Profile
Blog
Photos
Videos
Vores første tur ude i Thailands verden stod på en lille udflugt til et mindre hospital, Health Promoting Hospital Klong Yong 2. I Thailand er de mindre steder delt op i distrikter. Alt afhængig af størrelsen på et distrikt fortæller det om hvilken størrelse hospital de har. I dette distrikt var det delt op, i det de hernede kalder for Village. Der var i alt 8 Villager hvor de var tildelt to mindre hospitaler. Det hospital vi fik lov at snuse til skulle i alt sørge for 5 af villagerne som ialt råder over 3300 mennesker. På et Health Center (dette hospital) var der kun ansat 3 af regeringen, og resten var frivillige. De frivillige bliver lært op af uddannede sygeplejersker til at kunne hjælpe på stedet. De frivillige får det der svarer til 104 kr om måneden for at hjælpe.
Da vi ankommer sidder der en hel masse og venter på konsultation. En gang om måneden er der diabetes kontrol, som var i dag, hvor der kommer en læge og en sygeplejerske og måler blodtryk og blodsukker. Rigtig mange mennesker i Thailand får diabetes pga. Den fede mad de får og for lidt motion (hmm, lyder det videre bekendt)? "Venteværelset" var fyldt med glade mennesker som glædeligt sad og ventede på de blå plastic stole i varmen. Alle kommer fastende, da de skal have målt deres blodsukker, og glæder sig til at kunne få morgenmad. Der er dog stadig højt humør, og det virker til at alle kender hinanden.
På hospitalet får vi en rundvisning hvor vi bl.a. Ser deres "akut" station. En briks i et åbent rum med de mest nødvendige remedier. For at spare på pengene, da de er små, steriliserer de selv bakkerne med de remedier de skal bruge. Bagefter bliver bakken pakket ind i et tæppe, stilt ind i et skab og er klar til brug. Det er langt fra som vi kender det derhjemme, men de er stolte over hvordan det kører rundt, da pengene slår til og de ser færre og færre syge. Dog har de dagligt omkring 200 patienter. Patienterne kan ikke bliver og overnatte, så hvis de er meget syge skal de transporteres ind til et større hospital. For at de frivillige, sygeplejersken eller lægen (hvis der er en) ved præcis hvad de skal gøre kan de Skype ind til mere specialiserede læger for akut hjælp.
Efter rundvisningen skal vi ud i det de kalder HomeCare (hjemmepleje). I Thailand er dette selvfølgelig også noget helt andet, og så alligevel ikke. Her oplærer sygeplejersker familiemedlemmerne til at passe de syge, da sygeplejerskerne ikke kan komme hver dag men kun max 1 gang om ugen.
Vi skulle ud og besøge Uray, en 62 årig kvinde som i 10 år har levet med forhøjet blodtryk og diabetes. I Oktober sidste år var hun så uheldig at få et slagtilfælde og blev halvsidig lammet i højre side af kroppen (venstre hjernehalvdel). Hun blev meget hæmmet i hendes dagligdag (scorede 35 i ADL score (dagligdags aktiviteter som fx at børste tænder) og kunne ikke gå eller bruge højre arm. Dog er man i Thailand rigtig fokuseret på rehabilitering (genoptræning) så da vi ankommer til Uray, rejser hun sig flot op og viser os hvor godt hun kan gå og bruge sin højre arm. I Thailand har man ikke mange penge til at give patienterne alverdens støtte til genoptræning så der bliver også her uddannet frivillige til at hjælpe. De får en årsløn på lidt mindre en 600 kr.
Da vi takkede hende for at vi måtte besøge hende, og ønskede hende vores velsignelse og god bedring blev hun så rørt at hun begyndte at græde, hvilket resulterede i at de fleste fik tårer i øjnene. Fordi at Uray har fået så god en hjælp fra frivillige og familie er hun i dag igen en solstråle midt ude i - Ja-vi-ved-ikke-engang-hvor.
- comments
Jytte Pahus Hvor er det spændende at følge jeres tur. Rigtig spændende,at de er så gode til at udnytte frivillige ressourcer og har listen og tiden til at hjælpe hinanden. Det kunne vi vist godt lære noget af herhjemme.