket. Marina er det man vil Kalde et luksus ressort, hvilket vi udnyttede i fulde drag, det indebar lækker morgenmads buffet, værelse med gratis internet og computer, morgenkåber og udsigt ud over vandt. Her boede vi i tre dage selvom vi kraftigt overvejede at blive boende, hvilket vi desværre ikke havde råd til, Møller skulle også videre til Kina land.
Vores vejskiltes dermed og Bejder og jeg tog dermed til Patong Beach endnu en gang. her foregik vores aktiviteter for det meste om natten, hvilket ikke gjorde så meget da det regnede om dagen.
En uge senere blev de tre amigos genforenede i singapore, bejder og jeg havde dog lidt svært ved at genkende møller, da hans hår farver havde ændret sig fra en slags sort til en orange nuance.
Vi ventede i Singapore to dage på vores fly til Auckland, hvortil vi ankom d. 2 juni. Ankomsten til New Zealand var noget af et chok, for det første gik vi fra en temperatur der konstant lå over de 30 grader, nu måtte vi nøjes med lige knap 10. Derudover kunne man igen trække vejret uden at skulle anstrenge sig det mindste. Vi tilbragte et par dage i Auckland mens vi ventede på den bus der skulle køre os New Zealand rundt den næste måneds tid. I skrivende sidder vi på værelset i Tapu, det har været nogle begivenheds rige dage med Kiwi bussen, vi har blandt andet raftet ud over et 7 meter højt vandfald.
I morgen, hvis vejret er til det, skal vi hoppe ud af et fly forhåbentlig med en faldskærm på ryggen.
Det var vidst også alt for nu. Mange hilsner til alle fra os alle tre
Nicolai, Rasmus og Nikolaj
- comments