Man maa kunne kravle foer man kan gaa.

Denne linje kunne vel meget godt beskrive vores foerste rejse dage. Aldrig har jeg haft en saa vanskelig begyndelse paa en rejse. Startede fint med tog fra skanderborg til hamborg og defra videre med fly til london, men derfra vendste verdenssituationen for os alle. Da vi skulle til at borde vores Quantas flight QF 002 til Bangkok opdagede en fra quantas personalet at Nikolajs pas ikke var gyldigt til laengere en semptember, men man skal have en pas der er gyldigt i mindst 6 maaneder for at rejse. Problemet var det samme med Hr. Bejders pas, bortset fra de ikke opdagede den lille detalje. Hvis de havde rejst til thailand uden gyldigt pas ville det koste i hvert fald en boede paa 4000 pund hvor 1/3 ville gaa til egen regning! Men vi slap ud. Naa men vi fik heldigvis et vaerelse stillet til raadighed fra British Airways, hvilket var helt fint bortset fra skuffelsen over ikke at side i flyet. Dagen efter skulle vi besoege den danske ambassade i London for at forlaenge de 2 pas, hvilket blev gjort paa en halv time. Fulde af haab drog vi tilbage til Heatrow. Onsdag den 2/3 2009 har officielt vaeret den laengste dag i mit liv. Tror jeg er blet 5 aar aeldere paa en dag. Dagen var fyldt med opture og nedture, en emotionel rutsjebanetur. Foerst fik vi at vide vi kunne komme med den 6. april og ikke foer, pga. paaske. Men for at goere det ganske kort, kom vi med om aftenen alligevel selvom vores fly var overbooket med 21 mennesker. Sikke et held. Men slut var det ikke, for da vi ankom i gaar efter 11 timer i et fly, var vores bagage ikke kommet, og det er den forresten stadig ikke! Saa vi venter i spaending!

Trods de mange udfordringer er vi ved rigtig godt mod, og klar paa en fed rejse... Saa foraldre derhjemme, bare rolig alt er som det skal vaere!

Mange 1000 hilsner fra de to drenge, og selvfoelgelig ogsaa fra mig... Nicolai